I den sidste tid har der i Politiken og på de sociale medier kørt en debat om, hvordan vi med handicap gerne vil omtales. Jeg har så godt som muligt forsøgt at følge denne debat, selv om jeg ikke abonnerer på Politiken.
For mig er det utroligt vigtigt, at vi forbliver mennesker og ikke identificeres og associeres med vores handicap. Det er klart, at vores handicap er noget, vi bærer med os gennem livet, men et tydeligt træk er, at vi alt for ofte er i den situation, at vi bliver identiske med vores handicap frem for det individ, vi hver især også er.
Trods fællestræk, som fx i mit tilfælde en kørestol, er det vigtigt, at vi er i stand til at fastholde en anden identitet end den, der knytter sig til kørestolen og de associationer, som det giver. Jeg har i tidens løb hørt mig selv omtalt på mange forskellige måder, som jeg ikke bryder mig om. Nogle eksempler på nogle af de mere udfordrende betegnelser, jeg har været udsat for er “ham i kørestolen”, “krøblingen”, “den halve mand” osv.
Læs resten
