{"id":7938,"date":"2018-12-31T07:30:52","date_gmt":"2018-12-31T06:30:52","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=7938"},"modified":"2024-05-05T00:18:16","modified_gmt":"2024-05-04T22:18:16","slug":"status-2018","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=7938","title":{"rendered":"Status 2018 – et kig p\u00e5 bundlinien"},"content":{"rendered":"
\n
\"Foto<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

\u201cStatus 2018 – et kig p\u00e5 bundlinien\u201d er med velkendte \u00f8konomiske begreber betegnende for, hvordan alt handler om \u00f8konomi anno 2018. Kommer vi endelig s\u00e5 vidt, at vi taler om mennesker, s\u00e5 lurer \u00f8konomien stadig i baggrunden. Det er som en infektion, der har bidt sig fast gennem snart to \u00e5rtier. For det meste s\u00e5 retter vi bare ind – s\u00e5 hvorfor ikke ogs\u00e5 her?<\/p>\n\n\n\n

Der er altid grund til at kigge tilbage p\u00e5 det \u00e5r, der g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld. Hvad gik godt – eller galt? Der er ogs\u00e5 grund til at skue frem p\u00e5 det, der er p\u00e5 vej. Hvad kr\u00e6ver opm\u00e6rksomhed?<\/p>\n\n\n\n

Det er naturligvis mine helt personlige betragtninger, der pr\u00e6ger mit blogindl\u00e6g p\u00e5 min hjemmeside. Jeg kan afsl\u00f8re, at jeg p\u00e5 nogle punkter er optimistisk, og nogle steder har st\u00e6nk af malurt til b\u00e6geret. Andet vil v\u00e6re rosenr\u00f8dt og fortegnende. <\/p>\n\n\n\n\n\n\n

Dette er ikke en kronologisk gennemgang af \u00e5ret.<\/strong> Jeg n\u00f8jes med enkelte nedslag fra et begivenhedsrigt \u00e5r, der for mig at se er vigtige.<\/p>\n\n

\n
\"Sk\u00e6rmbillede<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

For at starte her p\u00e5 hjemmesiden<\/strong> har jeg ikke har skrevet s\u00e5 meget f\u00f8r her mod slutningen af \u00e5ret. S\u00e5dan er det i en hverdag, hvor jeg er n\u00f8dt til at prioritere. Selv om jeg elsker at skrive, er det ikke blevet til n\u00e6r det, jeg gerne vil. Jeg h\u00e5ber p\u00e5 mere tid til det i det nye \u00e5r. Der er rigeligt med emner at tage fat p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Min tid er brugt<\/strong> p\u00e5 arbejdet i Enhedslisten, i Danske Handicaporganisationer lokalt og centralt i forretningsudvalget, i Muskelsvindfonden og i Ringsted Handicapr\u00e5d… og naturligvis p\u00e5 mit fleksjob. Det er et liv, hvor handicap fylder meget. Heldigvis mest politisk, selv om der naturligvis ogs\u00e5 er mange personlige udfordringer, der ogs\u00e5 fylder.<\/p>\n\n\n\n

I handicapkredse er et tema<\/strong>, om vi med handicap “bare” skal besk\u00e6ftige os med handicap? Bestemt ikke. Vi bidrager med meget andet. Vi m\u00e5 dog aldrig skamme os over at vi k\u00e6mpe for egne vilk\u00e5r. Vi m\u00e5 heller ikke fastholde unge i at det er det vigtigste. Erkendelsen kommer med tiden: Ingen g\u00f8r det for os – nogle vil<\/em> gerne med<\/em> os. Vi kan heller<\/em> ikke undv\u00e6res h\u00e9r. Forbedringer er og bliver vores helt eget ansvar.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a>
Jan Jakobsen (th) og Henrik Kj\u00e6r (tv). Enhedslisten fik i 2018 to medlemmer af byr\u00e5det.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

2018 startede med en ny byr\u00e5dsperiode<\/strong>. Den helt store forskel er, at vi nu er 2 i byr\u00e5det for Enhedslisten. Det har givet chancen for et helt n\u00f8dvendigt l\u00f8ft i arbejdet. For mit vedkommende ikke mindst en opprioritering af sociale medier, artikler p\u00e5 Enhedslistens lokale hjemmeside og lokale info-annoncer ved siden af udvalgsarbejde osv.<\/p>\n\n\n\n

Kaos og d\u00e5rlig administration p\u00e5 b\u00f8rnehandicapomr\u00e5det<\/strong> har v\u00e6ret et lokalt tema \u00e5ret igennem. For mig b\u00e5de i Danske Handicaporganisationer og Enhedslisten lokalt. L\u00f8fter om, at det nok skulle blive bedre, fik f\u00f8rst bund i realiteter, da der blev bevilget 34 mio. kr. \u00e5rligt til det samlede specialiserede omr\u00e5de alene for at kunne f\u00f8lge m<\/i>ed. Alts\u00e5 en svimlende og uansvarlig lokal underbudgettering.<\/p>\n\n\n\n

