Styrk den retssikkerhed – NU!

I et samråd torsdag 11. februar 2021 om kommunernes hjælp til os med handicap, pointerede socialminister Astrid Krag meget kraftigt, hvor afgørende det er at få genskabt tilliden og styrket retssikkerheden. Den rækkefølge er ganske enkelt forkert. Socialministeren kan først forvente, at tilliden kommer, når regeringen håndhæver retssikkerheden.

At håndhæve retssikkerheden falder ikke ind under det, som ministeren flere gange tillagde stor betydning – at der ikke findes nogle snuptagsløsninger. At håndhæve retssikkerheden kræver netop snuptag – både snuptag og mod. Ingen af delene har regeringen udvist vilje eller styrke til på handicapområdet. Så var retssikkerheden på plads allerede nu.

Uden store ord kunne man så let som ingenting have gennemført Muskelsvindfondens forslag https://muskelsvindfonden.dk/artikler/det-koster-ikke-noget-at-oege-retssikkerheden/

Det kan undre, at man ikke har grebet forslagene med glæde. Ikke mindst på baggrund af, at vi tit nok har fået at vide fra ministeren, hvor meget handicapområdet betyder for regeringen. Også i nævnte samråd. Humlen er jo, at retssikkerheden består i at håndhæve, at den gældende lovgivning skal følges. For hver gang ministeren betoner området, lyder det stadig mere hult. For retssikkerheden kan ikke vente, ikke udskydes, som Jakob Sølvhøj også pointerede under samrådet.

Alene det, at regeringen ville turde at holde fast i det ganske simple, at kommunerne skal følge loven, ville være kæmpe skridt I rigtige retning. Det ville øge håbet og tilliden ganske meget.

Vi kunne ved samrådet høre mange konkrete eksempler på, hvor galt det går i øjeblikket. Set i det lys bliver det svært at have den positive holdning og se lyst på fremtiden, som ministeren opfordrede til. På mig virker det som en hån mod de mennesker, der har de dyrtkøbte erfaringer og bliver gjort til ofre, blot fordi de har behov for hjælp beskrevet i lovgivningen. Det knækker mennesker. Får dem til at give op. Svaret er styrk retssikkerheden nu! Det sker bare ikke. Dertil har KL for meget magt og regeringen tilsyneladende for lidt pondus.

Alt for meget står på spil for de mennesker, der bliver ofre for regeringens nøl. Det er rigtigt, at den forrige regering lod stå til og håbede på, at problemerne bare forsvandt. Jeg har dog svært ved at se nogen klar forskel, så længe der sker nul og nix. Retssikkerheden er og bliver det største problem. Gør noget nu, Astrid Krag.

Vi er dog også afhængige af egne handlinger. Vi er som handicapbevægelse nødt til, foruden det lange, seje træk, vi ynder at trække frem, også at tillægge os en mere aktivistisk og insisterende stil. Vi må indgå i samarbejder med fx. #ENMILLIONSTEMMER og andre, der vil styrke handlinger til gavn for mennesker med handicap. Det kan være Danske Handicaporganisationer på lokalt niveau. Det kan være de lokale Handicapråd, som vi ikke må glemme kan tage egne, selvstændige initiativer. Det kan være andre, der kan og vil bidrage.

Vi står over for et kommunevalg, der har stor betydning for netop den retssikkerhed, der står på spil for os. Man er her fra politisk hold nødt til at forklare sig. Måske har vi lettere ved at gribe og spørge ind lokalt, fordi retssikkerheden helt konkret også rammer meget lokalt.