Job-Blog 34: Den går altså ikke, fru minister!

»…Kære Jan
Jobcenter xxx takker for din uopfordret ansøgning men må henvise dig til, at holde øje med vores annoncering på xxx Kommunes hjemmeside www.xxx.dk og på www.jobnet.dk
Held og lykke med jobsøgningen…«

Sådan var den direkte ordlyd af en mail, jeg modtog fra en offentlig arbejdsgiver forleden dag. X’erne dækker alene over, hvilken kommune, der kan finde på at skrive sådan. Jeg kan da godt røbe, at den offentlige arbejdsgiver var et Job-Center på Sjælland – og det var ikke fra Job-Centret i min egen kommune.

Anledningen er, at jeg har fremsendt uopfordrede jobansøgninger til en række offentlige som private arbejdsgivere. Uopfordret efter aftale med mit eget Job-Center, hvor man  godt er klar over det dilemma, vi som jobsøgende fleksjobbere havner i, når vi på den ene side skal være aktivt arbejdssøgende og samtidig falder uden for det antal timer, en arbejdsgiver almindeligvis søger. Mit Job-Center og jeg er derfor enige om, at uopfordrede jobansøgninger er en god måde at skabe kontakt til potentionelle arbejdspladser. Det er bare meningsløst, når det så viser sig, som i dette tilfælde, at offentlige arbejdsgivere er ude er ude af stand til at »håndtere« denne slags henvendelser.

Den eneste rimelige mulighed, vi som jobsøgende i den situation levnes, er er altså gennem uopfordrede ansøgninger at gøre arbejdsgivere opmærksom på, at vi er her, at vi har de og de kvalifikationer og at vi kan klare et arbejde i x antal timer. Det giver god mening fordi det i forhold til nogen typer jobs måske kunne sætte nogle tanker i gang hos nogle arbejdsgivere. Det kunne i min beskæftigelsessituation være noget i retning af, at »jeg har ikke arbejde nok til at beskæftige en journalist 37 timer om ugen, men jeg kunne faktisk godt bruge én nogle få timer om ugen til at skrive pressemeddelelser, vedligeholde hjemmesiden og styrke os på de sociale medier«.

Derfor er min opgave i en ansøgning at »udmale« både situation og kvalifikationer og på den måde medvirke til, at det siger godt og grundigt »MATCH!«. Det er muligt at jeg ikke formår at beskrive det hurtigt og malerisk nok til at fange arbejdsgiverens interesse i min uopfordrede ansøgning, men forudsætningen er, at man i en virksomhed rent faktisk læser ansøgningen. Det er der igen mange undskyldninger for ikke at gøre: man får mange uopfordrede ansøgninger og har ikke tid til at læse  alle osv.

For mig at se er der lidt af et paradoks i, at et Job-Center (af alle!) ikke ulejliger sig med at læse de uopfordrede ansøgninger, der kommer. Jeg har andet sted på denne hjemmeside lagt min generelle uopfordrede ansøgning (se den her). Man behøves kun læse overskrift og rubrik før signalet »journalist«, »beskæftigelse få timer« og »særlige vilkår« står klart for læseren.

Jeg bliver særligt betænkelig, fordi Job-Centrene gang på gang af ikke mindst beskæftigelsesministeren, beskæftigelsesministeriet og alle inden for beskæftigelsesområdet er udråbt til at have en særlig rolle i forhold til at sikre beskæftigelsen af mennesker med handicap. Man fik tilført ekstra midler til at ansætte bl.a. de såkaldte fleksjobambassadører. Alligevel er man i egen organisation fuldstændig ude af stand til at tænke de baner og se de muligheder, som man professionelt beskæftiger sig med at få andre til at indse. Man kan ikke modtage uopfordrede jobansøgninger. Kan man så heller ikke beskæftige mennesker på særlige vilkår. Der er vist lidt af et paradoks her…

Den går altså ikke, fru minister!

Dette indlæg blev udgivet i Handicapdebat, Job-blog, Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *