Som jeg ofte har udbredt mig om det sidste år, så har jeg gennem det samme år haft god tid til eftertænksomhed herhjemme. Låst fast i en situation, jeg hverken havde regnet med, lyst til eller indflydelse på.
En periode med angst og frygt for fremtiden. Ofte med lyst til bare at give op i en erkendelse af, at det ikke nytter noget alligevel.
Og så begynder det på et eller andet tidspunkt at lykkes, så det igen føles som noget af værdi.
Læs resten
Det er jo officielt sommerferie i øjeblikket. Det er blevet til lidt småture osv., men indtil videre har det meste af tiden været til indendørs sysler.
Som kender af det “danske vejr” er det jo smart at have en “Plan B”… og det har jeg naturligvis sikret mig.
Læs resten
Den 7. juli, er det nøjagtigt 10 år siden, at jeg forlod SF. Det blev først senere officielt. Men denne dag orienterede jeg SF-Ringsteds formand, byrådsgruppen, borgmesteren og flertalsgruppen i Ringsted Byråd om, at jeg havde besluttet at gå ud af SFs byrådsgruppe og søge samarbejde med Enhedslisten med henblik på optagelse i partiet. Udmeldelsen af SF skete efter lang tids overvejelse.
Læs resten
Nu er vi nået dertil, hvor den ellers så højt besungne fællesskabsfølelse og sammenholdet i Danmark er ved at gå af fløjten igen. Den erstattes af den velkendte neoliberalistiske knurren fra sultne sjakaler.
For dem gælder det ikke en humanistisk tilgang. Man vil nu gøre op med den holdning, at det handler om mennesker og om at redde menneskeliv.
Læs resten
Lørdag 28. marts det menneskets år 2020.
Der er nu gået 14 dage i frivillig ensomhed. Der er faldet mere ro over hele situationen og blevet lidt tid til tilbagelænet eftertænksomhed. Ganske sundt.
Det giver plads til nogle dagbogsblade. En dagbog er personlige oplevelser. Men personlige oplevelser er jo kun et udtryk for, at jeg sætter ordene. Oplevelserne bag kan deles af mange med handicap. Både respiratorbrugere, BPA-brugere og de med begge dele. Alt sammen med forskellige procedurer… og tolkninger hos de myndigheder, der skal løse opgaverne.
Læs resten
Jeg læste en kommentar på Altinget i går af ansvarshsvende chefredaktør Jakob Nielsen¹.
Hovedærindet med indlægget var at stille spørgsmålstegn ved, hvor meget er vi villige til at betale for at redde et menneskeliv?
Læs resten
Historien er taknemmelig. Historien gør ikke oprør. Den finder sig i den måde, vi behandler den på og den tager ikke til genmæle.
Hvis historien kunne spørge os eller kommentere, ville den, mens de mennesker endnu levede et liv, der kunne være nyttigt og behandlet respektfuldt, have stillet netop det spørgsmål: hvorfor gjorde I ikke noget i tide? Hvorfor lod I umådelig smerte passere dengang uden at reagere?
Læs resten
Jeg er, som jeg før har skrevet, stor tilhænger af, at man siger undskyld til befolkningsgrupper, der har lidt under historiske ugerninger, som ikke burde have fundet sted. Det gælder både anbragte børn, udviklingshæmmede og andre grupper. Det kan ikke roses nok og skal helt bestemt værdsættes.
Læs resten
Politisk har vi i mange henseender brug for en anden tilgang til handicap. Ikke fordi dette skal være endnu en klagesang, men fordi vi alt for ofte føler os tålt mere end respekteret. Tror mange med handicap, uanset om synligt eller ej, kender til denne fornemmelse: ikke at være prioriteret menneskeligt, økonomisk eller samfundsmæssigt. Kun tålt… for vi er jo humanister?
Læs resten
Det er titlen på en lille roman af den efter min mening alt for oversete forfatter Harald Herdal, jeg lige har læst – igen. Den er skrevet i 1936, og nu, hvor jeg har haft god tid til at læse den ene højpotente krimi efter den anden, kommer denne lille roman ærligt talt til at blive et kærkomment pusterum.
Og alligevel mangler den bestemt ikke drama, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Læs resten
Facebook
Min Facebook-side
Facebook
“At leve med et handicap” – nyt om mine foredrag
Twitter
Min profil på Twitter
Instagram
Min profil på Instagram
LinkedIn
Min LinkedIn-profil
