5 år med respirator – e-bog

Bemærk: Denne udgivelse forventes at være tilgængelig for gratis download senest primo maj 2016.

Udkast til omslag til e-bogen "5 år som respiratorbruger".Det er en kæmpe omvæltning, når man på grund af et handicap når dertil, at det er nødvendigt at få hjælp  til at trække vejret med en respirator. Dette er ikke en autoritativ guide, men personlige oplevelser, der måske kan være til glæde for andre.

At blive respiratorbruger er ikke en begrænsning, men en ny chance for at kunne leve et liv, der trods nogle ændrede vilkår bliver et godt liv, hvor det gælder om at at kunne se mulighederne.  Det kommer dog ikke af sig selv. Det kan også være en lang proces at komme så langt – og ikke wupti, noget, der virker her og nu.

Denne bog prøver at afmystificere, hvad det vil sige at være respiratorbruger. Den er et forsøg på at videregive nogle erfaringer, der måske kan bruges af andre i en lignende situation. Den kommer ind på vigtige emner som at have hjælpere om sig, den tilvænning og de rutiner, det kræver.

Bogen kan læses såvel af de, der står i situationen som af alle dem, der er uden om og blot gerne vil vide mere enten som familie eller som hjælpere.

Om Jan V Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden. Medlem af Muskelsvindfondens repræsentantskab.Tidligere kontaktperson for Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg og formand for DH I Ringsted. Formand for Ringsted Handicapråd fra 2006 til 2022. Byrådsmedlem for SF 2002-2010 og fra 2011-2021 for Enhedslisten i Ringsted.
Dette indlæg blev udgivet i E-bogsudgivelser og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *