Om portrætfilmen “Svindlerne”

Fremragende artikel på Modkraft om “portræt”filmen “Svindlerne” om tre venner, der alle har muskelsvind. Artiklen fortæller om et skrigende behov for at vi selv har en vigtig rolle i at fremføre vores fortælling, der i høj grad er kollektiv og genkendelig. Vi bliver i den optik, som andre ser os, reduceret til “muskelsvind” og er ikke individer, der tænker på andet end øl, fisse og party. Det gør vi også, men livet er mere…
Alligevel jubler mange, for nu bliver der sat fokus på “os”. Nej, der gør ikke, for det kan dybest set kun vi selv gøre. Det er muligt, at vi ikke kan præstere noget så æggende som denne film med den fokus på handicap, sex og død. Filmen giver efter min bedste overbevisning den almindelige dansker følelsen: “Hvor er det dog godt, at vi ikke har det som disse tre fyre…”.
Jeg vil hellere have, at følelsen er: “Okay, der er nogle ting, der er mere besværlige, men grundlæggende er det et liv som mange andres.” Vi skal væk fra det Sarah Glerup kalder “at den handicappede karakter aldrig “bare” er en karakter, men altid er en handicappet karakter”.
http://modkraft.dk/…/den-stereotype-sk-bnefort-lling-om-han…