![\"14591767_10208984059691856_1926423049504235907_n\"](\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/14591767_10208984059691856_1926423049504235907_n-1.jpg\")
<\/a><\/p>\nJeg deltog i g\u00e5r med et opl\u00e6g i DHF (Dansk Handicap Forbund), som fandt sted i R\u00f8dovre. Det var et temam\u00f8de\u00a0om reformen af Serviceloven. Der var et panel af de partier i Folketinget, der havde sagt ja til at deltage. Det var Henrik Dahl, afbureaukratiseringsordf\u00f8rer for Liberal Alliance, Trine Torp, handicapordf\u00f8rer for Socialistisk Folkeparti og Jakob S\u00f8lvh\u00f8j,\u00a0handicapordf\u00f8rer for Enhedslisten.<\/p>\n
Det mest i\u00f8jnefaldende ved m\u00f8det var alle de partier, der havde valgt ikke at m\u00f8de op. Det var ellers et godt m\u00f8de, hvor mange emner blev ber\u00f8rt, for det er jo sv\u00e6rt at diskutere en Servicelov, som de f\u00e6rreste kender det konkrete indhold af.<\/p>\n
Mit opl\u00e6g til m\u00f8det kan du l\u00e6se i dette blogindl\u00e6g.<\/p>\n
Jeg er bedt om at lave et opl\u00e6g om situationen p\u00e5 socialomr\u00e5det. Det er en b\u00e5de en sv\u00e6r og en let opgave.<\/p>\n
Det er f\u00f8rst og fremmest revisionen af Serviceloven, vi taler om – selv om der er\u00a0mange reformer, der\u00a0rammer mennesker med handicap. Det vender jeg tilbage til.<\/p>\n
Det sv\u00e6re f\u00f8rst: vi ved reelt intet om, hvad der sker.<\/p>\n
Det er er rullet et m\u00f8rkl\u00e6gningsgardin ned. F\u00f8lgegruppen til Serviceloven, der sluttede sit arbejde inden forhandlingerne mellem folketingets ordf\u00f8rere gik i gang, kom n\u00e6rmest til antikonklusionen: vi er enige om, at vi er uenige\u2026 lidt karrikeret, men sagt med f\u00e5 ord.<\/p>\n
Den lette del er s\u00e5 meget sjovere.
\nFor n\u00e5r vi ikke ved noget, kan vi jo gisne.\u00a0Med m\u00f8rkningsl\u00e6gningsgardinet nede er der frit valg p\u00e5 alle hylder. Jeg kan da lynhurtigt komme med \u00e9n rigtig god gisning:<\/p>\n
Socialminister\u00a0 Karen Ellemann er sur. Sur over, at Handicaporganisationerne ikke bare k\u00f8bte hendes \u00e6ndring af Manu Sareens udkast til Servicelov.\u00a0Manu Sareen\u00a0ville styrke kommunernes muligheder for at gennemf\u00f8re forringelser og nedsk\u00e6ringer gennem entilbudsvifte, der gav kommunerne ret til et udvidet sk\u00f8n.<\/p>\n
Karen Ellemann\u00a0erstattede ordet tilbudsvifte med et indsatskatalog. Det g\u00f8r ingen reel forskel.<\/p>\n
M\u00e5ske g\u00f8r det Karen Ellemann sur – eller bange – at hun er gennemskuet. For hun l\u00e6ner sig ogs\u00e5 op ad KL. I dag er der nemlig ikke ret mange, der husker\u00a0Manu Sareen som socialminister\u2026 og endnu f\u00e6rre for noget godt.<\/p>\n
Der, hvor jeg sidder, ved vi intet. Ministeren har m\u00f8rkelagt alt – et godt demokratisk trick er jo at holde sin mund, hvis det, man kan fort\u00e6lle, skader \u00e9n.<\/p>\n
Retf\u00e6rdigvis skal siges, at Handicaporganisationerne blev inddraget mere\u00a0i forhandlingerne af Karen Ellemann end af Manu Sareen.\u00a0Flere gode \u00e6ndringer og afbureaukratiseringer var med hos Karen Ellemann. Den helt grundl\u00e6ggende uenighed om indsatskatalog er der dog stadig.<\/p>\n
