Hvem skal betale?

(Debatindlæg bragt i Dagbladet, sektion 2, side 10, onsdag 26. august 2015)

Af Jan Jakobsen, byrådsmedlem (EL), Ringsted.

En debat om “en dyr kørestol” og en borgers manglende mulighed for at få bevilget denne, har kørt på TV-Øst.

I et indslag 21. juli på TV-Øst siger en socialudvalgsformand, at man “…som politikere har en kvalitetsstandard i kommunen…”, og at man “…tager stilling til hvad råderum, man har at gøre godt med…”. Det lyder som om kvalitetsstandarder alene afgør, hvilken hjælp, mennesker med handicap kan få.

Socialudvalgsformanden gentager blot det, mange kommunalpolitikere fejlagtigt tror. Kvalitetsstandarden er dog alene udtryk for, hvad borgerne kan forvente af det kommunale serviceniveau. De fritager ikke for individuel vurdering, og – når det kræves – at yde mere.

Sager som denne hører ikke hjemme i kommunerne. Den gevinst, det giver, at kommunen nægter en ny kørestol, er skidt for samfundsøkonomien. Omtalte borger har været indlagt i to måneder på grund af dårlig siddekomfort, der gav en infektion. Det er uhørt, at kommunerne kan sparke udgiften til mere end 2 måneders hospitalsophold over på Regionen, så kommunen selv slipper for en anden udgift.

Jeg mener heller ikke, at kommunerne hver især har tilstrækkelig socialfaglig ekspertise. Man har ganske enkelt for få sager til at kunne opnå både viden og rutine. Det er ikke en kritik af medarbejderne, men kun et udtryk for, at man har for få sager af denne type.

Kommunalreformen sagde ”jo tættere på borgerne jo bedre”. Er det nu både rigtigt og klogt at kommunerne har særligt dyre enkeltsager? De er i kommunalt perspektiv dyre, og det øger ”kreativiteten”.

Den radikale politiker Kristian Hegaard har ud fra egne oplevelser påpeget, at rettigheder må man klage sig til i dagens Danmark. Den før nævnte socialudvalgsformand siger da også, at “…Vi har en kvalitetsstandard i kommunen […] og derefter er det Ankestyrelsen, der afgør det…” Det skaber åbenlys ulighed at man skal klage. Det kommer derfor til at handle om at få pressens fokus, men der bliver truffet mange flere forkerte og tvivlsomme afgørelser i kommunerne, der ikke når i pressen. Foreninger som bl.a. Muskelsvindfonden, som jeg selv er med i, er ved at drukne i enkeltsager – og mangler ressourcer til arbejdet.

Konsekvensen er, at vi ikke kan stole på, at mennesker får den hjælp de har ret til. Det er endnu et argument for et opgør med den måde både retssikkerheden og særligt dyre enkeltsager behandles på i kommunerne. Vi skal udtænke en bedre model.

 

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden (medlem repræsentantskabet). Aktiv i Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg, formand for DH I Ringsted. Tidligere formand for Ringsted Handicapråd og tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i Artikler og kronikker, Byråd/Enhedslisten/Politik, Handicapdebat, Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *