{"id":6522,"date":"2016-11-05T07:30:04","date_gmt":"2016-11-05T06:30:04","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=6522"},"modified":"2022-06-16T00:29:06","modified_gmt":"2022-06-15T22:29:06","slug":"laegen-der-draebte","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=6522","title":{"rendered":"L\u00e6gen, der dr\u00e6bte"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Debatten om aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp tr\u00e6kker nogle perspektiver tilbage i historien. Selv om udgangspunktet m\u00e5ske har \u00e6ndret sig lidt, er der alligevel en sammenh\u00e6ng. Nogle af de bev\u00e6ggrunde, vi historisk har set, ser jeg ogs\u00e5 spille ind i den nuv\u00e6rende debat.<\/p>\n\n\n\n

Det er imidlertid vanskeligt at inddrage selv historiske fakta i en debat, der i forvejen rent f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt bringer sindene i kog.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har valgt at skrive dette blogindl\u00e6g for sig selv for at bringe denne del af debatten direkte ind i den nuv\u00e6rende debat om aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp med fare for at afspore denne. Det betyder ikke, at dette indl\u00e6g ikke b\u00f8r v\u00e6re en del af debatten. Det g\u00f8r den absolut for mig at se.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

I mit tidligere blogindl\u00e6g \u201cDer er et liv f\u00f8r d\u00f8den – 2\u201d<\/a> skriver jeg: \u201c…\u201cMoralen\u201d her er dog ganske anderledes og bygger mere p\u00e5 en materiel, samfundsm\u00e6ssig kalkule af mennesket. Et synspunkt, der moralsk heldigvis ikke er opbakning til. Alligevel er det en katastrofe at underkende indflydelsen fra \u00f8konomit\u00e6nkningen, da netop denne tilgang pr\u00e6ger de \u00f8konomiske diskussioner i dag\u2026”<\/p>\n\n\n\n

Netop den vinkel, hvor \u00f8konomiske og samfundsm\u00e6ssige aspekter spiller ind, er der fortilf\u00e6lde p\u00e5. Under nazismen var det et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der blev grebet an ud fra flere vinkler. B\u00e5de som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om racehygiejne og som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om medlidenhed og bekymring for den enkelte, der bliver syg.<\/p>\n\n\n\n

Et eksempel er den tyske film \u201cIch klage an\u201d [1] fra 1941, der naturligvis ogs\u00e5 blev vist i danske biografer under bes\u00e6ttelsen. Herhjemme var titlen “L\u00e6gen der dr\u00e6bte\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I virkeligheden var filmen et bestillingsarbejde fra propagandaminister Josef Goebbels. Den skulle bruges til at g\u00f8re den tyske befolkning mere venligt stemt over for medlidenhedsdrab, som var praktiseret i Nazi-Tyskland i hemmelighed siden 1939.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Plottet er ganske enkelt. Filmen handler om en ung kvinde, der f\u00e5r sclerose og efterh\u00e5nden ikke kan bev\u00e6ge sig. Hendes mand, der er l\u00e6ge, giver hende en d\u00f8delig gift. Han stilles for retten, hvor sagen stilles p\u00e5 hovedet, idet l\u00e6gen anklager de anklagende ved at sige, at han er skyldig i at ende sin kones lidelse og uanset hvordan han bliver d\u00f8mt, er det et signal om en forandring. Netop hvad Goebbels gerne ville have ind i debatten.<\/p>\n\n\n\n

I debatten om eutanasi (medlidenhedsdrab – eller aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp, som vi aktuelt kalder det) er det ikke et uv\u00e6sentligt faktum, at det ikke kun var et nazistisk f\u00e6nomen. Det var ikke kun i Tyskland, man var optaget af sp\u00f8rgsm\u00e5let. Allerede i 1907 indf\u00f8rte man i USA sterilisationslove – og gik forrest i denne udvikling. Det var foruden et sp\u00f8rgsm\u00e5l om racehygiejne ogs\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at sikre en sund og arbejdsdygtig befolkning og spare samfundet for forsorgsudgifter. Ikke mindst dette sidste perspektiv er det til stadighed n\u00f8dvendigt at forholde sig til.<\/p>\n\n\n\n

For mig er humlen, at vi ikke \u201cbare\u201d kan skyde skylden for alle grusomme holdninger over p\u00e5 nazisterne. Synspunkterne trives i mange andre samfund – og ogs\u00e5 blandt os selv.<\/p>\n\n\n\n

