Et par sekunder blev jeg yderliggående handicap-aktivist

Overskriften er et citat fra BBC Four-udsendelsen ‘Robert Wyatt Story’, hvor Wyatt fortæller om sit liv godt flankeret af historiske musikalske klip og af live-i-studiet indspilninger fra Wyatts righoldige musikalske produktion. Jo længere man trænger ned i dette menneske, jo mere nuanceret forekommer han at være – og med en stædighed, der gør, at her er en ener, der ikke går på kompromis og vedbliver at være den, han er.

En af historierne er, at Wyatt i 1973 under en fest sprang ud af et vindue på fjerde sal og blev lammet i rygsøjlen og dermed kørestolbruger. Han skulle under de nye betingelser have gang i sin musikalske karriere igen. Ikke uden vanskeligheder da han skulle medvirke i TV-program Top of the Pops med hans hittende coverversion af Niel Diamonds “I’m a Beliver”. Producenten argumenterede kraftigt for at få Wyatt til at sidde i en almindelig stol med, at en kørestol  et familievenligt program ikke var passende. Wyatt deltog i programmet… siddende i sin kørestol.

Ud over denne lidt pudsige historie handler udsendelsen l høj grad om Wyatts vigtige indflydelse som musiker og komponist helt tilbage til den spæde begyndelse som trommeslager i Daevid Allen trio over Soft Machine og til Matching Mole inden der for alvor kommer gang i solokarieren med mange samarbejder med andre musikere ikke mindst inden for jazz- og fusionsmusikken. Wyatt er ikke mindst blevet brugt som sanger på grund af hans evne til at bruge stemmen som instrument. Om en mand, der formår at holde liv i både nysgerrighed og skabertrang, og som, sagt med venners ord prøver at skabe anvendelige musikalske strukturer ud af kaos. Og om, efter eget udsagn, at være optaget af at bruge den måde en billedkunstner arbejder med sit lærred og overføre den til musik. Det er lykkedes for ham gennem et helt utæmmelig og holde fast i at være en Wilde Flower, som navnet på den Canterbury-gruppe, der var med til at skabe ikke blot et musikalsk udtryk, men en hel bevægelse af bands, der gik under navnet Canterbury-scenen.

Se den 68 minutter lange udsendelse, der blev produceret i 2001, på YouTube.