Om at gøre handicappolitik sexet

Der har i en lukket Facebookgruppe været nogle indlæg, der beskæftiger sig med, hvad handicappolitik er og hvad vi kan bruge det til. Det har inspireret mig til dette indlæg, hvor jeg stiller mig selv spørgsmålet, hvad jeg så mener vi skal gøre.

Der er en vis fare i, når en debat får lov til at køre derud, hvor det bliver skarpe synspunkter, der står over for hinanden. I dette tilfælde bliver det f.eks. gjort til noget totalt usexet og gammeldags at nogen af os taler om handicappolitik, mens det bliver gjort til forfriskende og ungt at vi opgiver vores identitet og fleksibelt “leger med de store”.

Jeg tror det er vigtigt at gøre sig klart, at handicappolitik blot betyder, at vi i debatter byder ind med de aspekter, der tager udgangspunkt i konsekvenserne for os. Hvis vi ser handicappolitik på den måde, så kommer sagen ikke til at handle om enten at være isolerede eller lege med. Vi har jo altid leget med – vi har altid påpeget de handicappolitiske værdier ved at sige “hey, hør lige, når I nu vil indrette folkeskolen sådan og sådan, så er i for at tilgodese børn med handicap ved at tage højde for dette og dette”. Andet er handicappolitik ikke. Det er hverken usexet eller en byrde i en generel debat, men en påpegning af nogle aspekter, der vedrører os og som vi er nødt til at bringe med ind i debatten. Og hvis vi ikke skal berige debatten med netop de aspekter, der berører os, hvem skal så?

Jeg kan sagtens medgive, at vi ikke har været i stand til at føre en levende debat og få tilføjet vores synspunkter noget, der vækker sympati for os i befolkningen. Det problem mener jeg imidlertid, at vi løser ved at markere os på måder, der sætter os i stand til at påpege sider af sager, vi mener er vigtige for os. Det kan være små videoklip, fotos eller tekststykker der kan udmale og viralt bringe vores pointer i spil. Det gør vi ved i vores repræsentantskab at bruge vores kreative og kommunikative evner, som vi her besidder så mange af på en positiv måde, så både borgere, andre bevægelser og måske endda politikere kan se vores pointer og husker dem.

Det er ikke spændende debatter vi som mennesker har for vane at huske, men det foto, den korte tekst eller det videoklip, der kan pinpointe det problem, det handler om. I folkeskolen kan bare et eksempel være et foto med et barn, der tydeligt har et handicap og med overskriften “kan du lære, når du er træt?” fulgt af en kort brødtekst der kort og præcist fortæller om nogle af udfordringerne for børn med handicap. Det kan danne baggrund for både samarbejdet med andre, læserbreve m.v.

Et andet eksempel kan være opmærksomhedsskabende indslag, der kan få flertallet til at trække på smileren. I forbindelse med fleksjobreformen, hvor beskæftigelsesministeren talte om gulerødder som incitament til at yde mere trods handicap, ja, så kunne vi f.eks. have foræret ministeren et tons gulerødder leveret foran beskæftigelsesministeriets hoveddør, hun kunne dele ud af eller noget så enkelt som sikre viral deling af satiretegninger, der viser problemet. Sarah Glerup lavede en satiretegning med samme beskæftigelsesminister og en gulerod foran en kørestolsbruger. Den kunne vi med meget lille indsats have hjulpet meget længere ud ved delinger. En sådan handling skal naturligvis følges op af forklaringer, perspektiver og seriøse løsninger. Humlen for mig er at det ikke handler om at “ophæve” handicappolitikken men at tilføre den nye, anvendelige og positive billeder, der huskes.

Jeg ved godt, at jeg vil trække meget på et kommende repræsentantskab. Men 25 mennesker, der kan og vil, når meget videre end den mest entusiastiske formand, der vil gøre meget selv. Skulle jeg blive formand for Muskelsvindfonden vil meget af min tid blive brugt på at anspore til at vi sætter mange fælles kræfter i gang. Vi vil jo være en medlemsstyret forening og har alle mulighederne for det… For handicappolitik er sexet – og det rykker.

Nogle andre aspekter omkring handicappolitik har jeg berørt i en artikel, der har været offentliggjort på altinget. Læs den her: http://www.altinget.dk/…/debattoer-handicapbevaegelsen…

Om Jan Vagn Jakobsen

Handicapaktivist og foredragsholder. Aktiv i Muskelsvindfonden (medlem repræsentantskabet), Danske Handicaporganisationer (DH ‐ medlem centrale forretningsudvalg), Enhedslistens Handicappolitiske Udvalg (kontaktperson), byrådsmedlem for Enhedslisten I Ringsted, formand for DH I Ringsted og for Ringsted Handicapråd.
Dette indlæg blev udgivet i Formandsvalg Muskelsvindfonden: det mener jeg og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.