{"id":7089,"date":"2017-03-28T09:30:39","date_gmt":"2017-03-28T07:30:39","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=7089"},"modified":"2024-05-05T02:19:45","modified_gmt":"2024-05-05T00:19:45","slug":"kampen-om-faellesskab","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=7089","title":{"rendered":"Kampen om f\u00e6llesskab"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Jeg har i den sidste tid set forskellige diskussioner p\u00e5 bl.a. sociale medier omkring den opl\u00f8sning af kulturelle institutioner, som vi oplever lige nu. Jeg fornemmer, at synet p\u00e5 det ses meget isoleret. Men det indeholder aspekter, som dybest set h\u00e6nger sammen med en grundl\u00e6ggende opl\u00f8sning af b\u00e5de sociale, kulturelle og kollektive v\u00e6rdier – og som vi ikke kan tillade os at se isoleret. Det bliver p\u00e5 bekostning af lighed, ligev\u00e6rd og mangfoldighed.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Den kulturelle forarmelse (bl.a. nedl\u00e6ggelse, sammenl\u00e6gning og privatisering af kulturinstitutioner) bliver nemmere at argumentere for politisk med de sociale angreb, vi har oplevet siden 2002 og som tog fart med afkortningen i forst\u00e5elsen af den betydning af velf\u00e6rdssamfundet, som bl.a. Mette Frederiksen var med til at s\u00e6tte i gang med reformer som f\u00f8rtidspension og fleksjob efter 2011.<\/p>\n\n\n\n

Som hun selv udtrykte det: det var ikke solidarisk, men fair – og der var intet n\u00e6rv\u00e6r af en kritisk presse, der p\u00e5 nogen m\u00e5de forlangte, at hun stod til regnskab for, hvad hun mente med sine udtalelser.<\/p>\n\n\n\n

Med det brud var \u00e5bnet en ladeport for social ulighed, som b\u00e5de Mette Frederiksen og Karen H\u00e6kkerup med deres diskussioner om vores forventninger til, hvad velf\u00e6rdssamfundet skal l\u00f8se, var med til at s\u00e6tte i gang. Vi gik ind i en periode med tydelig social mist\u00e6nkeligg\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n

De fik sat p\u00e5 plads, at vores forventninger vat alt for store, n\u00e5r det gjaldt statens engagement – alts\u00e5 bestr\u00e6belserne p\u00e5 at skabe st\u00f8rre lighed. Det var til stor jubel for et lettet borgerskab, der udm\u00e6rket vidste, at de indgreb, som reelt blev gennemf\u00f8rt, var de aldrig selv sluppet afsted med uden modstand. De var glade for den hj\u00e6lpende h\u00e5nd fra tr\u00e6ngte og dermed velvilligt Socialdemokrati.<\/p>\n\n\n\n

Der var hermed \u00e5bnet for en ny diskussion af, hvor lidt vi kan slippe med at betale til f\u00e6llesskabet. Overskriften for det nye mantra er, at livet handler om en r\u00e6kke valg, vi alle foretager hver is\u00e6r – og jo mindre vi betaler til f\u00e6llesskabet, jo st\u00f8rre bliver valgmulighederne for den enkelte.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rer til angreb p\u00e5 ikke blot sociale og kulturelle institutioner, men ogs\u00e5 p\u00e5 uddannelse (valget mellem bl.a. folke- og privatskoler) og infrastruktur som transport (f.eks. biler, forarmet kollektiv transport, private Uber-l\u00f8sninger) og ikke mindst sundhedsomr\u00e5det, der ogs\u00e5 mere og mere bygger p\u00e5 private valg og forsikringer.<\/p>\n\n\n\n

Med alle de brud er det ganske let at bryde igennem p\u00e5 hele den kulturelle platform. Det er nemmere at gennems\u00e6tte en privatiseringsstrategi her: samfundet bl\u00f8der andre steder, og det bliver \u201c\u00e5benlyst\u201d at vi selv m\u00e5 betale \u201cden \u00f8verste del af pyramiden – kultur – er det \u00e5benlyst. Social ulighed er jo v\u00e6rre end kulturel ulighed i manges bevidsthed. Ind imellem ligger skole, sundhed og transport, som man ogs\u00e5 vil \u201cmodernisere\u201d, som den positive formulering lyder – eller afvikle som lighedsskabende instrumenter, som jeg ser det.<\/p>\n\n\n\n

