Socialøkonomiske virksomheder – en lokal nødvendighed

Allerede inden første bølge af reform-spare-helvedet blev virkelighed 1. januar 2013 var der fra mange sider advaret mod konsekvenserne. I dag er det realiteter, som såkaldte ansvarlige politikere er nødt til at forholde sig til. En af mulighederne er understøttelse af socialøkonomiske virksomheder. Opgaven havner i kommunerne, hvad enten man kan lide det eller ej.

At få et samfund til at fungere, så der bliver plads og muligheder for alle, er ikke nemt med de mange særhensyn, der skal tages i et liberalt samfund. Det er en af de opgaver, som vi lokalt bliver nødt til at have fokus på i fremtiden. Understøttelsen af socialøkonomiske virksomheder er en vigtig del af denne opgave.

På det sidste byrådsmøde i Ringsted før sommerferien 2014 behandlede Byrådet en sag om den fremtidige drift af Ringsted Vandrerhjem. Vandrerhjemmets fremtid har været diskuteret flere gange, fordi højreliberale kræfter ikke ønsker at det skal være en del af de opgaver, der løses kommunalt. Den nuværende forpagtning er derfor forlænget i småbidder. Det samme skulle ske denne gang, hvor forlængelsen skulle være på endnu et halvt år.
Til min store forundring indgik der intet i forslaget om Vandrerhjemmet som en fremtidig socialøkonomisk virksomhed, selv om Flertalsgruppen i tidligere debatter om emnet selv havde udmalet at omskabelse til en socialøkonomisk virksomhed var en mulighed.

Ny lovgivning og nye muligheder
Samme dag som byrådsmødet holdt sit sidste møde før sommerferien (25. juni), blev der underskrevet en lov vedtaget i Folketinget. 11. juni kaldet “Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder”. Lovforslaget etablerer en registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder frem for en selskabsform. Virksomheder gives eneret til betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed«, når de har et socialt formål, dvs. et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, er erhvervsdrivende, er uafhængig af det offentlige, er inddragende og ansvarlig i sit virke og har en social håndtering af sit overskud.
Loven betyder helt nye muligheder for at skabe jobs på særlige vilkår. Den giver bedre muligheder for at skabe virksomheder, hvor formålet ikke er at skabe et overskud til aktionærer, men at bruge pengene til at skabe nye aktiviteter og nye arbejdspladser. Arbejdspladser, hvor det ikke – i modsætning til almindelige private arbejdspladser – er produktiviteten og et krav om konstant produktivitetsstigning, der er drivkraft og incitament. Ikke mindst for mennesker med komplekse sociale forhold, mennesker med psykiske problemstillinger og mennesker med vidtgående fysiske handicaps vil socialøkonomiske virksomheder kunne få stor betydning. Altså for alle de mennesker, der får det stadig sværere på det ordinære arbejdsmarked.

Udvalgsarbejde
Lovforslaget var foranlediget af den politiske aftale om finansloven for 2013, der blev indgået mellem regeringen (S, RV, SF på det tidspunkt) og Enhedslisten. Den resulterede i, at der blev nedsat et Udvalg for socialøkonomiske virksomheder i februar 2013.
Allerede i september afgav udvalget en rapport, der satte fokus på 5 centrale punkter:
– Ny lovgivning og administrativ praksis.
– Øget kendskab.
– Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling.
– Bedre finansieringsmuligheder.
– Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb.
Som en del af udvalgsarbejdet blev der udarbejdet et lovforslag, der med ændringer i blandt andet placeringen af myndighedsbehandlingen blev til den nu vedtagne “Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder”.

Ingen ideologisk slagmark
Ser man på folketingsdebatten forud for forslaget , så må man konstatere, at man i folketingssalen undgik, at det udviklede sig til en ideologisk præget diskussion for og imod socialøkonomiske virksomheder. Det hænger givetvis sammen med en mere eller mindre bevidst erkendelse af, at skal vi løse en række af de problemer, som de sidste års reformer har betydet for udsatte grupper, så er man nødt til at fremme socialøkonomiske virksomheder.
Debatten var relativt kort og fandt alene sted ved førstebehandlingen. Kun to partier stemte imod – Venstre og Liberal Alliance. Først og fremmest med argumenter om øget bureaukrati og for Venstres vedkommende også at det kan virke konkurrenceforvridende, hvis en kommune i et udbudsmateriale stiller krav om, at man for at komme i betragtning til en opgave, skal være registreret socialøkonomisk virksomhed. Det må kaldes relativt svagt i forhold til det ideologiske sprængstof, sagen kunne indeholde. Det er åbenlyst, at med den noget hårdhændede behandling som en række udsatte grupper fik med de forringelser, de såkaldte reformer betød, så er der brug for at understøtte socialøkonomiske virksomheder for at rette op på ravagen.

