{"id":7315,"date":"2017-05-03T11:23:05","date_gmt":"2017-05-03T09:23:05","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=7315"},"modified":"2024-05-05T02:05:02","modified_gmt":"2024-05-05T00:05:02","slug":"hvordan-goer-vi-mentalt-plads-til-alle-i-foreningen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=7315","title":{"rendered":"Hvordan g\u00f8r vi mentalt plads til alle i foreningen\u00a0"},"content":{"rendered":"\n

Dette er opl\u00e6g fra panel ved frivilligdagen 29. april i Ballerup om mennesker med handikap i foreningslivet.<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

“Et rummeligt foreningsliv er en gevinst for alle,” kunne vi l\u00e6se p\u00e5  Altingets portal for Civilsamfund d. 22. november 2016. Det var et indl\u00e6g skrevet af Anette Laigaard, formand for Det Centrale Handicapr\u00e5d, Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligr\u00e5det og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer – alle centrale personer, n\u00e5r det g\u00e6lder handikap og frivillighed.<\/p>\n\n\n\n

Afs\u00e6ttet i artiklen er fort\u00e6llingen om Marie, der  er 20 \u00e5r og har ADHD. Hun er frivillig i en H\u00e5ndboldklub, hvor hun pumper bolde, fylder drikkedunke og sidder ved dommerbord. H\u00e5ndboldklubben er det sted, hvor Marie kan slappe allermest af, v\u00e6re sig selv, f\u00e5 en masse succesoplevelser og et netv\u00e6rk, der bakker op om hende.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Indl\u00e6gget beskriver forskellige initiativer, taget af forskellige organisationer, der vill g\u00f8re det lettere for mennesker med handikap at blive en del af det frivillige Danmark. En af konklusionerne er, at “organisationerne bag disse initiativer vil opleve, at det slet ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt at f\u00e5 mennesker med handicap med i foreningslivet.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Der er mange programmatiske proklamationer om, at mennesker med handikap skal inkluderes i alt fra folkeskolen, arbejdsmarkedet til fritidslivet. Vi kunne bl.a. l\u00e6se om det i \u201cVisioner for dansk handicappolitik\u201d, den s\u00e5kaldte Handicappolitisk handlingsplan 2013,<\/i><\/b> der har sat sporene for fremtidens handikappolitik.<\/p>\n\n\n\n

I den hedder det blandt andet, at man vil \u201c…\u00f8ge mennesker med handicaps deltagelse i uddannelse, arbejde og civilsamfund, s\u00e5 alle har mulighed for at v\u00e6re en del af f\u00e6llesskabet i en skoleklasse<\/i><\/b>, p\u00e5 en arbejdsplads<\/i><\/b> eller i foreningslivet<\/i><\/b>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det bliver ikke mere konkret, og derfor er det godt, at der bliver sat fokus p\u00e5 det – fx i indl\u00e6gget i Altinget og gennem en dialog som her i dag.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan ikke komme med nogen entydig opskrift p\u00e5 hvordan vi \u201cmentalt\u201d g\u00f8r plads til hinanden. Alle fors\u00f8g vil ende i noget banalt om at acceptere hinanden som mennesker. Det er der sandelig ogs\u00e5 brug for. Men der er ogs\u00e5 brug for noget langt mere konkret.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan, som i indl\u00e6gget i Altinget, m\u00e5ske<\/b>, v\u00e6re med til at smelte problemstillingen handikap\/ikke handikap ned til nogle mere konkrete problemstillinger, der s\u00e5, forh\u00e5bentlig<\/b>, bliver lettere at h\u00e5ndtere.<\/p>\n\n\n\n

Vi kan dele det op i en lang r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n

Har<\/b> vi viljen<\/b> – og har<\/b> vi redskaberne<\/b>?<\/p>\n\n\n\n

Hvor<\/b> kan mennesker med handikap inkluderes i foreningslivet?<\/p>\n\n\n\n

Hvad<\/b> er foruds\u00e6tningerne – og hvordan spiller barrierer ind?<\/p>\n\n\n\n

Hvordan<\/b> nedbryder vi barrierer?<\/p>\n\n\n\n

Hvem<\/b> kr\u00e6ver det noget af, n\u00e5r vi skal skabe de ideelle foruds\u00e6tninger for et f\u00e6llesskab?<\/p>\n\n\n\n

For at starte med det sidste s\u00e5 handler dette om os alle – ikke om skyld, men om dialog og samarbejde. Derfor kr\u00e6ver det noget af os alle<\/b> at skabe foruds\u00e6tningerne for at et f\u00e6llesskab kan fungere. Det giver ingen mening at tale om, hvem, der udelukker og hvem der bliver udelukket.<\/p>\n\n\n\n