Det bliver en gensidig form for murbr\u00e6kkeri, hvor dagsordenen bliver fjernelse af alle institutioner, der f\u00f8r har haft stor betydning for udviklingen: at fordele goderne, b\u00e5de socialt, kulturelt og kollektivt. Institutioner, der har skabt mere lighed, end det ellers ville v\u00e6re tilf\u00e6ldet og har medvirket til at styrke samh\u00f8righeden – og \u00f8get bevidstheden om betydningen af f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n

Det skaber tydelige problemer for den politiske h\u00f8jrefl\u00f8j i alle dens afskygninger. Muligheden for at \u00f8ge udbytningen og skabe \u00f8konomisk dynamik h\u00e6mmes af et lighedssyn og bliver dermed noget, der b\u00f8r bek\u00e6mpes. Den kamp er foreg\u00e5et hele tiden. Eneste forskel er, at det i dag p\u00e5 stadig flere omr\u00e5der sker med b\u00e5de Socialdemokratiet og SF som medspillere.<\/p>\n\n\n\n

Det h\u00e6mmer mangfoldighed og f\u00e6llesskab og giver plads til nye diskussioner om, hvordan vi skaffer os af med de, der p\u00e5 den ene side er f\u00f8dt med fejl og mangler, der ikke styrker m\u00e5lene om st\u00f8rre produktivitet og f\u00e6rre sociale udgifter. P\u00e5 den anden side opl\u00f8sningen af de institutioner, der sikrer ordnede l\u00f8n- og arbejdsvilk\u00e5r og de institutioner, der styrker f\u00e6llesskabet gennem en f\u00e6lles kultur.<\/p>\n\n\n\n

Dygtige journalister har under behandlingen af sagen om PostNord f\u00e5et ud mellem sidebenene, at grunden til PostNord-fiaskoen var overenskomster, som private firmaer ikke er h\u00e6mmet af. F\u00e6llesskab bliver en v\u00e6sentlig h\u00e6msko for den udpr\u00e6gede valgfrihed og liberalistiske udvikling, man \u00f8nsker at s\u00e6tte igennem. \u201cValgfriheden” omfatter jo ogs\u00e5 evnen til at lave individuelle aftaler med arbejdsgiverne frem for kollektive aftaler – og det pres, der ligger i at g\u00f8re flest mulige til en arbejdskraftreserve.<\/p>\n\n\n\n

Vi underkender generelt det man kan kalde Niem\u00f6ller-effekten, der kan oms\u00e6ttes p\u00e5 mange planer, selv om den helt banalt var en fascismediskussion i sit udgangspunkt:<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201c…F\u00f8rst kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsm\u00e6ndene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de sp\u00e6rrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de sp\u00e6rrede j\u00f8derne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke j\u00f8de.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere\u2026”
(Citat Martin Niem\u00f6ller (1892-1984)). <\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Opl\u00f8sningen af sociale, kulturelle og kollektive institutioner, som jeg ser nogle skarpe tendenser til, f\u00f8lger i virkeligheden samme model.<\/p>\n\n\n\n

En reformulering kunne v\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n

\n

F\u00f8rst fravalgte de uf\u00f8dte med fejl, der ikke kunne arbejde, men jeg protesterede ikke, jeg kunne jo arbejde.
Da de skilte dem fra, der blev syge, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke syg.
Da de forringede den kollektive trafik, protesterede jeg ikke, jeg havde jo r\u00e5d til bil.
Da de lavede private sundhedsordninger, protesterede jeg ikke, jeg kunne jo betale for privathospital.
Da de lavede privatskoler, protesterede jeg ikke, jeg var jo for dygtig til folkeskolen.
Da jeg fik brug for f\u00e6llesskabet, var vores f\u00e6llesskab brudt sammen og jeg stod og r\u00e5bte for mig selv.<\/p>\n<\/blockquote>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har i den sidste tid set forskellige diskussioner p\u00e5 bl.a. sociale medier omkring den opl\u00f8sning af kulturelle institutioner, som vi oplever lige nu. Jeg fornemmer, at synet p\u00e5 det ses meget isoleret. Men det indeholder aspekter, som dybest set h\u00e6nger sammen med en … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":6307,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,3,1],"tags":[759,755,757,756,372,758,430],"class_list":["post-7089","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","category-handicapdebat","category-uncategorized","tag-kultur","tag-kulturinstitutioner","tag-ligevaerd","tag-lighed","tag-mangfoldighed","tag-social","tag-velfaerd"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7089","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7089"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7089\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60350,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7089\/revisions\/60350"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7089"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7089"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7089"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}