Julehumør!

Alle marketingsguruer siger samstemmende, at juletiden er årets bedste tid for køb og salg. Det kan jeg jo ikke sidde overhørigt. Så her er årets helt fantastiske juletilbud: saml 20-100 (tø-hø) mennesker fra din arbejdsplads, forening, dit bibliotek eller whatever, hvor det er relevant. Find et (tilgængeligt) lokale – og jeg kommer og holder et foredrag “Om at leve med et handicap”. Variabel spilletid fra 1-3 timer. I skal kun betale transporten fra Ringsted og til stedet, hvor det skal foregå… og hjem igen, altså. Prisen er 3,73 pr. kørt km tillagt eventuelle broafgifter. Det kan da umuligt blive et bedre slag-jule-tilbud… så slå til mens tid er!
PS: ingen fortrydelsesret… når vi først er kørt hjemmefra!

Udgivet i Om mit foredrag på facebook | Kommentarer lukket til Julehumør!

Handicap og arbejdsmarked

Det er nødvendigt med forandringer på arbejdsmarkedet. Især hvis mennesker med handicap skal have en chance. Nu ser det ud til, at nogle går forrest og er med til at indhøste flere brugbare erfaringer.
Læs artikel fra Berlingske Business her

Udgivet i Om mit foredrag på facebook | Kommentarer lukket til Handicap og arbejdsmarked

Birgers Heaven: Day to day living with ALS

Se denne PowerPoint af Birger Bergman Jeppesen. Det er stærkt, som Birger bruger kommunikationsteknologien og hele tiden viser andre, at der er mulighed for fortsat at være en aktiv person trods det, man nok kan tillade sig at kalde et massivt handicap. Det er virkelig værd at bruge nogle minutter på denne præsentation, der kan vende op og ned på nogle opfattelser af, hvad isolation og kommunikation er. Jeg vil gøre nogle af Birgers tanker og erfaringer til en del af mine egne foredrag…
Se PowerPoint her:
http://www.birgersfilm.dk/2014/10/23/island-powerpoint-nu-paa-dansk/

Udgivet i Om mit foredrag på facebook | Kommentarer lukket til Birgers Heaven: Day to day living with ALS

Vi kan og vil tage udfordringerne op!

Vi, der også har et handicap, har mange muligheder for at sætte vores fingeraftryk på den politiske virkelighed lige nu.
Vi har det man må kalde en politisk ustabil situation i øjeblikket, hvor to fløje og en lang række partier de næste ni måneder vil kæmpe om magten efter næste folketingsvalg. Læs resten

Udgivet i Om mit foredrag på facebook | Kommentarer lukket til Vi kan og vil tage udfordringerne op!

Hvis vi sænker skuldrene, så er vi her ikke mere

Om holdninger til indvandrere, flygtninge, handicap og solidaritet i et samfund, hvor det dybest set mere handler om modsætninger mellem klasser – stadigvæk.

Jeg har på min facebook-profil beskæftiget mig med en sag om hjemsendelsen af Ehsan Nayebi. Ehsan har muskelsvind og er afhængig af luft fra en respirator. Den hjælp, der skal til, kan han ikke få, hvis han bliver hjemsendt til Afghanistan. Det vil være den sikre og smertefulde død for ham og svarer til tortur. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Handicapdebat, Nyheder | Kommentarer lukket til Hvis vi sænker skuldrene, så er vi her ikke mere

“Frihed til at vælge frit i eget liv”

Mandag den 3. november skal jeg ved en workshop komme med et oplæg på en time i Gigtforeningens Lokalgruppe i Odsherred. Emnet er “Frihed til at vælge frit i eget liv”. Det handler naturligvis om retten til trods funktionsnedsættelse at leve et frit liv med den hjælp det indebærer og de udfordringer det giver.

Læs resten

Udgivet i Om mit foredrag på facebook | Kommentarer lukket til “Frihed til at vælge frit i eget liv”

Hvorfor har jeg det med sport, som jeg har det… eller “integration” på deltid.