En blandet gruppe sagde ja
Argumentationen blandt de partier, der i Folketinget sagde ja til forslaget spænder vidt. Den konservative argumentation lød fordi “den type virksomhed jo taler direkte til vores sociale hjerte”. Dansk Folkeparti tror, at forslaget kan være med til at gøre det endnu bedre og mere attraktivt at drive de socialøkonomiske virksomheder på et godt, udadvendt og engageret grundlag og at det er et skridt i den rigtige retning uden at afsløre, hvad det så er.
Regeringspartierne og Enhedslisten var mere klar i spyttet. Argumenterne her var løsningen af samfundsmæssige opgaver gennem arbejdspladser, der kan rumme mennesker, som har været langt væk fra det ordinære arbejdsmarked. Socialdemokraterne fremhævede mulighederne for innovative bud på koblingen mellem forretningsaktiviteter på den ene side og sociale formål på den anden side. Det Radikale Venstre fremhævede at en afgrænset og defineret gruppen af socialøkonomiske virksomheder giver mulighed for en målrettet politik, der skaber gode rammer og en vækst i netop den her type af virksomheder.
SF fremhævede, at mange socialøkonomiske virksomheder rent faktisk skaber en både økonomisk, social og kulturel merværdi i det lokalsamfund, hvor de opererer, mens Enhedslisten fremhævede, at den aktuelle lovgivning bør følges op af to andre meget vigtige anbefalinger i udvalgsrapporten, som er hurtigt at få oprettet et råd for socialøkonomiske virksomheder og oprettet det foreslåede vækstcenter.

Vi skal understøtte en udvikling
Uanset, hvad bevæggrundene er, så virker det som om et flertal i Folketinget er indstillet på, at der skal ske en udvikling af mulighederne for socialøkonomiske virksomheder. På den ene side kan de tjene som innovative bud på koblingen mellem forretningsaktiviteter og skabelsen af både økonomisk, social og kulturel merværdi i lokalsamfundet og på den anden side gennem rammer og en vækst i netop den her type af virksomheder, styrke sociale mål om arbejdspladser, der kan rumme mennesker, som har været langt væk fra det ordinære arbejdsmarked.
Opgaven er nu at omsætte de positive holdninger til konkrete handlinger. Det må nødvendigvis foregå ude i kommunerne, hvor man kender de konkrete behov og de konkrete muligheder. Her har vi nogle temaer, der kan understøttes gennem brug af lovgivningen. I nogle byer er der et veludviklet arbejde i boligarbejdet eller et behov for det, som i begge tilfælde kan drage fordel af socialøkonomiske virksomheder. Det samme gælder nogle steder i landområder. Vi har i kommunerne også de konkrete problemer, som er resultatet af diverse reformer. De er ligeledes forskellige fra kommune til kommune.

At sikre gode vilkår
Selv om socialøkonomiske virksomheder ikke er offentlige virksomheder, så er der i kommunerne god grund til at sikre gode rammer for dem. De løser opgaver, der ikke umiddelbart er i fokus hos virksomheder, der skal sikre et overskud til aktionærer og de skaber den rummelighed, som det øvrige private arbejdsmarked ikke er i stand til at skabe – og som i øvrigt tenderer til at blive stadig smallere. Altså udskillelse af endnu flere.
Socialøkonomiske virksomheder kan med andre ord noget, som kommunerne vil komme til at efterspørge i fremtiden. Det er også bevæggrunden for en anbefaling i udvalgsrapporten om øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb, hvor man anbefaler et øget samarbejde med aktører i den private og den offentlige sektor. Man understreger det som væsentligt for socialøkonomiske virksomheders mulighed for at opnå bedre afsætningsmuligheder og større kundegrundlag. Derfor anbefaler udvalget, at der gøres en målrettet indsats for at øge fokus på sociale hensyn i partnerskaber og samhandel mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige samt private kunder.