Egentlig tror jeg, at viljen til at inkludere er til stede hos langt de fleste af os, men at vi alt for tit mangler de redskaber, der skal til for at s\u00e6tte ord p\u00e5, hvad det er g\u00f8r det sv\u00e6rt for os at m\u00f8de hinanden. Jeg har selv sv\u00e6rt ved at se det, fordi jeg i mere end 52 \u00e5r har levet med et fysisk handikap. Jeg er 62 og har i mange \u00e5r v\u00e6ret aktiv i mange former for frivillighed. Politisk. Blandt andet i byr\u00e5dsarbejde. P\u00e5 lokalradio. Som mange\u00e5rig formand for lokalradio. I lokalsamfund. Skolebestyrelse. Professionelt som journalist og kommunikationsarbejder.<\/p>\n\n\n\n

Men altsammen i rammer af et lokalsamfund, hvor der var og er plads til, at jeg uden problem kunne skille mig ud ved at se lidt m\u00e6rkelig ud i kroppen og futte rundt i en elektrisk k\u00f8restol. Men n\u00e5r jeg s\u00e5 ser unders\u00f8gelser, at mange helst ikke vil sidde ved siden af en spastiker i en bus, s\u00e5 f\u00e5r jeg \u00e6rligt talt lidt sv\u00e6rt ved at se, hvordan vi kan h\u00e5ndtere forskellighed.<\/p>\n\n\n\n

Jeg f\u00e5r brug for at vide, hvad der g\u00f8r det s\u00e5 sv\u00e6rt. Er det frygten for at blive bragt i nogle situationer, vi ikke kan h\u00e5ndtere, der skaber barrierer? Ikke at kunne forst\u00e5 spastikeren i bussen, hvis hun eller han pludselig siger noget? Er det frygten for at spastikeren i bussen ogs\u00e5 er udviklingsh\u00e6mmet? Det har v\u00e6ret en alt for ofte overf\u00f8rt antagelse fra sidste \u00e5rhundrede, der f\u00f8rte til mange fejlplaceringer. Langt de fleste p\u00e5 grund af kommunikationsproblemer, der kunne v\u00e6re kompenseret for.<\/p>\n\n\n\n

Skal foreninger v\u00e6re i stand til at rumme ogs\u00e5 mennesker med handikap, er det vigtigt at forst\u00e5, at mennesker med handikap ikke er ens. At der netop ikke er tale om noget vi kan s\u00e6tte nogle generelle regler op for, hvordan vi m\u00f8der. Jeg kan ogs\u00e5 selv blive tvivlende over for andre mennesker med handikap, hvis jeg bliver stillet over for noget jeg er uvant med – og dermed ogs\u00e5 utryg over for.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har ogs\u00e5 selv v\u00e6ret udsat for det: lige efter jeg havde f\u00e5et foretaget nogle vigtige \u00e6ndringer ved min respirator talte jeg meget d\u00e5rligt, lavt, ofte med staccato og temmeligt uforst\u00e5eligt. Det v\u00e6rste var at opleve de medlidende blikke fra 300 tilh\u00f8rere, da jeg skulle tale ved et byr\u00e5dsm\u00f8de: er staklen nu blevet s\u00e5 d\u00e5rlig. Heldigvis var det ikke permanent.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg skulle forberede mig p\u00e5 dette m\u00f8de, talte jeg lidt om det med en af mine hj\u00e6lpere, sagde han: For bare ti \u00e5r siden ville jeg ikke vide, hvordan jeg skulle h\u00e5ndtere at arbejde her hos dig. Det handler om kendskab og ikke kendskab – og om noget, der er fremmed for \u00e9nm og som man s\u00e5 efterh\u00e5nden bliver fortrolig med.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan tror jeg ogs\u00e5, det er i foreningslivet, selv om det ikke kan sammenlignes med et arbejde. Som frivillig kommer man ikke ind i den meget intime sf\u00e6re, som mine hj\u00e6lpere g\u00f8r, n\u00e5r de skal sikre min respirationsoverv\u00e5gning, hj\u00e6lpe mig p\u00e5 toilet, i bad, give mig t\u00f8j p\u00e5 osv. Alligevel er nogle af mekanismerne de samme. Det kr\u00e6ver kendskab. Det sikrer vi ved at nedbryde mure og g\u00f8re forskelle p\u00e5 os klart. vi g\u00f8r det ikke ved at udviske og overse forskellene mellem handikap og ikke handikap, men netop ved at itales\u00e6tte dem. Det er ikke det samme som at bl\u00e6se et handikap op til et stort problem, men netop en metode til at sikre at det ikke kommer til at skygge for det v\u00e6sentlige: at der er et menneske bag. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med de, der havnede p\u00e5 b\u00e6nken nede p\u00e5 Torvet – m\u00e5ske fordi der ikke var plads til \u201cderes type\u201d p\u00e5 arbejdspladsen – eller i foreningen.<\/p>\n\n\n\n

