
Nogenlunde samtidig at solen stod op, rodede vi med at få projektor og Mac til at køre sammen på SoSu-skolen i Ringsted. Det lykkedes og vi nåede helt gennem foredraget på de normerede fire lektioner, selv om der var god spørgelyst undervejs. I tirsdags var programmet det samme på SoSu-skolen i Slagelse… her dog uden samme problemer med at få udstyret til at spille sammen. Så nu er der heller ikke flere foredrag i år.
Tak til alle jer, der har hørt på i årets løb! Jeg er sikker på, at prøvelsen har været større for jer end for mig…



