Handikappede og medier – en kommentar

Hvorfor er der ikke plads til os handikappede i medierne?

Hvornår har du sidst set en handikappet person være i pressen om andet end sit handikap?

Disse to spørgsmål stiller en “kollega”, Kristian Hegaard, i et udmærket indlæg i Politiken. Man fristes til at svare, at et hyppigt handikap hos ikke-handikappede, er at de kun kan se handikappet hos os handikappede.

Og omvendt er paradokset (ikke fordi jeg er ved at blive Radikal (…kun radikaliseret)), at hvis ikke vi, der selv har et handikap, skulle kæmpe for retten til at være med trods et handikap, hvem skulle så? Og for retten til at være andet end et handikap. Det kræver et fokus fra os selv – og evnen til også at slippe det… slippe og holde fast på én gang. For mig er det vigtigt, at vi er her. At vi presser for at være en del. At vi først og fremmest er mennesker. At vi kæmper for at være mennesker. Sammen med og for mennesker.

Og nåja, når alt kommer til alt, så er der intet hverken odiøst eller underligt i, at handikamp føres af handikappede, kvindekamp af kvinder, homokamp af homoseksuelle osv. Når bare vi ikke ser de enkelte gruppers kamp isoleret, men som en del af en større solidarisk kamp, anser jeg det ikke som problematisk. Så er det en styrke…

Læs Kristian Hegaards indlæg her: http://pol.dk/2572164