Det hedder sig, at man skal holde sig v\u00e6k fra begynderting. Det synes jeg ikke er tilf\u00e6ldet med Jim Jarmuschs debutfilm Permanent Vacation. Den har Jarmusch\u2019s vanlige distancerede beretning, som fort\u00e6ller om afstand mellem det levede og det oplevede. Den skriger til os om fremmedg\u00f8relse, hvis man m\u00e5 bruge dette ord i vores tidsalder.<\/p>\n
![\"Jim](\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2009\/08\/image4372.jpg\" "\\"Jim")
I Permanent Vacation f\u00f8lger vi Allie, der vandrer rundt i New Yorks gader i s\u00f8gen – m\u00e5ske efter sig selv eller efter et indhold i sit liv. Hans drivkraft er Charlie Parkers musik – og er i\u00f8vrigt selv udstyret med efternavnet Parker.<\/p>\n
Filmen er bygget op over en r\u00e6kke tableauer, som godt kan siges at v\u00e6re uafh\u00e6ngige af hinanden og ikke umiddelbart har nogen sammenh\u00e6ng – ligesom livet er.<\/p>\n
Jarmusch lavede Permanent Vacation i 1980, og som skrevet ovenfor var det hans debut som instrukt\u00f8r. Han har siden lavet mange andre og virkelig gode film, og i den sammenh\u00e6ng bliver denne debut ganske interessant fordi den viser en start, der er meget betydningsfuld for hans videre arbejder. Der er en klar linie fra Permanent Vacation til eksempelvis Broken Flower.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det hedder sig, at man skal holde sig v\u00e6k fra begynderting. Det synes jeg ikke er tilf\u00e6ldet med Jim Jarmuschs debutfilm Permanent Vacation. Den har Jarmusch\u2019s vanlige distancerede beretning, som fort\u00e6ller om afstand mellem det levede og det oplevede. Den … L\u00e6s resten