Jeg anklager de lette kriseløsninger

Vi oplever i øjeblikket en lang række mennesker, der den ene efter den anden stillet sig op og siger, at det er de unge, der ikke ‘gider’ arbejde, mennesker med handicap, de slappe arbejdsløse og alle os, der belaster samfundsøkonomien, der er skyld i alle dette lands ulykker. Derfor skal der laves om på hele velfærdssamfundet. Det er deres løsning på kapitalismens krise.

Hvad enten deres navn er Trøjborg, Post, Pass, Kissmeyer, Fabrin, Frederiksen, Petersen, Hækkerup, Olsen eller Möger, så er de med til at indgyde en stemning, der peger i retning af lette løsninger og skabelsen af samfundsmæssige prügelknabe.

Problemet ligger et helt andet sted. En tiltagende samfundsmæssig egoisme, hvor det er de liberalistiske ideer, der er fremherskende og som sætter dagsordenen: vi vil ikke et fælles samfund. Vi vil spille på rouletten og kun tænke på os selv. Den enkeltes frihed sættes over det fællesskab, der skaber plads til alle. Derfor vil vi ikke betale skat, men have mere til os selv.

Jeg siger ikke, at alle ovennævnte personer hylder dette princip. Men de er alle fra min side under anklage for at opgive de solidariske principper, som hidtil har præget det danske samfund. Principper, der har været med at sikre, at ‘de bredeste skuldre bærer det tungeste læs’. Det er blevet besværligt at argumentere for det solidariske synspunkt – og for nemt at hoppe med på vognen og hylde, at samfundet ikke kan bære flere udgifter, så nu må det være stop.

Tager vi ikke denne diskussion allerede nu, så kommer vi alt for langt ud inden vi får vendt skuden og igen får rettet op, så der bliver plads til os alle – som vi har haft en lang og rosværdig tradition for i Danmark. Vi fjerner mangfoldigheden.

Sig stop i tide!

Jeg anklager en del af disse mennesker for ikke at tænke sig om og i tide slå bak over for denne udvikling. Uden at ville det bliver de spændt for en vogn, som de ikke er fuldt bevidst om og som pludselig ikke kan stoppes.

Den anden del er fuldt bevidste om, hvad de gør. De vil blot nedbringe de sociale udgifter uanset menneskelige omkostninger. Dem kan vi ikke gøre så meget andet ved end anfægte deres løgnehistorier hver gang de turer frem med dem.

Og løgne har vi hørt mange af. F.eks. at det er højtlønnede fleksjobbere. der gør det nødvendigt at ændre fleksjobordningen. At det er forventningerne fra mennesker med handicap, der slår bunden ud af kommunekasserne. At man da blot kan give udadreagerende en pille, så de bliver slappe i musklerne. At arbejdsduelige og deres familier bare skal bryde op og leve som nomader, hvor der nu er job at få.

Giv fællesskab og solidaritet stemme

Der er en anden vej. Lad være at lytte til disse skingre stemmer med deres udanske værdier. Vi kan stadig vælge at give fællesskabet og solidariteten en chance til. Vi ved jo godt, at på den anden side af de stadig mere omsiggribende kriser har vi jo et af de mest bæredygtige samfund med den mindste ulighed. Jeg anklager dig, hvis du ikke holder fast i disse danske demokratiske og solidariske traditioner. Vi har faktisk noget, der er værd at kæmpe for og som vi kan udvikle til fælles bedste.

På trods af Trøjborg, Post, Pass, Kissmeyer, Fabrin, Frederiksen, Petersen, Hækkerup, Olsen, Möger og mange andre skingre stemmer med perspektivløse og kortsigtede kriseløsninger.

Men for hver dag der går, bliver det vanskeligere. Tør du vente til i morgen?