Ringsted ingen undtagelse
De problemer, som reformerne af førtidspension og fleksjob har medført for en stor gruppe af mennesker, smitter af på de opgaver, der skal løses i kommunerne. Heriblandt en gruppe socialt stærkt udsatte og personer med vidt forskellige og ofte vidtgående handicap.
Ringsted er ingen undtagelse. Snarere tværtimod. Gælder det handicap, har vi i forvejen en række tilbud på skoleområdet, der traditionelt har været i Ringsted siden amternes dage, og som igen har ført til nye tiltag – blandt andet inden for beskæftigelse. Blandt de nyere er projektet Glad Mad, der var med til at vise, at der kan skabes arbejdspladser med baggrund i en forståelse af, at forskellige grupper kan få glæde af hinanden.
Der er behov for flere arbejdspladser, som kan modtage grupper, der ikke passer ind på det ordinære arbejdsmarked fra Ringsted Kommune, hvis vi vel at mærke er indstillet på, at disse mennesker reelt skal være på arbejdsmarkedet og ikke spises af med varigt at være på de lave ydelser, der blev resultatet af besparelserne på “reformerne”.
Der er behov for det samme i andre kommuner, der måske ikke har samme muligheder for at have eller tiltrække den ekspertise, som er nødvendig for at understøtte det, der kan blive socialøkonomiske virksomheder.

Heller ikke en ideologisk slagmark lokalt?
Sagen om den fremtidige drift af Ringsted Vandrerhjem fortæller en del om, hvad vi kan vente os i fremtiden i den slags sager, når det gælder om at understøtte etablering af socialøkonomiske virksomheder. Den ideologiske modsætning er til stede, da højreliberale kræfter ikke ønsker at drift af vandrerhjem skal være en del af de opgaver, der løses kommunalt.
Som nævnt stemte i Folketinget både Liberal Alliance og Venstre. Lokalt set er det jo er en hel del vigtigere, at Venstre gjorde det end at LA gjorde det. Ikke kun begrundet i en vis sammenhæng mellem lokalpolitik og landspolitik. Men også begrundet i det flertal bestående af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, der styrer Ringsted i indeværende valgperiode. Ser man på partiernes landsdækkende holdning til at understøtte socialøkonomiske virksomheder, burde der intet problem være i Ringsted. Der ville i fald alle partier fulgte deres tilkendegivelse i Folketinget kun være 8 imod og 13 for. Sådan er den lokale virkelighed imidlertid ikke.

Ingen slagmark, men lokal virkelighed
Der er ikke noget at sige til, at der måtte udveksles blikke i byrådssalen mellem gruppeformændene for Venstre og Socialdemokraterne under behandlingen af sagen om vandrerhjemmet – og at mødet måtte afbrydes for at flertalsgruppen internt kunne afklare deres eventuelle uenigheder og forglemmelser.
Sagen i Byrådet den 25. juni endte med, at det på Enhedslistens forslag blev skrevet ind i beslutningen, at mulighederne for at etablere en socialøkonomisk virksomhed skal indgå i arbejdet. Man ville imidlertid ikke forlænge den nuværende forpagtning mere end et halvt år. Man ville heller ikke afvente muligheden for reelt at kunne bruge resultatet den undersøgelse af den lokale situation på fleksjobområdet, som Social- og Arbejdsmarkedsudvalget også i juni nikkede ja til at det Lokale BeskæftigelsesRåd kunne bruge sine sidste penge på, inden LBR med udgangen af året lukkes.
Vi tvivler i Enhedslisten desværre meget på, at det på det halve år reelt kan lade sig gøre at få undersøgt mulighederne for at der skabes en socialøkonomisk virksomhed. Når det er sket, skal der også være nogen, der tør binde an med opgaven. Lovgivningen er helt ny og vi må forvente, at det varer lidt før den udmøntes i cirkulærer og vejledninger, der skal til for at præcisere loven. Der vil forståeligt nok være en vis utilbøjelighed til at gå ind i nye projekter før man kender betingelserne.
Det bliver spændende at se, om de partier, der støttede loven i Folketinget lokalt bare bøjer af og lader det liberale parti Venstre bestemme endnu engang eller om de øvrige partier i den lokale flertalsgruppe står sammen om en mere social politik – og om man har ressourcerne til det.
Enhedslisten vil støtte ethvert initiativ i retning af mere socialøkonomi. Vi har et stort behov for arbejdspladser på særlige vilkår efter bl.a. stramningerne af tildeling af førtidspension.