{"id":7571,"date":"2017-09-29T07:30:05","date_gmt":"2017-09-29T05:30:05","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=7571"},"modified":"2024-05-05T01:32:08","modified_gmt":"2024-05-04T23:32:08","slug":"med-hjaelperen-ved-haanden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=7571","title":{"rendered":"Med hj\u00e6lperen ved h\u00e5nden"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Et opl\u00e6g, jeg holdt ved et m\u00f8de om hj\u00e6lperordninger arrangeret af Dansk Handicap Forbund i Odsherred og Holb\u00e6k 28. september 2017.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hj\u00e6lperordninger har gjort en fantastisk forskel for os med handicap. De har givet os en handlefrihed og er en af de landvindinger, som vi virkelig har f\u00e5et k\u00e6mpet igennem – over en meget lang \u00e5rr\u00e6kke. Faktisk helt tilbage fra begyndelsen af 1970\u2019erne, hvor det startede som den s\u00e5kaldte Aarhus-ordning.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Det er imidlertid ikke historien, jeg vil fortabe mig i, selv om den p\u00e5 mange omr\u00e5der ogs\u00e5 er interessant. Det har J\u00f8rgen Lenger fra Muskelsvindfonden bl.a. skrevet nogle fremragende artikler om.*<\/p>\n\n\n\n

Selv har jeg en Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter Servicelovens \u00a796. Den k\u00f8rer 24 timer alle ugens 7 dage. Jeg har 5 faste hj\u00e6lpere og en afl\u00f8ser. Det er en ordning, der ogs\u00e5 omfatter respiratoroverv\u00e5gning. Jeg har haft den ordning siden 2010, hvor jeg fik respirator. F\u00f8r den tid havde jeg en kombination af hj\u00e6lpere og hjemmehj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n

Det jeg vil gribe fat om, er den betydning, som min hj\u00e6lperordning har for mig. Det vigtige lige her og nu er nemlig, hvordan min hj\u00e6lperordning skaber foruds\u00e6tningerne for det jeg kan – for de muligheder jeg har. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: hvad kunne jeg ikke, hvis jeg ikke havde hj\u00e6lpere? Mit svar skal I nok f\u00e5 senere.<\/p>\n\n\n\n

Vi kan jo starte her i dag. I morges startede min dag kl. 6.30. Jeg skulle have morgenkaffe, lidt at spise, have suget mine lunger for slim. Faste rutiner, der skal f\u00f8lges hver morgen, fordi jeg er respiratorbruger. Jeg skulle tages op, toiletbes\u00f8g, bad, t\u00f8j p\u00e5, liftes adskillige gange inden jeg efter ca. halvanden time sad i min k\u00f8restol.<\/p>\n\n\n\n

Inden jeg kom her, har jeg v\u00e6ret p\u00e5 arbejde. Jeg arbejder p\u00e5 en skole 8 timer om ugen i fleksjob. Arbejdet er fordelt p\u00e5 hele ugen. Der er er en del hjemmearbejde, men torsdag er jeg fast p\u00e5 skolen nogle timer. Det betyder ikke, jeg ikke skal ud af huset p\u00e5 andre tidspunkter. Der kan v\u00e6re andre dage, jeg pludseligt skal afsted. Det ville ikke kunne lade sig g\u00f8re uden min hj\u00e6lperordning.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg er p\u00e5 arbejde, tager jeg ofte fotos til nyhedsbreve, skolens webside, facebook osv. For at kunne det, skal jeg have monteret mit kamera og en tablet p\u00e5 min k\u00f8restol. Jeg har ogs\u00e5 brug for hj\u00e6lp undervejs mens jeg tager billederne. M\u00e5ske skal jeg undervejs ogs\u00e5 holde en pause og have en kop kaffe eller 2. Det bevirker s\u00e5 toiletbes\u00f8g. Altsammen ting, der kr\u00e6ver, at min hj\u00e6lper er til stede og kan hj\u00e6lpe mig. Meget af det er trivielle sm\u00e5ting, hvor jeg ganske enkelt har brug for min hj\u00e6lper for at det kommer til at fungere.<\/p>\n\n\n\n

