![\"\"](\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/screenshot-2-262x300.png\")
Jeg har ryddet op. Det er jo en befrielse for de fleste, for inde hovedet f\u00e5r vi straks associationer til, n\u00e5r \u201cman\u201d har v\u00e6ret travlt optaget af noget og hele huset eller lejligheden ligner en tsunami fordi der ikke har v\u00e6ret \u201ctid\u201d til at f\u00e5 fjernet b\u00f8ger, kaffekopper, brikkartoner, m\u00e5ske en halv gennemv\u00e6det\u00a0pizza-bakke og alt det, der h\u00f8rer en \u201ctravl\u201d og \u201cbetydningsfuld\u201d tilv\u00e6relse til.<\/p>\n
Beklager. Det var ikke lige den form for oprydning. Det var oprydning p\u00e5 denne blog, hvor der kastet rundt var en r\u00e6kke indl\u00e6g, der aldrig er n\u00e5et nogen l\u00e6sere, men er blevet h\u00e6ngende med pr\u00e6dikatet \u201cKladde\u201d. Alts\u00e5 ikke en oprydning, der ses af andre end mig, og egentlig virker ganske meningsl\u00f8s under den foruds\u00e6tning, at jeg aldrig kommer til at trykke p\u00e5 knappen \u201cUdgiv\u201d.<\/p>\n
Resultatet ville v\u00e6re uoverskueligt. Netop en kladde er jo noget ganske uovervejet og noget, der endnu ikke er s\u00e5 f\u00e6rdigt, at det ikke egner sig for offentligheden. Og ak, et enkelt tryk ville ikke blot afsl\u00f8re for verden, hvad jeg ganske uforbeholdent t\u00e6nkte, men ogs\u00e5 men ogs\u00e5 med ub\u00f8nh\u00f8rlig nidk\u00e6rhed sende en mail ud til alle abonnenterne p\u00e5 min blok om, at nu havde jeg beg\u00e5et et nyt skriv. Shit!<\/p>\n
N\u00e5, men denne oprydning, jeg her vil skrive om, hvis jeg alts\u00e5 trykker p\u00e5 udgiv, afsl\u00f8rede tanker, der alle handlede om arbejdsmarkedet. De daterer sig alle\u00a0tilbage til perioden juli 2013 til januar 2014 og var tanker, der var t\u00e6nkt som en del af det, jeg dengang kaldte kaldte Job-blog og udgav i perioden 12. februar 2012 til 11. marts 2014. Nogle betragtninger bliver mere gennemskuelige i et historisk perspektiv.<\/p>\n
Job-Blog endte med at komme til at best\u00e5 af 36 indl\u00e6g, der egentlig startede som en slags beskrivelse af h\u00e6ndelserne og jagten p\u00e5 et nyt job, da jeg blev fyret fra mit job i socialstyrelsen p\u00e5 grund af nedsk\u00e6ringer. Lige frem til sidste indl\u00e6g fortsatte Job-blog med at v\u00e6re l\u00f8srevne dagbogsblade med meget uj\u00e6vne mellemrum, men den \u00e6ndrede alligevel karakter undervejs med baggrund i den turbulente tid, som det samtidig var med baggrund i gennemf\u00f8relsen af reformerne af\u00a0f\u00f8rtidspension og\u00a0fleksjob. Den blev samtidig meget personlige og skarpe kommentarer til de centrale akt\u00f8rer bag den praktiske gennemf\u00f8relse af reformerne, dvs. f\u00f8rst og fremmest Mette Frederiksen, Karen h\u00e6kkerup,\u00a0Socialdemokraterne, Radikale og SF.<\/p>\n
udkast til blogindl\u00e6g \u201csidst redigeret 15 januar 2014 kl. 21.32″<\/p>\n
betyder det s\u00e5 meget, hvad vores restarbejdsevne er?… hvis den alligevel ikke skal bruges<\/p>\n
I Job-Blog 32 n\u00e6vnte jeg en r\u00e6kke emner, som jeg synes, det kan v\u00e6re relevant at tage op. Et af dem l\u00f8d, om det overhovedet betyder s\u00e5 meget, hvad vores restarbejdsevne er. Baggrunden er den m\u00e5ske lidt f\u00e6le tanke, om det overhovedet for alvor har indg\u00e5et i overvejelserne, at der skal v\u00e6re arbejde til os, der er p\u00e5 ledighedsydelse? Jeg vil pr\u00f8ve at komme med en argumentation for at det kan v\u00e6re et realistisk scenarie.<\/p><\/blockquote>\n
Overskriften\u00a0p\u00e5 dette blogindl\u00e6g\u00a0h\u00f8rer\u00a0til en af kladderne og n\u00e5de aldrig til at blive mere end denne overskrift og nogle enkelte notater, der kun\u00a0efterlader sig\u00a0nogle lige s\u00e5 negative og sure udgydelser. Teksten lyder som angivet i kursiv ovenfor.<\/p>\n
Selv om det ikke \u201csyner\u201d, er det en rar fornemmelse at f\u00e5 ryddet ud. Og der er mange flere noter og betragtninger, som jeg aldrig\u00a0fik brugt.<\/p>\n
Men historien er jo fortsat – og ser vi p\u00e5 mennesker med handikap er summa
\nsummarum, at jobsituationen bestemt ikke er blevet bedre. Det leder hen til et notat af den dav\u00e6rende socialminister Karen h\u00e6kkerup, jeg tilf\u00e6ldigvis ogs\u00e5 har gemt: “Hvis velf\u00e6rdssamfundet skal overleve, er der brug for et opg\u00f8r med kr\u00e6vementaliteten og mere fokus p\u00e5 den enkeltes pligter og ansvar for f\u00e6llesskabet. Det mener socialminister Karen H\u00e6kkerup (S), som gerne vil dreje den aktuelle debat om fattigdom og kontanthj\u00e6lp til ogs\u00e5 at handle om ret og pligt.\u201d<\/strong><\/em> kunne\u00a0man if\u00f8lge mine notater l\u00e6se i Jyllandsposten\u00a0den 29. november\u00a02011 under overskriften “Minister: Normerne er skredet”.<\/p>\nDet er m\u00e5ske meget godt, at indl\u00e6ggene ikke blev til noget. Der er jo helt sikkert en grund til, at jeg gik i st\u00e5 midt i dem. Nogle notater er nu mere sikkert samlet i min Evernote, hvor de m\u00e5ske ogs\u00e5 en dag ryger ud fra. Men sammenh\u00e6ngen mellem overskriften p\u00e5 dette indl\u00e6g, mine notater og socialministerens betragtninger er klar. Disse mennesker burde g\u00e5 over i historien som dem der var med til at give uligheden et stort skub fremad\u2026 Hvis norner er det, der er skredet? Var det socialdemokrater de var?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har ryddet op. Det er jo en befrielse for de fleste, for inde hovedet f\u00e5r vi straks associationer til, n\u00e5r \u201cman\u201d har v\u00e6ret travlt optaget af noget og hele huset eller lejligheden ligner en tsunami fordi der ikke har … L\u00e6s resten