Jeg vil ikke g\u00e5 ind i\u00a0udkastets konkrete indhold. Det vil b\u00e5de v\u00e6re gisninger og malen fanden p\u00e5 v\u00e6ggen. Hvorfor dv\u00e6le ved f.eks. BPA-regler, der er stor uenighed om – og som m\u00e5ske aldrig bliver gennemf\u00f8rt. Vi skr\u00e6mmer bare brugerne. Men, kommer der realiteter bag, skal vi reagere omg\u00e5ende!<\/p>\n
Ideologisk set er de s\u00e5kaldte reformer et opg\u00f8r med velf\u00e6rdsstaten. Det handler om menneskers v\u00e6rdi p\u00e5 et marked. Socialminister Karen Ellemans fors\u00f8g p\u00e5 at reformere Serviceloven er kun \u00e9t eksempel p\u00e5, hvordan ideologien skal give kommunerne friere valg af ydelser til borgerne. Retssikkerheden s\u00e6ttes helt bevidst over styr for at t\u00e6kkes KLs spareiver og\u00a0\u201cdriften\u201d\u00a0mod et mere liberalistisk samfund.<\/p>\n
Reformen af Serviceloven er jo kun det helt aktuelle eksempel – sammen med kontanthj\u00e6lpsreformen og 225-timers reglen. Her hagler konsekvenserne ned over mennesker med handicap lige i \u00f8jeblikket.\u00a0Alle reformerne s\u00e6tter i st\u00f8rre eller mindre grad retssikkerheden over styr og skaber mere konkurrence.<\/p>\n
Andre reformer er fremdriftreformen,\u00a0sygedagpengereformen, folkeskolereformen , SU-reform, fleksjobreformen og f\u00f8rtidspensionsreformen, der er gennemf\u00f8rt fra\u00a02012 og fremefter.<\/p>\n
De d\u00e6kker over stramninger, der g\u00f8r m\u00e5lgruppen endnu mere sn\u00e6ver eller afsk\u00e6rer vores reelle muligheder for at reagere – i nogen tilf\u00e6lde begge dele. Trods\u00a0kompenserende\u00a0tiltag f\u00e5r vi\u00a0stadig\u00a0f\u00e6rre muligheder.<\/p>\n
De f\u00f8rste store angreb var f\u00f8rtidspensionsreformen, der sk\u00e6rpede adgangen til pensionen. Fleksjobreformen gjorde op med kompensationsprincippet og beskar indtjeningen v\u00e6sentligt. Nu ser det heldigvis ud til at radikale og SF vil bl\u00f8de op p\u00e5 dele af dette.<\/p>\n
Folkeskolereformen med sin lange skoledag har gjort det sv\u00e6rt for b\u00f8rn med handicap at v\u00e6re en reel del af folkeskolen. Paradoksalt, da folkeskolen netop skal inkludere flere.<\/p>\n
Sygedagpengereformen har trods fjernelse af varighedsreglen stadig v\u00e6sentlige begr\u00e6nsninger for personer med sygdomme, hvor man stadig mister sygedagpenge efter 22 uger.<\/p>\n
Fremdriftreformen kompenserer ikke tilstr\u00e6kkeligt behovet for et l\u00e6ngere studieforl\u00f8b ved nogen former for funktionsneds\u00e6ttelse. Det til trods for, at uddannelse for mange med handicap er eneste vej til selvfors\u00f8rgelse.<\/p>\n
Den nye SU-reform og dens begr\u00e6nsninger i st\u00f8tten forventes at f\u00e5 indflydelse p\u00e5 mennesker med handicap. Den mindre SU \u00a0skal d\u00e6kkes ind af erhvervsarbejde – eller mere l\u00e5n, som uddannelsesminister Ulla T\u00f8rn\u00e6s k\u00e6kt forklarer.<\/p>\n
Kontanthj\u00e6lpsloftet har gjort det endnu sv\u00e6rere for mennesker med handicap f.eks. at finde en bolig, man har r\u00e5d til at bo i.<\/p>\n
Begrebet reformer fik allerede med Mette Frederiksen som besk\u00e6ftigelsesminister nye dimensioner, og Venstre-regeringen har f\u00e5et blod p\u00e5 tanden. Ikke alene er nye reformer kommet til. Nogle er ogs\u00e5 sk\u00e6rpet.<\/p>\n
Nedsk\u00e6ringerne er alvorlige trusler mod\u00a0vores\u00a0fremtidige muligheder som mennesker med handicap. Den m\u00f8rkel\u00e6gning og den strategiske rykken rundt med elementer, der sker omkring Serviceloven, g\u00f8r det sv\u00e6rt at gennemskue, hvad, hvorn\u00e5r og hvordan, der sker noget.<\/p>\n
Noget er fors\u00f8gt lagt over i satspuljeforhandlingerne, som ogs\u00e5 ser ud til at v\u00e6re g\u00e5et i fisk. Andet gennemf\u00f8res som frikommunefors\u00f8g. “Bedre styring af udgifterne p\u00e5 det specialiserede socialomr\u00e5de\u201d, hedder et af fors\u00f8gene. Taler man styring og borgerens selvbestemmelse i samme s\u00e6tning vinder styringen f\u00f8rsteprioriteten. At det ender med \u201creformer\u201d, er der dog ingen tvivl om.<\/p>\n
Enigheden om \u00a0regelforenkling og gennemskuelighed m\u00e5 ikke misbruges til nedsk\u00e6ringer. N\u00e5r det sker, m\u00e5 handicapbev\u00e6gelsen st\u00e5 sammen om at afvise det kritisable i en ny Servicelov.<\/p>\n
G\u00f8r vi ikke det, ser kommunerne endnu mere p\u00e5 regneark end p\u00e5 at bevare det rets- og velf\u00e6rdssamfund, som hverken er umoderne eller uaktuelt. Det kn\u00e6kker blot sammen under krav om skattelettelser, som kun et mindretal af befolkningen st\u00e5r bag.<\/p>\n
Et flertal vil stadig udvikle den velf\u00e6rdsstat, der bygger p\u00e5 solidaritet og kompensation. Den skal ikke \u00f8del\u00e6gges af den konkurrencestat, som bl.a. Venstre udvikler i k\u00f8lvandet p\u00e5 socialdemokraternes forestilling om New Public Management.<\/p>\n
Et lille indskud her: jeg er handicappolitisk totalt ligeglad med, om angrebene kommer fra den ene eller den anden side. De skal afvises.<\/p>\n
For et par \u00e5r siden h\u00f8rte jeg handicapforskeren Birgit Kirkeb\u00e6k. Hun talte om den \u00f8konomit\u00e6nkning, der tog over, da kommunerne fik ansvaret for handicapomr\u00e5det.\u00a0Hun konstaterede:\u00a0\u201cDer er brug for et opr\u00f8r nedefra.\u201d\u00a0\u201cDer er brug for et opr\u00f8r nedefra.”<\/p>\n
Det er der stadig – og jeg tilslutter mig ordene. \u00d8konomit\u00e6nkning og brud p\u00e5 retssikkerheden bliver stadig mere tydelig – og kr\u00e6ver et opg\u00f8r.<\/p>\n
Vi har pondus i handicapbev\u00e6gelsen – og vi skal bruge den. 2 gange har vi indtil nu sp\u00e6ndt ben kommunalt fribytteri og afvise servicelovens fundamentalistisk-liberalistiske budskab. Vi kan og skal g\u00f8re kampen endnu mere offensiv. Bl.a. ved at koble den sammen med alt det, der sker i kommunerne. Her st\u00e5r de virkelige slag i dag.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg deltog i g\u00e5r med et opl\u00e6g i DHF (Dansk Handicap Forbund), som fandt sted i R\u00f8dovre. Det var et temam\u00f8de\u00a0om reformen af Serviceloven. Der var et panel af de partier i Folketinget, der havde sagt ja til at … L\u00e6s resten