Vi bilder os selv ind, at vi i Danmark har en hel anden human respekt for mennesket. En holdning, der harmonerer meget d\u00e5rligt med, at det var Danmark, der var det f\u00f8rste land i Europa, der fik en arvelighedslov, der bet\u00f8d, at mentalt handicappede kunne tvangssteriliseres fra 1929. Den lov blev f\u00f8rst afskaffet i 1967.<\/p>\n\n\n\n

Temaet tages ogs\u00e5 op i dag. I sin bog  ‘Taberfabrikken’ forholder Ole Birk Olesen sig til et af de samfundsm\u00e6ssige sider af temaet, og meget pr\u00e6cist til begrebet arbejdsevne. I bogen g\u00f8r Ole Birk Olsen sig til talsmand for det meget tydelige synspunkt, at ”…Har man i dag en fysisk eller en mental skavank, der g\u00f8r, at man kun kan arbejde halvt s\u00e5 effektivt eller halvt s\u00e5 lang tid som den gennemsnitlige l\u00f8nmodtager, s\u00e5 er ens arbejdskraft stadig v\u00e6rdifuld nok til, at den kan oppeb\u00e6re en reall\u00f8n, der ligger 50 procent over niveau et for den gennemsnitlige, fuldtidsarbejdende l\u00f8nmodtager i 1955.<\/p>\n\n\n\n

Vi lever alts\u00e5 i en tid, hvor kun de allersvageste burde have behov for \u00f8konomisk underst\u00f8ttelse fra det omgivende samfund for at kunne opretholde en acceptabel levestandard. Alle andre burde kunne sikre sig selv tag over hovedet, sm\u00f8r p\u00e5 br\u00f8det og s\u00e5gar en \u00e5rlig ferierejse \u2013 uden at skulle sove i telt \u2013 ved blot at yde en indsats med de evner, som de nu engang er i besiddelse af\u2026”   [Ole Birk Olesen: ‘Taberfabrikken’, People’s Press 2007]<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Ogs\u00e5 i debatten p\u00e5 sociale medier ber\u00f8res emnet eutanasi – og der har v\u00e6ret meget kritiske r\u00f8ster fremme i debatten om b\u00e5de det humanit\u00e6re og det samfundsm\u00e6ssige aspekt – f.eks. var der i forbindelse med kommunevalget 2013 en debat om abort frem til f\u00f8dslen, hvis et barn havde et handicap – og mere v\u00e6sentligt i denne sammenh\u00e6ng – det offentliges forpligtelse i denne sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har tidligere skrevet om Bente Miltons film “Gaias b\u00f8rn”<\/a> og dens fokus p\u00e5  \u201chandicap som fejl\u201d versus mangfoldighed. Dette tema er stadig meget relevant ogs\u00e5 set i debatten om aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp. Filmen skuer med et snit p\u00e5 etik og mangfoldighed gennem de perspektiver, der historisk har gjort sig g\u00e6ldende.<\/p>\n\n\n\n

T\u00e6nkning i en sund og arbejdsdygtig befolkning og det at spare samfundet for forsorgsudgifter, trives blandt os selv – ikke kun historisk set – men ogs\u00e5 i nogle af de liberalistiske kredse den dag i dag, hvor en kalkulerende \u00f8konomisk tilgang dominerer over en humanistisk tilgang. Vi kan derfor ikke kun afvise det som “ekstreme udsagn”. De postulerer et fornuftssyn omend det er meget langt fra det menneskesyn og den n\u00f8dvendighed af mangfoldigheden, jeg ser som en del af en fortsat udvikling.<\/p>\n\n\n\n

De er med til at give mig store bet\u00e6nkeligheder ved det \u00f8konomi- og samfundssyn, der tegner sig som en del af den nuv\u00e6rende debat om aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp – ogs\u00e5 fremadrettet.<\/p>\n\n\n\n

[1] Hvis du selv vil se filmen “Ich Klage An”, kan den ses her: https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=z7kldj4zE58<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Debatten om aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp tr\u00e6kker nogle perspektiver tilbage i historien. Selv om udgangspunktet m\u00e5ske har \u00e6ndret sig lidt, er der alligevel en sammenh\u00e6ng. Nogle af de bev\u00e6ggrunde, vi historisk har set, ser jeg ogs\u00e5 spille ind i den nuv\u00e6rende debat. Det er imidlertid … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":6307,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,762,1],"tags":[632,607,633,634,631],"class_list":["post-6522","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","category-debat-om-aktiv-doedshjaelp","category-uncategorized","tag-laegen-der-draebte","tag-aktiv-doedshjaelp","tag-josef-goebbels","tag-sterilisationslove","tag-ich-klage-an"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6522","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6522"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6522\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":59251,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6522\/revisions\/59251"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6522"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6522"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6522"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}