Jeg har altid “hadet” sport – og her laver jeg den noget farlige øvelse at sammenligne den folkeskole, jeg er et produkt af, med den, der er i dag. Farligt fordi der er store forandringer… samtidig er jeg heller ikke sikker på, at folkeskolen bærer hverken den hele eller den halve skyld for mit “had”. Men vi kan vel godt have en fordomsfri snak om det at være med i eller udenfor i disse inklusionstider 😉 Tag det mere som løse tanker om et emne, vi alle taler om, men som vi næppe har begreb om konsekvenserne og omfanget af. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Handicapdebat, Nyheder | Kommentarer lukket til Hvorfor har jeg det med sport, som jeg har det… eller “integration” på deltid.

Også i fremtiden får vi dygtige og engagerede hjælpere

2014-10-03 10.23.16 kopiVar i går på Social- og Sundhedsskolen i Ringsted for at fortælle et nyt hold SoSu-hjælpere om at leve med et handicap. Vi nåede gennem hele “programmet”, selv om der var rigtig god spørgelyst.
Jeg fornemmer hos holdene en lyst til at forstå og få viden om handicapområdet, så på dette punkt har jeg fuld fortrøstning til fremtiden. Jeg tror, at vi trygt kan regne med, at vi også i fremtiden får nogle dygtige og engagerede hjælpere ud.
Udgivet i Om mit foredrag på facebook | Kommentarer lukket til Også i fremtiden får vi dygtige og engagerede hjælpere

Det er i detaljen, djævelen ligger gemt

10365328_10152697480229481_4380966021424230753_o-1

xxx

Der er indgået forlig mellem alle partier i Ringsted Byråd om budget med undtagelse af Enhedslisten. Enhedslisten har udsendt en pressemeddelelse onsdag morgen den 24. september, da vi fik kendskab til det resultat af forhandlingerne, som forligspartierne indtil videre har meldt ud.

– Det er altid i detaljen, at djævelen ligger gemt. Det er derfor også naturligt, at forligspartierne foreløbig har valgt ikke at gå i detaljer med konsekvenserne af forliget, supplerer byrådsmedlem Jan Jakobsen i en kommentar til budgetforliget.

– Man nøjes med at fremhæve de positive sider. Mangler og ulemper får vente. Vi synes i Enhedslisten ikke, at det harmonerer med den åbenhed, som vi kunne forvente af en borgmester, der siger, han vil styrke kommunikationen med borgerne.

– Vi ved heller ikke noget om, hvilke hensigtserklæringer, man har valgt at tage med og hvad man har udeladt i det endelige kludetæppe.

Du kan læse mere om Enhedslistens holdning på Ringsted-afdelingens hjemmeside ved at klikke her.

Udgivet i Byråd/Enhedslisten/Politik, Nyheder | Kommentarer lukket til Det er i detaljen, djævelen ligger gemt

Sådan skriver man ikke

Dårlig kommunikation fra det offentlige rammer mange mennesker hver dag. Det er et emne, der også har betydning for mange mennesker med handicap. Mange borgere er autoritetstro og ved ikke, hvad de skal stille op med et brev fra det offentlige, hvor man starter med at true med, at man tilbageholder en ydelse. Især hvis man i forvejen har psykiske problemer, kan det opfattes som en alvorlig trussel. Det er åbenlyst en svær proces at få kommunerne til at forstå dette og få deres administration til at handle efter det.
Som byrådsmedlem har jeg været med til at skabe debat om kommunernes adfærd over for borgerne både når det gælder mundtlig og skriftlig kommunikation.
Læs mere:

“Sådan skriver man ikke til borgerne“.

“Punkt til byrådets dagsorden”.

 

Artikler fra pressen finder du her:

Byrod truet på indtægten af sin egen kommune

Ledig byrådspolitiker føler sig truet af kommunen

Byrådsmedlem vil have kommunal kammertone

Byrådsmedlem truet med at miste kontanthjælp

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg har modtaget ledighedsydelse og ikke kontanthjælp, som nogle medier fejlagtigt skriver. Det rodes der lidt rundt i…

Udgivet i Om mit foredrag på facebook | Kommentarer lukket til Sådan skriver man ikke