I årevis har der øverst på denne hjemmeside til højre stået en lille tekst, der hed “- en hjemmeside om handicap og politik”.
Den er nu ændret, så der står “- hjemmeside om handicap, politik og om at vende afmagt til magt!“. Der er gennem en årrække sket en dybtgående og populistisk forandring af dansk politik. Ikke mindst Socialdemokratiet har taget en rabiat drejning mod højre.
Denne udvikling er en alvorlig fare for inklusion, diversitet og muligheder, hvis man ikke tilhører den klassse af stadig mindre synlige kapitalister og prokapitalistiske gruppper, der styrer retningen med hård hånd. Godt hjulpet på vej af en højrefløj, der uden blusel kalder sig selv noget så sælsomt som “midten af dansk politik”.
Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, det på nogen måder er nemt at vende afmagt til magt. Det er meget stærke kræfter, vi er oppe imod. Men det er helt nødvendigt, at vi som mennesker med handicap tager udfordringerne op og indser, at vi er nødt til at reagere – også politisk. Dels har de ledende kræfter i Socialdemokratiet et meget stærkt ønske om at forblive i magtens centrum uanset de politiske grundholdninger man tidligere måtte have haft – og som en dybere analyse ville kunne vise har været på et skråplan i årevis.
Desværre er venstrefløjen, måske i et mere end naivt ønske om fortsat at lege med “storebror”, fulgt med hen over stregen uden at reflektere synderligt over konsekvenserne. Det gælder ikke kun SF, selv om de har været en utrolig lydig brik i spillet. Den øvrige venstrefløj har også taget skridt udaf en moralsk betinget utopisk socialisme, der bryder med analyser om, hvorfor, hvordan og hvor vi hører til.
Vi har fra venstrefløjen ligeledes i årevis været alt for rundhåndede med at undskylde “det store hellige Socialdemokrati” som vi pr. definition har set som de svages beskytter. Det er dybt beklageligt, for på den socialdemokratiske dagsorden har alene stået at forblive i magtens centrum – uanset hvor den bevægede sig hen.
Vi er nødt til at indse, at kampen for et andet (i betydningen bedre) samfund, er helt nødvendig, hvis vi med handicap skal have en chance i fællesskabet. Men det er lige så vigtigt, at det bedre samfund står i skærende kontrast til den tidssånd [tidsonde], der bevæger sig under det hele: “Survival of the fittest”.
Vores mulighed er at gøre op med den afmagt, som helt forståeligt, men desværre har fået et voldsomt tag i mange med handicap. For mange sidder, undskyld sproget, i bogstaveligste forstand i lort til halsen. Og det bliver ikke bedre af, at man i dag gennemfører reformer, der ikke betyder forbedringer, men tværtimod fastholder os i magtesløsheden. Det er blevet reformismens svøbe, at den ikke længere står for småforbedringer, men har tilbageskridt som det vigtigste punkt på dagsordenen. For at ruste det danske samfund til fremtiden lyder det “glorværdige” mål.
Der er stadig håb forude, men det kræver viljestyrke og sammenhold, at skabe denne forandring. Det har hjulpet før. Jeg vil gerne være en del af en sådan bevægelse, men det bliver med den nødvendige kritik og bidrag til diskussioner. Ikke ved ros når en politiker har sluppet en ildelugtende prut eller lukket varm luft ud. Det bliver for at gøre afmagt til magt.