Foruroligende beretninger

I den seneste tid har der været en del foruroligende beretninger i bl.a. pressen og på Facebook om, hvordan mennesker med handicap, der har brug for hjælperordninger, behandles. Om private virksomheder, der skummer fløden, når der er mulighed for det – og sender regningen og problemerne videre til det offentlige, når man er ude af stand til at løse opgaven. 
Løsningen er ikke at gøre hjælpen offentlig alene. Jeg tror på brugernes egen ret til at bestemme. Det er faktisk kommunernes egen måde at “tackle” problemerne på, der skaber langt den største del af problemerne. Kommunerne jagter udgifterne og holder dem nede bl.a. ved ikke at indgå overenskomst for hjælperne. Ordningerne administreres lokalt efter lyst og evner, hvilket giver sig udslag i særdeles kreative tiltag. Dybest set bunder den måde, man administrerer ordningerne på, i den generelle tilsidesættelse af retssikkerheden, som i øjeblikket gælder på hele det sociale område. Det er nødvendigt, at der kommer andre boller på suppen end det, en perlerække af slatne socialministre har kunnet klare (den siddende bestemt ingen undtagelse). Det er nødvendigt med et opgør med den kommunale tilfældige administration. Kommer der styr på kommunernes mulighed for at snyde med fingrene på vægten, så skal det snart vise sig, at der er god effektivitet i at administrere i større enheder med lidt større overblik og uden kommunale interesser i at udsulte området. Lad dette være et ønske for fremtiden på dette område. Kun de færreste drømmer om, hvordan det er at være marginaliseret og have brug for støtte af en eller anden slags. Aldrig at vide, hvad morgendagens nye påhit bliver. Fælles for os er, at vi hverken er glade eller stolte over denne afhængighed. Den er blot nødvendig for at vi kan få et liv som alle andre. Jeg er dog stolt over at leve i et samfund, hvor der indtil for få år siden var enighed om om retten til det gode liv, som var udgangspunktet for den retning, handicappolitikken fik. Det er værd at bevare. Den ret vil jeg og mange andre kæmpe for.