Det skrivende menneske som er med til at danne handicapkulturen – om Sarah Glerups blogge

Vi er intet i kraft af vores handicap. Men vores handicap sætter nogle rammer, der kan bruges – og misbruges både af os selv og andre. Det synes for mig at være bevæggrunden for, at Sarah Glerup for nogle år siden begyndte at skrive sin blog ‘Handifikation’, der både forholder sig skarpt analytisk og emotionelt til handicapbegrebet. Først var det mest analyserne på bloggen Handifikation. I dag er det mere tegninger og kommentarer på bloggene Det Sarahkastiske Hjørne og The Sarahcastic Corner. Da de alle tre er drevet af Sarah Glerup, har jeg valgt at omtale dem under ét – for tilsammen tegner de et billede af et sammensat og meget skarpt, følsomt menneske, der forener analysen med det subjektive, og giver plads til at udtrykke den forskrækkelse det er at iagttage sig selv og den udvikling, der følger af et handicap. Gennem denne cocktail med sjatter af velvalgte ord, skarpe iagttagelser af både sig selv og alle os andre mennesker i samfundet, leverer Sarah Glerup en spidende og langtfra behagesyg drink, vi kan slupre i os eller lade stå…

Hun raser, når mennesker med handicap bliver brugt i film og bøger som stereotype billeder på nytteløse stakler, der kun er til for at ‘vi’ kan være gode eller onde ved ‘dem’. Hun er på barrikaderne, når fleksjob-ordningen skamferes af uforstandige politikere. Så får de lige en verbal svada. Hun er ved at gå til i frygt over som 27-årig at skulle have en respirator. Det er der nu ikke noget underligt ved. Det store er, at hun formår at sætte ord og billeder på. Hun er kvinde. Hun er vedholdende socialist. Hun er lesbisk. Hun har muskelsvind. Hun har alle forudsætninger for at være i en marginaliseret minoritets position… x 4!

Bl.a. mangfoldigheden i roller er med til at gøre Sarah Glerups tilgang både befriende og så vedkommende. Handicap bliver en facet i så meget mere. Det kan naturligvis i sig selv være en ‘forbrydelse’ at fremhæve enkeltpersoners rolle – at skabe en anden form for handicap-glorifisering. Mange år i handicapbevægelsen, og ofte med desperation over tingenes tilstand, har imidlertid lært mig, at uden varme mennesker, der kan trænge gennem følelsesmuren og anskueliggøre, er et must… ikke mindst i disse tider… suk. Det viser, at vi aldrig må undlade dette, for er vi blot fraværende ‘på scenen’ få sekunder, er ‘de’ der igen, neoliberalisterne, med deres økonomiske beregninger over, hvad disse ‘uproduktive grøntsager’ koster samfundet.  Mange år i handicapbevægelsen har dog også lært mig, at der er masser med handicap, der bliver ‘brugt’ netop på de stereotype måder, Sarah Glerup beskriver, til at fylde siderne i ugebladene med historier ud fra vinkler som personlig kamp mod systemet, død, håbløshed eller hvad der kan være af succeskriterier for en historie. Eller som Det Brune Punktum engang såre poetisk lod en person i en af deres sketch udtrykke det: “Jeg har været Ugens krøbling 3 gange i Ude & Hjemme”. Det er balancegangen dette her handler om!

Og den balancegang kan Sarah Glerup. Men hun adskiller sig meget positivt ved også at kunne formidle det på en forståelig måde – og det er derfor jeg vil anbefale Sarah Glerups sider. Et rigtigt godt sted at starte er med artiklen Stereotypernes Vagtparade. Her gennemgår Sarah Glerup de mest stereotype billeder på handicap. Herfra er det kun at surfe rundt på bloggene og opleve. Lad det være ordene, for det er ikke vigtigt at læse om Sarah Glerup, men at gå på opdagelse i universet… god fornøjelse.

Overskriften ‘Det skrivende menneske som er med til at danne handicapkulturen’ er lånt fra en læserkommentar på en af Sarah Glerups blogge.

——

Tilføjelse 15. september 2013:

Sarat Glerup havde 15 september 2013 en anbefalelsesværdig kronik i Politiken med titlen “Her er hjælperne, du ikke skal ansætte”. Den kan læses her.