Jim Jarmusch: Permanent Vacation

Det hedder sig, at man skal holde sig væk fra begynderting. Det synes jeg ikke er tilfældet med Jim Jarmuschs debutfilm Permanent Vacation. Den har Jarmusch’s vanlige distancerede beretning, som fortæller om afstand mellem det levede og det oplevede. Den skriger til os om fremmedgørelse, hvis man må bruge dette ord i vores tidsalder.

I Permanent Vacation følger vi Allie, der vandrer rundt i New Yorks gader i søgen – måske efter sig selv eller efter et indhold i sit liv. Hans drivkraft er Charlie Parkers musik – og er iøvrigt selv udstyret med efternavnet Parker.

Filmen er bygget op over en række tableauer, som godt kan siges at være uafhængige af hinanden og ikke umiddelbart har nogen sammenhæng – ligesom livet er.

Jarmusch lavede Permanent Vacation i 1980, og som skrevet ovenfor var det hans debut som instruktør. Han har siden lavet mange andre og virkelig gode film, og i den sammenhæng bliver denne debut ganske interessant fordi den viser en start, der er meget betydningsfuld for hans videre arbejder. Der er en klar linie fra Permanent Vacation til eksempelvis Broken Flower.