![\"\"](\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/12\/konvention-620x181.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Tirsdag den 13. december rundede vi ti-\u00e5ret for at\u00a0FN vedtog\u00a0Handicapkonventionen. Det faldt sammen med, at vi i Danmark gennemf\u00f8rte strukturreformen og fik\u00a0af obligatoriske handicapr\u00e5d i alle landets kommuner. I 2009 ratificerede vi konventionen i Danmark. \u00a0Det vil sige, at vi formelt\u00a0forpligtede os\u00a0til at overholde dens bestemmelser.<\/p>\n
Jeg havde egentlig skrevet\u00a0p\u00e5 min huskeliste, at jeg i den anledning skulle skrive et blogindl\u00e6g om konventionen og dens betydning. S\u00e5dan blev det ikke, for andre ting, som var vigtigere,\u00a0kom i vejen.<\/p>\n
Det betyder ikke, at Handicapkonventionen ikke er vigtig for mig. Det er den. Men det er ikke vigtigt for mig at markere den som en anden \u00e5rlig\u00a0flagdag for derefter at l\u00e6gge den tilbage i skuffen og glemme alt om den indtil n\u00e6ste \u00e5r.<\/p>\n
I 2011 skrev Stig Langvad om konventionen: “der er fortsat store forskelle p\u00e5 rettigheder og muligheder for personer med handicap set i forhold til den almene befolkning i Danmark.”\u00a0En status i dag ville n\u00e5 nogenlunde samme resultat.\u00a0For en konvention kommer aldrig til at betyde mere end vi i f\u00e6llesskab v\u00e6lger at ligge i den. Alt for let bliver den en “papirtiger”.\u00a0<\/p>\n
For mig er\u00a0Handicapkonventionen noget levende, der hele tiden\u00a0spiller ind i det samfund, hvor den nu engang skal bruges. Den skal virke i Danmark som i Uganda – og udfordre det samfund vi bor i, uanset hvor p\u00e5 kloden vi er. Pointen er, at\u00a0Handicapkonventionen holder rettigheder for mennesker med handicap op imod de generelle rettigheder for andre mennesker i netop d\u00e9t samfund. Den kortl\u00e6gger, hvad der skal til for at vi opn\u00e5r samme niveau som\u00a0rettighederne generelt.<\/p>\n
Skal Handicapkonventionen virke, er det vigtigt,\u00a0hvordan vi hver is\u00e6r bruger\u00a0den i vores hverdag. Vi m\u00e5 aldrig se p\u00e5 den som noget, der kommer udefra som en UFO og redde os. Noget, vi kan s\u00e6tte vores lid til klarer \u00e6rterne for os. Tv\u00e6rtimod kr\u00e6ver den, at vi\u00a0selv leverer en indsats for at realisere principperne bag\u00a0de rettigheder, Handicapkonventionen best\u00e5r af.<\/p>\n
Jeg oplever tit, at\u00a0Handicapkonventionen bliver trukket op som en slags\u00a0\u201clov\u201d og at vi kan sags\u00f8ge alle andre, hvis de ikke overholder den. Det ender ofte i \u00e5relange stridigheder, der ofte ikke f\u00f8rer noget brugbart resultat med sig.<\/p>\n
Jeg er bestemt ikke modstander af konventioner, for de er med til at s\u00e6tte en dagsorden. Hvor nyttig den er, er bl.a. vores eget ansvar og fordrer aktivitet. Jeg ser\u00a0Handicapkonventionen som et\u00a0nyttigt redskab, der hele tiden hj\u00e6lper til at vurdere, hvor langt vi er kommet med arbejdet. Netop i forbindelse med ti\u00e5ret for Handicapkonventionen m\u00e5tte Institut for Menneskerettigheder konstatere, at “som det eneste land i Skandinavien har Danmark ikke et generelt forbud mod diskrimination p\u00e5 grund af handicap.”<\/p>\n
Det er ikke altid, at det g\u00e5r fremad, s\u00e5dan som vi gerne vil have. Hverken i Uganda eller\u00a0Danmark. For en interessant fordom, som b\u00e5de\u00a0\u201candre\u201d og\u00a0\u201cvi\u201d sl\u00e5s med, er, at selvf\u00f8lgelig er det lettere at g\u00f8re fremskridt i Uganda end i Danmark. Vi er\u00a0\u201cn\u00e5et s\u00e5 meget l\u00e6ngere\u201d og har\u00a0\u201cdet s\u00e5 meget bedre\u201d. Det er ikke rigtigt netop set i lyset af, at\u00a0Handicapkonventionen holder vores\u00a0rettigheder op imod de generelle rettigheder for andre mennesker i Danmark.<\/p>\n
Derfor er\u00a0Handicapkonventionen et fornuftigt redskab, der viser os, hvor det g\u00e5r frem og hvor det g\u00e5r tilbage. Begge ting sker nemlig. Det kan man l\u00e6se i de opsamlinger og rapporteringer, der bliver lavet omkring arbejdet med konventionen.<\/p>\n
En konvention giver aldrig mere mening end det, vi f\u00e6llesskab v\u00e6lger at l\u00e6gge i den. I ordet ligger i denne sammenh\u00e6ng en\u00a0international aftale om forpligtelser og forholdsregler, der vedr\u00f8rer et bestemt emne – i dette tilf\u00e6lde handicap.<\/p>\n
Handicapkonventionen kan ikke og skal ikke bruges som en v\u00e5d avis, vi kan sl\u00e5 andre med. Vi kan vurdere de resultater, vi opn\u00e5r, og med dem i h\u00e5nden for eksempel\u00a0stille krav til \u00e6ndringer af vores egen lovgivning, s\u00e5 vi opn\u00e5r\u00a0rettigheder p\u00e5 linie med resten af befolkningen. Et enkelt, men vigtigt eksempel kan v\u00e6re p\u00e5 linie med k\u00f8n, tro og race at f\u00e5 et utvetydigt forbud mod diskrimination mod handicap skrevet ind relevante steder i vores love. F\u00f8rst i det \u00f8jeblik vi indskriver rettigheder i vores egen lovgivning har vi sikkerhed for at de er realiteter – som alle\u00a0politikere vil respektere.<\/p>\n
Det kr\u00e6ver en f\u00e6lles forst\u00e5else af\u00a0Handicapkonventionens muligheder, og\u00a0det tror jeg ikke altid at vi har. Det kr\u00e6ver, at vi er solidariske med hinanden i handicapbev\u00e6gelsen, for det er ikke alle grupper af handicap, der er lige priviligerede, n\u00e5r det g\u00e6lder om at k\u00e6mpe forbedringer igennem. Vi, der har ressourcer, har\u00a0en st\u00f8rre forpligtelse, for kun s\u00e5dan rykker vi. Her er\u00a0Handicapkonventionen \u00a0et af vores redskaber, der\u00a0g\u00f8r en\u00a0forskel ved at give gode fingerpeg om, hvor vi er nu. Men\u00a0Handicapkonventionen er s\u00e5 ogs\u00e5 kun en del af hele\u00a0den palet af muligheder, vi har. Det m\u00e5 vi aldrig\u00a0glemme.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Tirsdag den 13. december rundede vi ti-\u00e5ret for at\u00a0FN vedtog\u00a0Handicapkonventionen. Det faldt sammen med, at vi i Danmark gennemf\u00f8rte strukturreformen og fik\u00a0af obligatoriske handicapr\u00e5d i alle landets kommuner. I 2009 ratificerede vi konventionen i Danmark. \u00a0Det vil sige, at … L\u00e6s resten