Den standende diskussion om de stadig stigende udgifter p\u00e5 handicapomr\u00e5det har nogle alvorlige konsekvenser, som jeg synes, det er n\u00f8dvendigt at have fokus p\u00e5.
\nLovgivningen er heldigvis endnu ikke lavet om, selv om det har v\u00e6ret et \u00f8nske fra KL. Denne organisation har i sin bestyrelse et flertal best\u00e5ende af Socialdemokraterne og SF. Det fort\u00e6ller jo en del om, hvad vi kan vente i fremtiden, hvis det ikke lykkes at etablere en st\u00e6rk opposition til venstre for disse to partier, der kan v\u00e6re med til at holde dem p\u00e5 ret folkelig kurs.
\nVilk\u00e5rene for retssikkerheden er begrundet i, at hver enkel kommune under henvisning til, at de har et serviceniveau tillader sig at tolke lovgivningen, som det passer ind i den enkelte kommunes kram. Resultatet er, at man tolker p\u00e5 noget, som ofte er et helt forkert grundlag. Ofte er det nede i enkeltsituationer, som skal gennem en ankesag for at blive afgjort.
\nDet er de f\u00e6rreste brugere af det sociale system, der har overskud til at anke. Ofte drejer det sig om familier, der har travlt med at holde sammen p\u00e5 det hele og som ingen steder fra f\u00e5r den n\u00f8dvendige st\u00f8tte, med mindre man er medlem af en organisation, der p\u00e5 frivillig basis yder vejledning. De tider er forbi, hvor kommuner tager r\u00e5dgivning og vejledningspligt alvorligt. Den udmyntes i et fortrykt papir, hvori det hedder at en afg\u00f8relse kan ankes. Det betyder, at de mennesker, der ikke har en stor organisation i ryggen, bliver totalt retsl\u00f8se og m\u00e5 finde sig i kommunernes legen kispus med dem.
\nDen seneste udvikling betyder i \u00f8vrigt, at selv store handicapforeninger har meget sv\u00e6rt ved at f\u00f8lge med. Antallet af sager er s\u00e5 kraftigt stigende, at ogs\u00e5 disse foreninger m\u00e5 sige nej til at p\u00e5tage sig det store arbejde at udforme klagesager til de Sociale N\u00e6vn.
\nI mange tilf\u00e6lde kan det ogs\u00e5 v\u00e6re ligegyldigt, for kommunerne bruger if\u00f8lge mine erfaringer deres ressourcer p\u00e5 at undg\u00e5 at betale for en ydelse her og nu. Begrundelsen kan v\u00e6re nok s\u00e5 s\u00f8gt. Der er tale om en afg\u00f8relse, som kun kan \u00e6ndres gennem en klagesag, som i \u00f8vrigt er uden ops\u00e6ttende virkning. Nogle gange f\u00e5r kommunerne et drag over nakken for en forkert afg\u00f8relse, men det sker selvsagt kun i de situationer, hvor en borger formaster sig til at anke en afg\u00f8relse \u2013 og det er som sagt de f\u00e6rreste. Desuden bruger man ogs\u00e5 ressourcerne p\u00e5 at beskrive, hvor en lignende situation ikke ligner et tidligere tilf\u00e6lde, s\u00e5 der er hjemmel til at afg\u00f8re noget andet end udfaldet af en ankesag, som en borger har ret i.
\nUmiddelbart skulle man tro, at man gennem praksisunders\u00f8gelser af sagsbehandlingen i kommunerne, som Ankestyrelsen gennemf\u00f8rer, vil v\u00e6re i stand til at opfange urimeligheder i den kommunale sagsbehandling. Det kan vi dog p\u00e5 ingen m\u00e5de v\u00e6re sikker p\u00e5. Et godt eksempel er, at Ankestyrelsen p\u00e5 et tidspunkt gennemf\u00f8rte en praksisunders\u00f8gelse vedr\u00f8rende bolig\u00e6ndringer. Her unders\u00f8gte man sager, hvor borgerne havde f\u00e5et bevilget det, de havde ret til og man kunne med rette sige, at kommunerne overholdt lovgivningen. Hvad vi imidlertid ikke fik svar p\u00e5, var, hvordan det s\u00e5 ud med de sager, hvor borgerne ikke fik ret.
\nSituationerne ovenfor er desv\u00e6rre ikke t\u00e6nkte, men en praksis, der er godt p\u00e5 ind i den kommunale sagsbehandling. Det rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvordan vi tackler det. Umiddelbart er der kun et svar: det stiller meget h\u00f8je krav til de kommunale handicapr\u00e5d, som vi i fremtiden m\u00e5 have meget mere p\u00e5 banen i overv\u00e5gningen af forvaltningernes for mig at se noget provisoriske g\u00f8ren og laden. Vi skal i langt h\u00f8jere grad turde bruge handicapr\u00e5dene som en kampplads for urimelig sagsbehandling naturligvis set med de principielle briller og uden at g\u00e5 ind i enkeltsager. Vi skal ogs\u00e5 g\u00f8re brugerne af det sociale system opm\u00e6rksomme p\u00e5 de redskaber, der findes til at st\u00f8tte og arbejde for at udvikle disse redskaber med henblik p\u00e5, at lovene bliver overholdt med hensyn til r\u00e5dgivning og vejledning. N\u00e5r kommunerne ikke vil, m\u00e5 det v\u00e6re en statsopgave at stille ressourcer til r\u00e5dighed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Den standende diskussion om de stadig stigende udgifter p\u00e5 handicapomr\u00e5det har nogle alvorlige konsekvenser, som jeg synes, det er n\u00f8dvendigt at have fokus p\u00e5. Lovgivningen er heldigvis endnu ikke lavet om, selv om det har v\u00e6ret et \u00f8nske fra KL. … L\u00e6s resten