En tanke om digitale arrangementer

Forleden deltog jeg i et webinar arrangeret af Benjamin Elberth som opfølgning på vores rundtur for LOBPA om digital formidling.

Det fungerede overraskende godt med 15 deltagere, der havde både direkte video og præsentationer på skærmen. Det gav også muligheder for , at deltagerne kan stille spørgsmål eller deltage i debat.

Vi har her et medie, som vi skal dyrke langt mere i handicapbevægelsen. Det kan i den grad være med til at give luft under bestræbelserne på at give vores medlemmer mere viden – og ikke mindst i bestræbelserne på at få aktiveret grupper, der kan give en hånd eller bare en finger med i arbejdet.

Jeg tænker ikke mindst på mange af de medlemmer, der indtil nu har været isoleret i deres hjem. De har kun haft få eller ingen muligheder for at bidrage. Nu kan vi for forholdsvis få midler sætte foredrag, skoling og konferencer i gang, der er baseret på interaktiv kommunikation og nå ud til disse medlemmer både som deltagere og vidensressourcer. Det giver potentielle nye muligheder.

Vi opnår både at kunne føre mennesker sammen, der rent fysisk ikke vil have muligheder for at færdes over store afstande på grund af et handicap, men vi bryder samtidig også en tidsmæssig barriere og en økonomisk barriere.

Når man har et handicap, det er ihvertfald min egen oplevelse, så bliver transporttiden også en faktor, der spiller ind, før vi beslutter os for, hvilke aktiviteter, vi deltager i. Kan vi fjerne transporttiden tilføjer vi et nyt argument for deltagelse. Vi bryder endnu en barriere.

Økonomi spiller også ind. Vi får med denne form endnu en mulighed for at bryde en barriere, der hidtil også har lagt en ganske alvorlig begrænsning ned over os. Ved at bryde med den får vi en ekstra mulighed for at skabe mere aktivitet og engagement.

Der er naturligvis nogle forudsætninger for at vi kan udvikle dette:

  • At vi forstår at denne form aldrig kan erstatte det at mødes fysisk til de traditionelle aktiviteter.
  • At der er tale om et supplement, der så til gengæld kan flytte nogle vigtige grænser for, hvem der kan deltage.
  • At vi er nødt til at høste konkrete erfaringer med, om mediet virker i forhold til vores medlemsgrupper med forskellige handicaps., før vi kaster os ud i større projekter.
  • At vi er i stand til at afgrænse, hvor mange deltagere, et sådant system kan bære med de eventuelle krav vi måtte stille.

Vi skal forstå at bruge denne digitale “revolution” som et redskab i vores favør og i ordets egentlige betydning forstå at den kan rykke os selv og vore muligheder for at deltage.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Nyheder og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til En tanke om digitale arrangementer

  1. Ulla Ringgren Nielsen skriver:

    Det var et spændende undervisningsforum. Desværre fik jeg uventet gæster og måtte afbryde efter ca. 30 minutter. Jeg synes, at oplevelsen var god – og igen fagligheden høj og dejligt at se, hvor aktive andre med handicap er og hvordan de er aktive. Jeg er enig med dig, Jan – denne undervisningsform kan vi sagtens anvende i handicapbevægelsen. Sender du bolden videre til DH FU?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *