Hvis vi sænker skuldrene, så er vi her ikke mere

Om holdninger til indvandrere, flygtninge, handicap og solidaritet i et samfund, hvor det dybest set mere handler om modsætninger mellem klasser – stadigvæk.

Jeg har på min facebook-profil beskæftiget mig med en sag om hjemsendelsen af Ehsan Nayebi. Ehsan har muskelsvind og er afhængig af luft fra en respirator. Den hjælp, der skal til, kan han ikke få, hvis han bliver hjemsendt til Afghanistan. Det vil være den sikre og smertefulde død for ham og svarer til tortur.

Jeg kan her ikke lade være med at skrive lidt mere om både Ehsan Nayebis sag og konsekvenserne set i en lidt større sammenhæng. For sagen handler om langt mere end forholdet til indvandrere og flygtninge. Det handler om forandringen af nogle grundlæggende humanistiske holdninger. Jeg har tidligere skrevet om emnet – blandt andet i artiklen ”Hvem bliver de næste?”, som efterhånden har nogle år på bagen. Den findes andet sted her på hjemmesiden.

Det er Danmark vi bor i!

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg har på sin politiske Facebook-profil skrevet et indlæg med titlen ”Så sænk dog skuldrene – det er Danmark vi bor i!”

I indlægget, som man selv kan læse på hendes profil, stiller hun en række argumenter op for, hvordan indvandrere og flygtninge skal opføre sig, før ”vi danskere” kan acceptere dem i det danske samfund.

Hun skriver blandt andet:

”…Hvorfor er der nogle indvanderedrenge, der har brug for at puste sig op. Så sænk dog skuldrene. I bor i Danmark. Få et smil på læberne og drop det der ‘attitude noget’…”

Sagen om hjemsendelsen af Ehsan Nayebi. Ehsan står i skærende kontrast til det, Inger Støjberg her beskriver.

Alle spørgsmål omkring flygtninge og indvandrere handler ikke kun om attitude eller om at puste sig op. Det handler også om humanitet, rummelighed og plads til forskelle. Jeg er sikker på, at Ehsan Nayebi vil have et smil på læberne og absolut slet ikke udstråle ‘attitude noget’, hvis han fik mulighed for at blive en del af det danske samfund.

Men den mulighed får Ehsan Nayebi ikke. For appellen om at give ham humanitært ophold mødes kun kun med en larmende tavshed fra både regering og højrefløj.

Ikke homogenitet – men klassemodsætninger

Udgangspunktet for Støjbergs indlæg er grundlæggende en opfattelse af, at Danmark er et homogent samfund, der står sammen. Jeg er ikke enig. Jeg mener ikke, Danmark bygger på friheds”rettigheder”. De klassiske modsætninger mellem klasser eksisterer stadig i Danmark. Støjberg tager udgangspunkt i en illusion om et samfund, som ikke eksisterer. Hun smører, som Dansk Folkeparti, forståelsen af alle modsætninger af på nogle indvandrergrupper.

Det er muligt, at Støjberg har smil på læbe, mens hun og Venstre støber stadig flere asociale reformer, og klapper i deres små hænder, når Socialdemokraterne plumper i og fører den beskidte kniv i deres eget søllede forsøg på at overhale Venstre inden om og på den måde stjæle stemmer fra samme.

Det handler om os alle

Reformerne, der er gennemført de sidste år, rammer bestemte grupper i det danske samfund – og de øger uligheden. Her ligger den virkelige modsætning. Jeg ved godt, at man skal passe på med at male fanden på væggen – og ikke hele tiden råbe ulven kommer. Men når ulven er på vej, så er det vel også på sin plads at sige det højt… og helst inden det er for sent.

Personligt har jeg meget svært ved at se, hvor forskellen på Ehsan Nayebi og min situation er. Vi har nemlig begge brug for respirator for at kunne trække vejret. Det er derfor også temmelig nærliggende at stille spørgsmålet, hvornår finder nogen det opportunt at stille spørgsmålstegn ved min ret til at få respirationshjælp? Der er liberale kræfter i Danmark – ikke mindst i kredsen omkring Ole Birk Olesens diskussionsfora 180grader, der stiller spørgsmålstegn ved, om man virkelig skal holde liv i os, der er dyre for samfundet at holde liv i.

Ser vi nøgternt på udmeldingerne og den manglende humanistiske indstilling hos Støjberg og andre i kredsen af toneangivende personligheder, så kan netop denne ”rationelle” tilgang til andre mennesker ganske hurtigt blive et afgørende tema. Vi er ikke dér – endnu, men det er før set, at dehumanisering griber om sig.

Uværdigt

Det er uværdigt at prøve at give nogle indvandrerdrenge skylden for nogle modsætninger i et samfund, der går langt dybere end at ”sænke skuldrene”. Men indrømmet: det er nemt og bekvemt at opretholde illusionen om homogeniteten i det danske samfund – især på bekostning af andre… og det er jo som at slå to fluer med et smæk.

Argumenterne, at mennesker som Støjberg kun har noget imod flygtninge og indvandrere, der udstråler en bestemt attitude er både løgn og illusion. Den dækker over en grundlæggende dehumanisering og forråelse i det danske samfund. Med denne toneangivende højrefløj i spidsen er vi ved at miste vores humanitære dyd og springe ud som kolde egoister.

Gad vide om Støjberg og andre ville kunne bevare smilet på læben, hvis de var henvist til den sikre og smertefulde død, der tegner sig for Ehsan Nayebi. Jeg ønsker ikke denne død for hverken Ehsan Nayebi eller for nogen af os andre. Det er, hvad vi må stå sammen om. Det er, hvad humanisme, fællesskab og solidaritet handler om.

Lad os få humanismen tilbage… – det er Danmark vi bor i!