Alene i dag er jeg blevet liftet op eller med af min bil 8 gange indtil videre, k\u00f8rt i bil til arbejde, hjem igen, hjemmefra og herop – og n\u00e5ja, lidt indk\u00f8b undervejs. Det kr\u00e6ver b\u00e5de k\u00f8rsel, tage varer, l\u00e6gge dem p\u00e5 b\u00e5ndet, samle dem og l\u00e6gge dem i indk\u00f8bsnet og videre.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ville heller ikke kunne arbejde hjemme uden min hj\u00e6lperordning. Konstant er der sm\u00e5ting, jeg n\u00f8dvendigvis skal have hj\u00e6lp til. Tage min b\u00e6rbare computer frem. T\u00f8mme et kort for fotos. L\u00e6gge mig hen at hvile, kl\u00f8 mig p\u00e5 n\u00e6sen, hvis det er det, der skal til.<\/p>\n\n\n\n

Altsammen ganske banale ting, som mennesker g\u00f8r tusind gange hver dag, men hvor jeg er n\u00f8dt til at have hj\u00e6lp til eller have min hj\u00e6lper til at g\u00f8re, for at kunne fungere. For at kunne leve et liv s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 det normale som muligt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg mener det ikke som en beklagelse, n\u00e5r jeg beskriver mine muligheder med hj\u00e6lpere. Det er  jo en gave, at have muligheder. Det er ikke h\u00e6mmende eller begr\u00e6nsende at have hj\u00e6lpere og at v\u00e6re k\u00f8restolsbruger. B\u00e5de min k\u00f8restol og min hj\u00e6lper udvider min frihed – det er ikke noget, der begr\u00e6nser mig. De er – selv om min k\u00f8restol er en ting – et hj\u00e6lpemiddel – og min hj\u00e6lper – der er et menneske – med til at kompenserer for mit handikap. G\u00f8r det lettere at leve mit liv p\u00e5 de betingelser, jeg nu engang har.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke ensbetydende med, at jeg str\u00e5ler som en lille sol, hver morgen, n\u00e5r jeg v\u00e5gner og ser min hj\u00e6lper eller bliver liftet over i min k\u00f8restol. Det bliver ogs\u00e5 en form for hverdag og byder ogs\u00e5 p\u00e5 udfordringer. K\u00f8restolen kan g\u00e5 i stykker og hj\u00e6lperen kan blive syg – og s\u00e5 m\u00e5 en anden tr\u00e6de til. Det er ikke det, der er hovedtemaet her i dag. Jeg n\u00e6vner det blot for at fort\u00e6lle, at ikke alt er solskin. Der er ogs\u00e5 udfordringer.<\/p>\n\n\n\n

Jeg tror, det er sv\u00e6rt at formidle til andre mennesker, hvilken rolle hj\u00e6lpere spiller i vores liv. Hvordan hj\u00e6lperne bliver identisk med vores frihed uanset p\u00e5 hvilket plan, vi bruger hj\u00e6lperne. Det med, hvordan vi bruger hj\u00e6lperne vil jeg vende tilbage til om lidt. Jeg vil lige g\u00f8re friheden f\u00e6rdig f\u00f8rst. For det handler om, hvordan vi er tilb\u00f8jelige til at se p\u00e5 handikap i vores samfund. Kontrasten mellem det man kunne kalde normalt (hvad det s\u00e5 end er) – og det vi kalder handikap, som s\u00e5 ogs\u00e5 er en gruppe, der omfatter mange og meget forskellige mennesker.<\/p>\n\n\n\n

