Spørgsmål: Jeg deltog i spørgemødet i Aarhus forleden, hvor vi havde mulighed for at kommunikere ansigt til ansigt og derfor fik en god dialog om forskellige perspektiver på Muskelsvindfondens fremtid! En god kommunikationsform.
Netop kommunikation ser jeg som noget af det væsentligste, som en ny formand skal være god til og satse på. Men mødet fik mig til at tænke over noget.
Som et ungt menneske, der arbejder med kommunikation og moderne medier, så ligger det mig meget på sinde, at vi forstår og formår at navigere i det virvar af medier og budskaber, som fylder vores alles hverdag. Det gælder både i forhold til Muskelsvindfondens eksterne såvel som interne kommunikation!
Af samme årsag studsede jeg virkelig over, at blandt andet du Lisbeth igen og igen forleden nævnte, at Muskelkraft skal have fokus og være centrum for vores interne kommunikation. Altså et fysisk medlemsblad. Misforstå mig ikke, Muskelkraft er godt, men som et ungt menneske, som også har svært ved at sidde med et blad, så får jeg det ikke rigtig læst mere. Tilgengæld læser jeg alt på Facebook og andre digitale medier, og det er jeg sandsynligvis ikke alene om smile-humørikon
Ovenstående fik mig til at tænke på, at jeg rigtig gerne vil høre lidt om, hvordan I alle tre generelt ser vores anvendelse af medier indadtil såvel som udadtil? Hvordan mener I, at vi som moderne medlemsforening skal kommunikere? Tekst, video, blad, sociale medier, hjemmeside, apps, podcasts, Q/A? Og har I nogen vilde ideer på området, ellers har jeg nok
Svar: Jeg er, som jeg også har nævnt andre steder, ikke tilhænger af at ændre på den form Muskelkraft har i dag. Det skyldes flere grunde:
1) Muskelkraft er og skal være vores ansigt udadtil. At blande for mange målgrupper ind i det og rette det både mod eksterne modtagere og samtidig gøre det til et internt medie vil være at forfejle det i forhold til flere målgrupper.
2) Oplaget er på ca. 6.500 eksemplarer, hvilket er mere end det dobbelte af vores medlemstal. Det kommer også ud til alle vores frivillige. Det passerer altså gennem mange flere hænder end vores medlemsskare. Mennesker, vi på ingen måde kan forvente har samme interesse i interne diskussioner, som nogle af vore medlemmer har.
3) Annoncesalget har for Muskelkraft holdt sig forbavsende godt. Det er for mig at se et udtryk for, at der er et godt brand knyttet til Muskelkraft. Justerer vi på det, kan det have en utilsigtet indvirkning på bladet, der gør, at vi kommer til at stå med noget, der taber kraft udadtil og som internt bliver et middelmådigt medie, hvor vi ved brug af digitale medier kan opnå langt større effekt.
4) At medlemmerne læser det, betyder ikke, at vi bare kan målrette det en bredere brug i forhold til medlemmerne og forvente, at det så vil blive læst med samme entusiasme, som det læses i dag. Jeg tror, at når medlemmerne læser Muskelkraft i dag, så hænger det sammen med, at vore medlemmer føler sig inspireret og ansporet af både gode fortællinger og fortællinger om, hvordan Muskelsvindfonden gør en forskel for de, der kommer i klemme i kommunerne, som Muskelkraft indeholder i dag. Det mener jeg er vigtigt at holde fast i som et fortsat mål for Muskelkraft.
5) Set i demokratisk sammenhæng ser jeg digitale medier som en langt bedre mulighed end Muskelkraft i den dialog med medlemmerne, jeg vil styrke. Jeg har omkring referater sagt, at vi skal satse mere på en god formidling af beslutninger og væsentlige meningsbrydninger i bestyrelse og repræsentantskab. Jeg ønsker artikler og interviews, der loyalt forholder sig til de diskussioner.
Den demokratiske dimension tror jeg er noget, der skal opdyrkes. Vi er en medlemsstyret forening. Der har i en årrække været en vis afmatning i den demokratiske deltagelse i repræsentantskabet. Det er heldigvis vendt de sidste par år i form af kritik af de demokratiske muligheder, repræsentantskabet har følt at man har haft. Det er sundt. Nu er tiden kommet til, at repræsentantskabet også viser sig som et demokratisk aktiv. Det er en proces, der er kommet godt skred i. Udvalgene under repræsentantskabet er et rigtigt godt eksempel. Det er endnu sundere.
Den journalistiske indsats jeg taler om, skal nødvendigvis findes i repræsentantskabet. Det ser jeg ikke som noget problem. Et blik ned over repræsentantskabet i dag fortæller mig, at der er adskillige medlemmer, der besidder kommunikative evner.
Som formand er en af mine opgaver at mobilisere et aktivt repræsentantskab, der sammen med indflydelsen også påtager sig ansvar og forpligtelser. Der venter mange spændende opgaver, der er mere udviklende end egentlige forpligtelser. Jeg vil ikke se det som min opgave selv at gå ned i detaljerne. Jeg vil ikke være særligt forpligtet på at få de geniale og skæve ideer, men vil naturligvis bidrage. Min rolle vil være overblik og inspirator for et aktivt og indflydelsesrigt repræsentantskab.
Som formand er jeg ikke og skal ikke være fagmand på digitale medier. Det udviklende arbejde overlader jeg trygt til yngre kræfter, der har fingeren på pulsen, når det gælder de nye løsninger, der hele tiden kommer til.
6) Set i medlemssammenhæng har Simon også fat i nogle gode pointer: der er mange af os, der er ude af stand til at holde og læse i en bog. Det samme gælder Muskelkraft, der er et magasin. Det er også en pointe, at mange af os læser Facebook og andre digitale medier.
Simon opremser mange glimrende eksempler på, at det kan gøres med tekst, video, blad, sociale medier, hjemmeside, apps, podcasts, Q/A. De skal bruges, så de understøtter både afsender og målgruppen.
Der er flere pointer i det:
a) Nogle af os har f.eks. svært ved at notere hurtigt med blyant og papir. Det giver problemer med notat i en dialogsituation som ved mødet i Aarhus (jeg kan kun skrive med mus – og det går langsomt og binder mit blik til skærmen mens jeg skriver. Det hæmmer den direkte kommunikation og distancerer i forhold til modtagerne – jeg kigger ned i bordet osv).
b) Vi skal i særdeleshed tage højde for at vores medlemsskare befinder sig i vidt forskellige kommunikative situationer. Alene det at læse er et problem for en del af vores medlemsskare. Jeg ser det som en del af det at være medlemmernes formand også at sikre vores svageste og mest isolerede medlemmer mulighed for indflydelse. At Muskelkraft kan læses digitalt på nettet, som det kan i dag, er ikke nødvendigvis den optimale løsning, der findes. Denne “digitale” form kan være en udfordring for mange, der har svært ved f.eks. at zoome og scrolle på en skærm med en mus. Det er meget vigtigt for mig, at vi her tager Plads til Forskelle alvorligt i vores egen organisation.
