Klik på “Læs resten” og du får en tekst, der kan læses på til brug for blandt andet blinde og svagtseende.
Julekort fra Jan Jakobsen 2016…
Først kommer der et fotografi op af mig…
Der kommer en tekst op, hvor der står:
Sig nærmer tiden, hvor vi skal sige
god jul & godt nytår…
Der kommer 6 fotos frem…
Et foto af Muskelsvindfondens bestyrelse som den så ud frem til maj 2016.
Et foto af Jørgen Jeppesen fra RehabiliteringsCenter For Muskelsvind og mig i samtale.
Et foto af min gamle ven Hans Jørgen Møller og jeg på cafe.
Et foto af min kones ene barnebarn.
Et foto af min kones andet barnebarn.
Et foto fra vores Lobpa-tur rundt i landet om brug af digitale medier til fortællinger om handicap-liv med Benjamin Elberth og Jesper Mathiesen.
Der kommer en tekst op, hvor der står:
Farvel til et år fyldt med begivenheder, gode erfaringer og nye oplevelser.
Der kommer 3 fotos frem…
Et foto af en Tv-Glad bil, hvor der står på siden: Glad – alle kan noget.
Et foto af en planche om Plads til forskelle fra en medarbejderdag i Muskelsvindfonden, hvor bestyrelsen var inviteret med.
Et foto fra en demonstration foran Christiansborg 4. oktober 2016 i anledning af Folketingets åbning.
Der kommer en tekst op, hvor der står:
Både på det personlige plan, lokalt, nationalt og globalt…
Der kommer 3 andre fotos frem…
Et foto fra Ringsted Rådhus ved solnedgang med udsyn over kirken. Fotoet er taget umiddelbart efter jeg blev lukket ude fra forhandlingerne om budget 2017 i Ringsted byråd.
Et foto fra Ringsted Torv den 15. september arrangeret af Velfærdsalliancen, hvor jeg talte for Danske Handicaporganisationer… På fotoet er jeg sammen med Kim Villadsen fra Enhedslisten i Ringsted og Christian Juhl – folketingsmedlem for Enhedslisten.
Et foto fra en koncert med Kris Kristoffersen i Danmark Radios nye koncertsal.
Der kommer en tekst op, hvor der står:
Der var også begivenheder vi godt kunne have været foruden…
Ud af ild kommer U.S.A’s nyvalgte præsident, Donald Trump, frem.
Der kommer en ny tekst op, hvor der står:
…men der venter også en fremtid…
Teksten fortsætter:
…som vi ikke mindst på handicapområdet er nødt til at tage i egen hånd, hvis vi vil have forandringer.
Vi kan ikke bare klage over, hvor “dårligt” samfundet behandler os. Vi må selv tage kampen op og vise, at vi også tæller og har hver en stemme.
Det er det eneste politikere har respekt for…
I 2017 er der kommunevalg. Det giver alle muligheder for indflydelse… hvis vi altså vil…
Der kommer en illustration frem, formet som et byskilt, hvor der står KOMMUNEVALG…
Der kommer et foto frem af en plasticboks til stemmesedler, hvor der står “Kommunal-bestyrelses-valget”…
Der kommer en tekst op, hvor der står:
Vi skal være mange for at skabe forandring… og endnu flere, hvis det skal lykkes…
Der kommer et foto frem, hvor der bøjet i lysende neon står fællesskab…
Der kommer en tekst op, hvor der står:
Jeg vil sige alle tak for året, der er gået. Tak for godt samarbejde. Tak for den indsats, der gøres af så mange. Det nytter – og vi skaber forandring…
Vi bliver stadig flere. Vi arbejder stadig mere målrettet. Vi vil – og vi kan – og vi bliver ved… også i 2017.
God jul og godt nytår til alle…
Husk – det går igen mod lysere tider!
…
Stor julehilsen…
Jan Jakobsen…
Min underskrift kommer frem.
Nederst på siden står:
Music: Clear Day – Bensound.com…