For at g\u00f8re det kort, s\u00e5 er vores handikap ikke os. Handikappet er, n\u00e5r der mangler kompensation for den funktionsneds\u00e6ttelse, vi skal leve med. Vi er ikke handikappet i os selv, men det er noget vi sl\u00e6ber med os i rygs\u00e6kken. Den bliver lettere eller tungere, alt efter hvor godt tingene omkring os fungerer.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er jeg ikke altid sikker p\u00e5 omverdenen ser os. De af os, der er k\u00f8restolsbrugere har sikkert bidt m\u00e6rke i formuleringen \u201dat sidde l\u00e6nket til sin rullestol\u201d. Jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg kan jo n\u00e6rmest h\u00f8re l\u00e6nkerne rasle og m\u00e6rke mig tynget til jorden. Men humlen er jo, at min k\u00f8restol ikke er min l\u00e6nke, den er jo, som mine hj\u00e6lpere, en del at min frihed.<\/p>\n\n\n\n

Den del tror jeg kan v\u00e6re sv\u00e6r at forst\u00e5 b\u00e5de for dem, der skal administrere den kommunale \u00f8konomi, politikerne, og dem, der skal lave sagsbehandlingen – og som er underlagt voldsomme krav om prioritering. Jeg kan tillade mig at sige det, for jeg sidder selv som kommunalpolitiker i min egen kommune. Prioriteringerne er h\u00e5rde – og selv om der, som vi skal h\u00f8re om senere, er lovgivning p\u00e5 omr\u00e5det, h\u00f8rer jeg j\u00e6vnligt om problemer med retssikkerheden. Vi ser besk\u00e6ringer og usikkerhed, som desv\u00e6rre smitter af p\u00e5 den frihed, som hj\u00e6lperordningerne skal give.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil afslutningsvist sige to ting. Den ene er det om, hvordan man vi v\u00e6lger at bruge vores ordning. Selv med handikap \u00e6ndrer vores liv sig med alderen. vi bliver \u00e6ldre og \u00e6ndrer livsrytme. Gudskelov er vores hj\u00e6lperordning ikke underlagt en aktivitetspligt. Det er ikke og skal ikke v\u00e6re afh\u00e6ngigt at, hvor aktive vi er. Det kan v\u00e6re n\u00f8jagtigt lige s\u00e5 vigtigt at have hj\u00e6lpere om man v\u00e6lger at v\u00e6re hjemme eller om man karter land og rige rundt. Frihedsf\u00f8lelsen er n\u00f8jagtig lige stor, selv om det nok kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5 for omverdenen.<\/p>\n\n\n\n

Den anden ting er, at jeg skal svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvad kunne jeg ikke, hvis jeg ikke havde hj\u00e6lpere? Jamen, det er jo ganske enkelt: jeg kunne ingenting, for jeg er afh\u00e6ngig af mine hj\u00e6lpere d\u00f8gnet rundt. Det g\u00f8r mig ikke noget, for de er og bliver min frihed. Den frihed som kun et velf\u00e6rdssamfund kan give, hvis vi passer p\u00e5 det i f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n

*) J\u00f8rgen Lenger: Mennesker med et handicap erobrede selv deres frihed
http:\/\/modkraft.dk\/blogindl\u00e6g\/mennesker-med-et-handicap-erobrede-selv-deres-frihed<\/p>\n\n\n\n

J\u00f8rgen Lenger: Politisk besluttet l\u00f8ndumping i Danmark
http:\/\/modkraft.dk\/blog\/j-rgen-lenger\/politisk-besluttet-l-ndumping-i-danmark<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et opl\u00e6g, jeg holdt ved et m\u00f8de om hj\u00e6lperordninger arrangeret af Dansk Handicap Forbund i Odsherred og Holb\u00e6k 28. september 2017. Hj\u00e6lperordninger har gjort en fantastisk forskel for os med handicap. De har givet os en handlefrihed og er en … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":6307,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,3,1],"tags":[650,624,809,420],"class_list":["post-7571","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","category-handicapdebat","category-uncategorized","tag-borgerstyret-personlig-assistance","tag-bpa","tag-hjaelperordninger","tag-respiratorbruger"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7571","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7571"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7571\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60321,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7571\/revisions\/60321"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7571"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7571"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7571"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}