Nogle aspekter kan vi tale os ud af ved at komme ind p\u00e5 hinanden. Andre kan vi tale h\u00f8jde for gennem kurser som st\u00f8rre foreninger og center for frivillighed kan h\u00e5ndtere. Andre igen kan vi h\u00e5ndtere gennem de lokale frivillighedsr\u00e5d og frivillighedscentre. Endnu andre kan vi kompensere for gennem f.eks. som i mit tilf\u00e6lde hj\u00e6lperordning eller ledsagelse. Det er kun nogle eksempler p\u00e5 en bred vifte af muligheder, der kan v\u00e6re med til at styrke mulighederne for at mennesker med handikap kan v\u00e6re en del af det frivillige liv.<\/p>\n\n\n\n

Det kr\u00e6ver dog, at vi alle kender til mulighederne – det kan v\u00e6re dialog, skriftligt og i kuser. Jeg tror p\u00e5 n\u00f8dvendigheden af den lokale forankring og den lokale dialog gennem frivilligr\u00e5dene. Her ligger viden og evnen til at udvikle synergier og udveksle erfaringer.<\/p>\n\n\n\n

Allervigtigst i hele dette setup tror jeg dog, at  det er, at vi alle har roller og kompetencer, som der er brug for i foreningslivet og som det var tilf\u00e6ldet med Marie, en win-win-situation for alle involverede parter.<\/p>\n\n\n\n

Langt de fleste mennesker med handikap, der er involveret i foreningsarbejde, er det i handikapforeninger. Ikke n\u00f8dvendigvis fordi det er det man altid har mest lyst til, men fordi det giver mulighed for b\u00e5de at f\u00f8le sig tryg og f\u00f8le at det giver mening “at v\u00e6re med\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I dag er det for mig et bevidst valg, at jeg bruger meget af min tid p\u00e5 handikappolitisk arbejde. S\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret. P\u00e5 et tidspunkt havde jeg, som mange unge har i dag, brug for at bruge min viden og kompetencer p\u00e5 noget, der ikke havde med mit handikap at g\u00f8re. I dag giver frivilligt arbejde bl\u00e5t kryds i bogen, n\u00e5r man skal ud og s\u00f8ge arbejde. Ogs\u00e5 selv om man har et handikap.<\/p>\n\n\n\n

Flere og flere unge skal tage en uddannelse. Ogs\u00e5 unge med handikap. For det bliver givet f\u00e6rre og f\u00e6rre pensioner. Fair nok i det omfang uddannelse er realistisk og ikke kun et blindt pres fra politisk hold. Med til at g\u00f8re det realistisk er, at der ogs\u00e5 er plads til unge med handikap i foreningerne. Unge med handikap har ogs\u00e5 brug for bl\u00e5 kryds. Det har vi et f\u00e6lles ansvar for.<\/p>\n\n\n\n

Det er den ene side. Den anden side er at skabe plads til de, der gerne vil have et livsindhold. Det er efter min mening ogs\u00e5 et f\u00e6lles ansvar. Ikke set i betydningen, at man skal syhes det er “synd”, men i betydningen: hvor er der brug for en Marie, en Agnete, en Jan, en Louise, en Morten eller en Peter, der kan v\u00e6re med til at udfylde en rolle i foreningen, som der er en daglig irritation over ikke bliver udfyldt.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske en af os passer ind – ikke mindst hvis du er i stand til at se ud over handikap og n\u00e5r mennesket. Hvem ved? Lad det v\u00e6re den mentale \u00f8velse. Det er  jo, som det var tilf\u00e6ldet med Marie, slet ikke sikkert, at det er s\u00e5 sv\u00e6rt endda\u2026<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dette er opl\u00e6g fra panel ved frivilligdagen 29. april i Ballerup om mennesker med handikap i foreningslivet. “Et rummeligt foreningsliv er en gevinst for alle,” kunne vi l\u00e6se p\u00e5  Altingets portal for Civilsamfund d. 22. november 2016. Det var et … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":6307,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,3,1],"tags":[774,773,194,692],"class_list":["post-7315","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","category-handicapdebat","category-uncategorized","tag-foreningsliv","tag-frivilligdag","tag-faellesskab","tag-handikap"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7315","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7315"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7315\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60342,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7315\/revisions\/60342"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7315"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7315"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7315"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}