Jeg hører meget musik – og gerne når jeg sidder og arbejder. Nogle gange bliver det for meget. Så slukker jeg. Andre gange kan det ligefrem give et kick og inspirere på de mest overraskende måder. F.eks. som da jeg forleden sad og forberedte mig til byrådsmøde. Ordene stod alenlange i den tekst, der lå foran mig. Det er der for så vidt ikke noget nyt i, for de tekster, vi præsenteres for, kan mageligt passere lix 63. Så er det klart, at det bølger på skærmen og ofte nægter at give mening.
Nogen gange strejfer det: Gad vide om der er en mening med teksten – eller er det bare Andersens ord om kejseren og klæderne. Altså et setup, så vi politikere skal tro at vi styrer vildt og har indflydelse. Nej selvfølgelig er det ikke det. Det er vores medarbejderes forsøg på at formidle de fagområder de brænder for og gerne vil gøre sig til detaljens mester over: Og så gør jeg i respekt for det arbejde, der er lagt i “Lix 63” endnu et forsøg på at tilegne mig ordene. Det lykkes da som regel også til sidst.
Og så er det pludselig, at musikken trænger igennem – og med den en monotont messende stemme, der vælter endnu flere ord ud i rummet:
Hjerteløs asocial chauvinisme
legitim eksklusiv liberalisme
og videre den mindre monotone C, V. Jørgensen, der nu nærmest råber sit budskab ud:
Det er datadisciplin der ska’ til
det er fremtid & sted der står på spil
så hvis det at være noget er det du vil så spil med…
Det er ikke første gang C. V. har reddet dagen for mig og inspireret til nye vinkler…
#jjstrø