Positivt er<\/strong>, at for\u00e6ldre til b\u00f8rn med handicap er blevet mere bevidste om, hvad der sker og tager udfordringen op. Problemerne er langt fra l\u00f8st. Lige nu er jeg mest bekymret for voksenhandicap. Borgere k\u00e6mper alene og m\u00e5 alt for tit give op over for den kommunale gr\u00e6nseafpr\u00f8vning. Sagerne ankes sj\u00e6ldent, fordi borgerne mangler ressourcerne.<\/p>\n\n\n\n

Direktion og politisk ledelse m\u00e5 holde loven<\/strong>. Ikke kun ressourcest\u00e6rke borgere, der har et godt netv\u00e6rk og kender deres ret, skal kunne klare sig! Hvor er medarbejderne i dette spil? Er frygten for at miste arbejdet s\u00e5 stor, at fagligheden taber? Det er en demokratisk udfordring. Vi m\u00e5 sikre, at medarbejdere t\u00f8r blande sig om vilk\u00e5rene for deres arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Det lokale arbejde fylder<\/strong>. Det er en helt naturlig konsekvens af det selvstyre som kommunerne p\u00e5ber\u00e5ber sig. Som b\u00e5de fanden og en borgerlig regering i listig alliance har skabt. Konkurrencen mellem kommunerne f\u00f8rer til nedsk\u00e6ringer og, som n\u00e6vnt f\u00f8r, gr\u00e6nseafpr\u00f8vninger til “gl\u00e6de” for \u00f8konomisk pres p\u00e5 borgerne. Man taler p\u00e6nt om velf\u00e6rdsstaten alt imens man langsomt og sikkert nedbryder den.<\/p>\n\n\n\n

Kommunerne er den vigtigste kampplads<\/strong> for handicappolitik de n\u00e6ste mange \u00e5r, hvis det forts\u00e6tter. Et faktum handicapbev\u00e6gelsen er ved at indse konsekvensen af. Der opgraderes lokalt. Det g\u00f8r vi kun ved at flere medlemsorganisationer er med lokalt og ved stadig mere m\u00e5lrettet lokal dygtigg\u00f8relse af de aktive. Det tager tid – og kr\u00e6ver ressourcer at kunne modst\u00e5 presset h\u00e9r i kommunerne, hvor det er st\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
M\u00f8de i DH-Ringsted.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det g\u00f8r det ogs\u00e5 v\u00e6rd at arbejde med<\/strong>. Det giver lokale borgere, der gerne vil DH-arbejdet og et netv\u00e6rk, der f\u00e5r flere med. Det skaber dialog og udbreder kendskabet til vores arbejde. Og det er der brug for. For det er de f\u00e6rreste lokale, der ved, hvad Danske Handicaporganisationer st\u00e5r for. Det er med i vores lokale m\u00e5l at styrke kendskabet til DH. Det rykker vi p\u00e5 straks i det nye \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er menneskeliv er v\u00e6rd?<\/strong> Svaret fik vi, da 2 tidligere l\u00e6ger fik domme for at r\u00e5dgive mennesker om selvmord under tvivlsomme foruds\u00e6tninger og metoder. M\u00e5let var at f\u00e5 legaliseret aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp. Alts\u00e5 at staten aktivt skal  hj\u00e6lpe mennesker til at d\u00f8. En glidebane, hvor den vigtige skillelinie mellem eget \u00f8nske og pres udviskes. 40 dages betinget dom var den h\u00f8jeste pris for “r\u00e5dgivningen”.<\/p>\n\n\n\n

Vi taler i nuet om at v\u00e6re kr\u00e6nket<\/strong>. Fx. i en sang revet ud af historien, set med nutidens statiske \u00f8jne og kun fra “mig og mit”. Skal jeg s\u00e5 v\u00e6re kr\u00e6nket over, at jeg ikke kan komme ind i en k\u00f8bmandsg\u00e5rd bygget for \u00e5rhundreder siden og nu genopf\u00f8rt i Den Gamle By i Aarhus? Naturligvis ikke. Det minder mig kun om, at vi har en historie, hvor man ikke gjorde det, fordi mennesker med handicap var p\u00e5 anstalt og ikke i samfundet.<\/p>\n\n\n\n

N\u00f8dvendigheden af tilg\u00e6ngelighed<\/strong> i b\u00e5de offentlige og private bygninger er sv\u00e6kket det sidste \u00e5r. D er sv\u00e6kket i bygningsreglementet og kom ikke med i lov om ikke-diskrimination. P\u00e5 grund af \u00f8konomi. Det sender signaler ud i samfundet om at det er helt OK ikke at bygge tilg\u00e6ngeligt. Skal vi v\u00e6re kr\u00e6nket over det? N\u00e6h. Vi skal st\u00e5 sammen om fremskridt – og stoppe tilbageskridt, hvor vi m\u00f8der dem.
<\/p>\n\n\n\n

Politik og handicappolitik h\u00f8rer sammen<\/strong>. Derfor vil jeg fortsat arbejde handicappolitisk i Enhedslisten. Her er den sociale og brede tilgang til handicappolitik jeg ikke ser i andre partier. Det bliver alene et sp\u00f8rgsm\u00e5l om magt, at score stemmer p\u00e5 enkeltsager – uden sm\u00e5lig skelen det brede humane perspektiv. Vi glemmer fx. at veje DF’s succes med handicappolitiske dagsordener op imod deres generelle “humanisme”.<\/p>\n\n\n\n

