Job-Blog 30: Der skal fortsat kæmpes!

I et samråd fredag 14. december 2012 om førtidspensions- og fleksjobreformen, sagde beskæftigelsesministerent: ‘…Så bliver der spurgt til også, om jeg virkelig mener, at det, der sker på fleksjobområdet er solidarisk. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener til gengæld det er rimeligt!…’ Det er jo interessant, at en socialdemokratisk minister undsiger sig et bærende princip i dansk handicappolitik – Udsagnet holder ikke i længden.

For ikke så længe siden var jeg til et møde, hvor der deltog andre lokalpolitikere. Mødet handlede om den nye fleksjobreform. De fleste politikere ser reformerne ‘udefra’. De er ikke selv underlagt konsekvenserne og kommer ikke til at lide under dem. Det giver dem det falske indtryk, at de forholder sig objektivt til emnet.

Jeg kom på mødet til at give udtryk for, at der fortsat skal kæmpes imod førtidspensions- og fleksjobreformerne – også selv om reformerne er vedtaget. Måske lidt kluntet formuleret og uden alle de mange argumenter, der skal underbygge en saglig argumentation.

Reformerne er stik imod de principper, som Danmark har skrevet under på med FN’s Handicapkonvention. Kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet, solidaritetsprincippet og ligebehandlingsprincippet har ligeledes gennem årtier været grundlaget for dansk praksis. Handicapkonventionen fra 2006 cementerer denne praksis.

I sin første beretning vedrørende Handicapkonventiioneen nævner ‘den danske stat’ netop kompensationsprincippet: ‘…Dansk handicappolitik er bl.a. baseret på det såkaldte kompensationsprincip, der indebærer, at samfundet tilbyder mennesker, som har et handicap, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger for derved at begrænse eller udligne konsekvenserne af et handicap mest muligt. Kompensationen skal sikre, at personer med handicap har et lige udgangspunkt med personer, der ikke har et handicap…’. På Social- og Integrationsministeriets hjemmeside slås det omkring handicappolitik bl.a. også fast, at ‘…Konventionens principper er i overensstemmelse med de generelle principper i dansk handicappolitik, som bygger på FNs standardregler om lige muligheder for handicappede og omfatter kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet, solidaritetsprincippet og ligebehandlingsprincippet….’

Inden vi i Danmark kom rigtigt i gang med kompensationsprincippet i det nye internationale rettighedsperspektiv, satte den socialdemokratisk ledede regering princippet ud af spil igen.

Grundene er åbenlyse: magt og økonomi. Man er nødt til at føre borgerlig politik for at holde sig ved magten… så længe det nu kan lade sig gøre. Det er alene et udtryk for de gamle ord om, at magt korrumperer – her set som et udsalg af egne idealer.

Derfor er det nødvendigt at fastholde kampen mod reformerne.

Der kommer en dag, hvor det såkaldte centrum-venstre skal rekonstrueres for at vise, at der er et alternativ til de ultraliberale politikere, der i øjeblikket står i kulissen og gnider sig i hænderne. Men de spytter også i næverne og er parate til at tage over, når den siddende regering har udspillet sin rolle som lydigt redskab.

Selv beskæftigelsesminister Mette Frederiksens enorme retoriske evner kan ikke bortforklare det skred, der er sket i regeringens holdning til handicap og solidaritet.

Mette Frederiksen slog i det åbne samråd i beskæftigelsesudvalget fredag 14. december om førtidspensions- og fleksjobreformen opfattelsen af handicap og solidaritet fast. Når hun gør det, er det jo ikke kun en personlig holdning, men både et udtryk for hele regeringens, og ikke mindst Socialdemokraternes, holdning som det største og toneangivende parti.

I samrådet fredag 14. december 2012 om førtidspensions- og fleksjobreformen, sagde ministeren blandt meget andet: ‘…Så bliver der spurgt til også, om jeg virkelig mener, at det, der sker på fleksjobområdet er solidarisk. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener til gengæld det er rimeligt!…’

Det er jo interessant, at en minister på den måde undsiger sig mindst det ene af de fire bærende principper i dansk handicappolitik – solidaritetsprincippet, som i særdeleshed burde ligge Socialdemokraterne på sinde. Det er et udsagn fra beskæftigelsesministeren, der ikke holder i længden.

Og derfor er der god grund til både at fortsætte og intensivere kampen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Handicapdebat, Job-blog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *