Appel: Bevar den universelle velfærd

Med jævne mellemrum læser jeg Facebook-siden DPAC – det er en forkortelse for Disabled People Against Cuts. Ved at læse den går det til fulde op for mig, hvor meget mennesker med handicap har at kæmpe for i Danmark – og hvor lidt opmærksomme og hvor lidt bevidste vi desværre er om det.

Professor Jørn Henrik Pedersen sagde i Clements »Debatten« 20. februar 2014 »…Jeg ser med megen bekymring på, at man har udviklet en politisk retorik, som er dødhamrende farlig. Det er den retorik, der skelner mellem dem, der kan, men ikke vil, og de, der vil, men ikke kan. Det giver mindelser om slutningen af 1800-tallet. Det er skellet mellem de værdigt og de ikke værdigt trængende vi ser piple op nedefra…«

Får vi ikke meget snart et mere bevidst syn på det, så kan vi meget vel ende med en velfærdsmodel, der minder om den engelske eller andre europæiske velfærdsmodeller – og som lader meget tilbage i forhold til det vi kender herhjemme i dag. Afhængigheden af private donationer og velgørenhed spiller en langt større rolle i disse lande – og rolle er lig hed styrende indflydelse.

Vi er tvunget til at se dette i øjnene, hvis vi ikke skal ende med, at den retorik, som Jørn Henrik Pedersen nævner, tager overhånd. Det kræver også, at vi ser handicappolitik knapt så isoleret, men som en del af en større bevægelse, der ønsker at bevare den universelle velfærd, som vi i fællesskab har kæmpet os til. Fremtiden tegner sig kun lysere, hvis vi er i stand til at påvise over for verden, at fremskridt er muligt gennem solidarisk kamp for at udvikle fællesskabet. Kapitalen vil vinde over mennesket.

Alternativet er, at det lykkes verden at overbevise os om, at lighed, fællesskab og solidaritet er noget skidt. Det vil vende op og ned på sejrherrer og tabere i en kamp, vi aldrig må fornægte er der. Taber vi den kommer vi lynhurtigt til at stå i en situation, hvor værdigt trængende er jo et begreb, der kan ændre sig fra minut til minut alt efter neoliberale dårers tilfældige luner.

Min appel er: Lad os tage solidariteten tilbage… og frem for alt udvikle den!