\"Foto<\/figure>\n\n\n\n

Brug for kritiske stemmer<\/strong>. Som Handicaporganisationer skal vi uden at skele til partipolitiske hensyn eller andet taktisk k\u00e6mpe for universelle rettigheder. Smulerne fra de riges bord g\u00f8r ikke forskellen for os. Det g\u00f8r lige muligheder. Det har vi til f\u00e6lles med mange andre grupper. Vi skal rose det, der er at rose. Det er dog en misforst\u00e5else, at vi ikke samtidig kan v\u00e6re kritiske. Det er vigtigere end konsensus med skiftende regeringer. <\/p>\n\n\n\n

Nytter det noget?<\/strong> Det er altid et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r bundlinien skal g\u00f8res op – ogs\u00e5 den etiske. I hverdagen er mange og sm\u00e5 sejre! Alt for tit sm\u00e5 enkeltsejre og m\u00e5ske kun i en enkelt kommune. Det er uholdbart i l\u00e6ngden, men n\u00f8dvendigt, fordi det viser absurditeten i den m\u00e5de, det kommunale selvstyre er skruet sammen p\u00e5. Om det nytter ved vi f\u00f8rst n\u00e5r vi f\u00e5r en regering, der kan og t\u00f8r g\u00f8re op med uret i retssikkerheden.<\/p>\n\n\n\n

Den n\u00e6ste statsminister?<\/strong> Det er n\u00e6ste naturlige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Mette Frederiksen siger, at “…en regering under min ledelse skal f\u00f8rst og sidst vurderes p\u00e5, om den n\u00e6ste store gruppe b\u00f8rn og unge kommer til at klare sig bedre i vores samfund…” Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om unge kan have tillid til en regering, der ikke aktivt modarbejder deportationer og gale krav om h\u00e5ndtryk. Nationalistisk sn\u00e6versyn giver n\u00e6ppe bedre muligheder for at klare sig.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Mange sp\u00e6ndende m\u00f8der <\/strong>med mennesker b\u00e5de lokalpolitisk og handicappolitisk har \u00e5ret budt p\u00e5. Det er blevet til en del km p\u00e5 landevejen. Det g\u00f8r knapt p\u00e5 meget, n\u00e5r det er givet godt ud og altid har bragt noget nyt og v\u00e6rdifuldt med hjem. Og det er b\u00e5de godt at blive inspireret og kunne inspirere. Det er den m\u00e5de vi bliver st\u00e6rkere p\u00e5 og finder ud af, hvor meget vi is\u00e6r har at bidrage med til f\u00e6llesskabet – og at f\u00e6llesskabet ogs\u00e5 har brug for os. Ikke kun p\u00e5 arbejdsmarkedet, men ogs\u00e5 fordi vi er kapaciteter n\u00e5r det g\u00e6lder kunsten at leve livet og altid f\u00e5 det bedst mulige ud af det.<\/p>\n\n\n\n

Bundlinien<\/strong>. Alt for meget handler om at kunne betale sig. Ogs\u00e5 mennesker. Dagligt tages der valg i sundhedssektoren: hvem skal vi satse p\u00e5? Hvem g\u00f8r nytte? Hvem g\u00f8r nytte for hvem og hvordan? Troede jeg ikke, det nyttede, ville jeg give op og overveje at g\u00e5 ind for aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp. Det g\u00f8r jeg bestemt ikke. For det nytter og vi bliver heldigvis stadig flere, der bliver mere kritiske – i bund og grund. B\u00e5de over for den \u00f8konomiske t\u00e6nkning, over for sk\u00e6vvridning af ulighed og over for vold mod retssikkerhed.<\/p>\n\n\n\n

Som sidste \u00e5r blev det, bliver n\u00e6ste \u00e5r ogs\u00e5 varmt<\/strong>. Omend m\u00e5ske p\u00e5 andre m\u00e5der. Men hvad g\u00f8r det, n\u00e5r vi bare vinder? Sidste \u00e5r b\u00f8d p\u00e5 sejre og nederlag – eller rettere: sejre og sejre der ikke er i hus endnu (med en let omskrivning af J\u00f8rgen Lengers ord). Det skal nogle nok komme, hvis vi st\u00e5r sammen.<\/p>\n\n\n\n

Godt nyt\u00e5r<\/strong>, tak for det gamle, god brise fremad og p\u00e5 gensyn i det nye.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201cStatus 2018 – et kig p\u00e5 bundlinien\u201d er med velkendte \u00f8konomiske begreber betegnende for, hvordan alt handler om \u00f8konomi anno 2018. Kommer vi endelig s\u00e5 vidt, at vi taler om mennesker, s\u00e5 lurer \u00f8konomien stadig i baggrunden. Det er som … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,1],"tags":[],"class_list":["post-7938","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7938","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7938"}],"version-history":[{"count":46,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7938\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60293,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7938\/revisions\/60293"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7938"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7938"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7938"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}