Lad os nu få en solstrålehistorie

Torsdag den 31. august var jeg til Åbent Hus i Sct. Bendts Børnehave i Ringsted. Det er et dagtilbud til børn efter Servicelovens §32. Børnene der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., som ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud.

I løbet af kort tid skal Sct. Bendts Børnehave lægges sammen med Børnehuset Toften i en nybygget institution, der også skal rumme lokaler for dagplejerne i området.

Der er på det sidste lagt op til, at en del af “almene” børnehavepladser skal ændres til vuggestuebørn. Både Børne- og Undervisningsudvalget og Økonomiudvalget bakker op om  denne beslutning.

Det er et meget spændende projekt, der ligger godt i forlængelse af de inklusionstanker, som de fleste af os bakker op om, selv om der kan være meget varierede syn på, hvad inklusion betyder og hvem der sætter rammer og mål.

På sidste møde i Børne- og Undervisningsudvalget blev det besluttet, at den nye institution skal have det lovende navn Solstrålen.

Der var rigtigt godt at høre forældrene fortælle om de udfordringer, der er i, at de enkelte børn kan klare vidt forskellige former for samvær i vidt forskellige tidsrum ad gangen – og med vidt forskellige resultater.

Opgaven i inklusion er for mig netop at få ret til og mulighed for reelt at være deltagere i fællesskabet. Det er nødvendigt at rumme for at inklusionen lykkes. Inklusionen kræver altså gode fysiske rammer for reelt at lykkes.

Selv at få de nuværende forhold at se, var lidt af en øjenåbner. Hvordan man, trods bygningens alder og slidtage, virkelig formår at bruge pladsen, så den passer til børnenes behov. Det viser vilje til give at børnene får optimale betingelser. Det gør mig glad.

Kunsten er bl.a. at sikre både muligheden for samspillet mellem børnene, når de kan rumme det, og have plads til, at børnene kan trække sig ind i sig selv, når de skal lade op efter at have været en del af oplevelser, lyde, lys, farver og andre sanseindtryk. Det kræver både plads og respekt for børnene.

Det gjorde man f.eks. rent konkret med rumdelere, der er ret pladskrævende. Der er samtidig brug for en lang række hjælpemidler til de enkelte børn, som naturligvis har mange forskellige handikaps, reaktionsmønstre og grader af brug for støtte.

Det blev en god time, hvor der rigelig mulighed for at både at opleve og spørge ind til problematikker, eftersom jeg var den eneste politiker, der havde valgt at tage imod tilbuddet om at få lidt mere viden om, hvad det er vi politisk har valgt at tage ansvar for.

Endnu er Solstrålen under opførelse – og også under forandring midt i byggeprocessen.

Efter besøget i Sct. Bendts Børnehave var der fremvisning af den nye institution Solstrålen. Med imdtrykkene fra Sct. Bendts Børnehave in mente er jeg fuld af beundring over, at forældre og personale går positivt ind i det nye projekt, hvor der, når man oplever de fysiske rum, må medgive, at der venter en lang række udfordringer. Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan de pædagogiske erfaringer og arbejdet kan blive understøttet i rum, der er mindre end de nuværende.

Men alle er konstruktive over for opgaven, og forældrene har været på banen med forslag til, hvordan en række helt reelle mangler løses. Et forslag er bl.a. foreløbig at bevare den bygning, der rummer den nuværende Toften. Den kan dels anvendes til en tiltrængt opbevaring af hjælpemidler, som ikke er indtænkt i selve bygningen – og dels som rum for børn, der har brug for aktiviteter, der giver større “energiudladninger”.

Jeg synes, det vil være flot, hvis politikerne lytter til forældrene – også de politikere, der ikke lige har kunnet afse tid til at blive klædt på som de politiske beslutningstagere, vi jo er. Det handler meget om, hvordan vi møder borgerne. Også dem, der er udfordret.

Jeg er glad for at jeg tog imod invitationen. Tak til forældrene og personalet, der trods en travl hverdag for børnenes vel, gav sig tid til at give en indsigt, som jeg har brug for i mine politiske prioriteringer. For der er store udfordringer i dette projekt, når det skal lykkes. Blandt andet med de fysiske rammer. Lad os løse dem godt og hurtigt. Lad os politisk være lige så konstruktive som forældre og personale. Så er der stadig en chance for at dette kan blive både en rigtig Solstråle – og en rigtig solstrålehistorie.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Handicapdebat, Nyheder og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *