{"id":6476,"date":"2016-10-17T07:00:03","date_gmt":"2016-10-17T05:00:03","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=6476"},"modified":"2017-04-12T17:47:42","modified_gmt":"2017-04-12T15:47:42","slug":"der-er-et-liv-foer-doeden-ii","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=6476","title":{"rendered":"Der er et liv f\u00f8r d\u00f8den – 2"},"content":{"rendered":"
\n

\"img_3579\"<\/a><\/p>\n

Jeg skrev et blogindl\u00e6g 13. oktober 2016 om aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp. \u00c5rsagen da var Troels Kl\u00f8vedals udmelding om, at han g\u00e5r ind for aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp, fordi han har f\u00e5et A.L.S. Siden er der er kommet en del aspekter ind i debatten, som jeg vil s\u00e6tte fokus p\u00e5 med dette indl\u00e6g.<\/p>\n<\/div>\n

Jeg vil her fors\u00f8ge at f\u00e5 nogle\u00a0 mere\u00a0nuancerede aspekter med. Der er for mig ogs\u00e5 f\u00f8lelser med i spillet, s\u00e5 helt uvildig er jeg ikke. Jeg f\u00e5r nogen gange en fornemmelse af, at jeg er \u00e9n af dem debatten ogs\u00e5 handler om.<\/p>\n

\n

 <\/p>\n

Hvorfor er det s\u00e5 n\u00f8dvendigt, at tage stilling til mit liv?<\/b><\/p>\n<\/div>\n

Noget af det, der str\u00e5ler ud af debatten er den ildhu, der bliver lagt i at tage stilling til andre menneskers liv. Jeg kunne ikke dr\u00f8mme om at tage stilling til, om min nabo, en bekendt eller en, jeg har l\u00e6st om i avisen, har et godt liv. Ikke fordi jeg er ligeglad med dem, men i respekt for, at de selv kan overskue deres liv. Jeg kan godt have en mening om det, men som regel forbliver den hos mig selv.<\/p>\n

Nogen vil selvf\u00f8lgelig mene, at d\u00e9t at tro, at alle er i stand til at overskue deres eget liv. er naivt. Vi lever med en tendens til den opfattelse, at andre mennesker er nogle stakler, der ville f\u00e5 det meget bedre af at h\u00f8re p\u00e5 vores dybsindige tanker om deres liv og hvad der ville v\u00e6re bedst for dem.<\/p>\n

S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med mit liv. D\u00e9r er nogen, der hjertensgerne vil fort\u00e6lle mig, hvor elendigt mit liv er – for ikke at tale om den store \u00f8konomiske belastning for samfundet, det er at holde mig i live.<\/p>\n

Min pr\u00e6mis er, at mit liv og min d\u00f8d alene er min beslutning lige frem til at kroppen helt af sig selv holder op med at fungere, m\u00e5ske p\u00e5 grund af nedslidning, en sygdom eller\u00a0en ulykke. Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg undervejs kommer i en situation, hvor jeg tr\u00e6ffer et valg, fordi livet ikke mere giver mening.<\/p>\n

Uanset foruds\u00e6tninger, er vi n\u00f8dt til at respektere det enkelte menneskes eget valg, og uden sp\u00f8rgsm\u00e5l bidrage til, at det kan f\u00f8res igennem.<\/p>\n

 <\/p>\n

Skal det at ville d\u00f8 omgives af et religi\u00f8st\u00a0<\/b>sk\u00e6r eller<\/b> kynisme?<\/b><\/p>\n

N\u00e5r jeg h\u00f8rer p\u00e5 diskussionen om liv og d\u00f8d, oplever jeg ofte, at der blander sig nogle mere principielle tilgange i debatten. Resultatet kan v\u00e6re en ford\u00f8mmelse af valget set fra to vinkler.<\/p>\n

Den ene vinkel er, at livet er ukr\u00e6nkeligt og at vi m\u00e5 l\u00e6re at acceptere det trods den smerte, den ensomhed og angst, det giver at f\u00f8le sig lukket inde i sin krop. Emnet bliver alts\u00e5 gjort til genstand for et moralsk sp\u00f8rgsm\u00e5l, der fylder mere end min egen beslutning og m\u00e5de at tackle mit liv p\u00e5.<\/p>\n

Den anden vinkel er, at hvis livet ikke giver mening, s\u00e5 er der i den yderste konsekvens ikke grundlag for at forts\u00e6tte det. Det er en ofte menneskeligt ganske kold position, der lider under samme mangel som den \u201creligi\u00f8se\u201d. \u201cMoralsk\u201d fylder den stadig mere end min egen beslutning og tilgang til mit liv.\u00a0\u201cMoralen” her er dog ganske anderledes og bygger mere p\u00e5 en materiel, samfundsm\u00e6ssig kalkule af mennesket. Et synspunkt, der moralsk heldigvis ikke er opbakning til. Alligevel er det en katastrofe at underkende indflydelsen fra \u00f8konomit\u00e6nknigen, da netop denne tilgang pr\u00e6ger de \u00f8konomiske diskussioner i dag.<\/p>\n

<\/div>\n

Er det sygt gerne at ville leve?<\/b><\/p>\n

I den debat, der k\u00f8rer, har det vist sig, at et stort antal danskere g\u00e5r ind for aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp, hvis man t\u00f8r tro konklusionerne fra en sp\u00f8rgeunders\u00f8gelse. Svarene afh\u00e6nger af, hvordan man stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n

Et s\u00e5 essentielt valg h\u00f8rer til det enkelte menneske – og bestemmer vi os for at indf\u00f8re en eller anden form for aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp eller assisteret selvmord, m\u00e5 valget for det enkelte menneske stadig tilh\u00f8re os hver is\u00e6r.<\/p>\n

Her kan jeg godt have min store tvivl, for presset er enormt. Ikke kun fra l\u00e6ger, p\u00e5r\u00f8rende og venner. Alle st\u00e5r som tidligere sagt i k\u00f8 med holdninger, som naturligvis er velmente, men ubrugelige. Ikke desto mindre udg\u00f8r de et pres.<\/p>\n

For mig er det ikke sygt at ville leve. Det p\u00e5 trods af, at jeg jo, n\u00e5r alt kommer til alt, p\u00e5 et tidspunkt kommer ind under definitionen terminalt syg. Den er af Dansk Selskab for Almen Medicin defineret som overvejende sengeliggende, mindre interesseret i omgivelserne, sover meget af d\u00f8gnet, spiser og drikker sparsomt og har sv\u00e6rt ved at indtage tabletter.<\/p>\n

Jeg holdes ogs\u00e5 kunstigt i live af min respirator. Jeg er afh\u00e6ngig af hj\u00e6lpere hele d\u00f8gnet rundt. Det giver store gener i mulighederne for mit liv og ikke mindst samliv. Alligevel generer det mig ikke, for jeg ved, at jeg b\u00e5de har et godt liv, har bidraget og fortsat vil bidrage b\u00e5de positivt og kritisk til udviklingen af dette samfund.<\/p>\n

 <\/p>\n

Er det ok at v\u00e6re bange for d\u00f8den?<\/b><\/p>\n

Et element, vi ikke m\u00e5 v\u00e6re blind for i diskussionen om liv og d\u00f8d, er frygten for d\u00f8den. Naturligvis spiller ogs\u00e5 den en rolle, n\u00e5r vi kommer til valget. Jeg har den m\u00e5ske lidt primitive betragtning, at hvis frygten for d\u00f8den er st\u00f8rre end frygten for livet, er der et godt incitament til at holde fast i livet. I nogen tilf\u00e6lde har jeg set, at det kan blive et godt incitament for livet, hvilket jeg ikke synes vi m\u00e5 underkende.<\/p>\n

St\u00e6digheden i forhold til livet har hos mange v\u00e6ret et godt incitament for forandring. Det er naturligvis ikke kun angsten for d\u00f8den, der er drivkraften, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 mods\u00e6tningen: gl\u00e6den ved livet.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig er angsten for d\u00f8den for nogen en helt naturlig drivkraft for at holde fast i livet ligesom det ogs\u00e5 kan v\u00e6re for p\u00e5r\u00f8rende. I mit barndomshjem blev der aldrig talt om d\u00f8den til trods for, at jeg som 12-13 \u00e5rig fik en diagnose, der (i\u00f8vrigt fejlagtigt t\u00f8r jeg godt konkludere nu 50 \u00e5r efter) sagde, at jeg h\u00f8jst blev tyve \u00e5r gammel. Det hvilede over hjemmet som en tung t\u00e5ge. Den dag i dag tror jeg p\u00e5, at min mors st\u00f8rste angst gik p\u00e5, hvad hun skulle med sit liv, n\u00e5r jeg ikke var der mere. Hendes liv og mission var i h\u00f8j grad bygget om den hj\u00e6lp leg havde brug for. En situation, der i\u00f8vrigt blev realiteter – ikke p\u00e5 grund af min forventede d\u00f8d, men fordi jeg som 21-\u00e5rig flyttede sammen med min dav\u00e6rende k\u00e6reste.<\/p>\n

 <\/p>\n

Er det en sygdom gerne at ville d\u00f8?<\/strong><\/p>\n

Et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ogs\u00e5 springer mig i \u00f8jnene i debatterne, er, at vi p\u00e5 den ene side helt forst\u00e5eligt gerne vil sikre os, at de mennsker, der gerne vil d\u00f8, nu ogs\u00e5 mener det, f\u00f8r vi s\u00e6tter de definitive initiativer i gang. Jeg har bestemt intet imod, at vi stiller alle de redskaber til r\u00e5dighed for de, der overvejer\u00a0aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp eller assisteret selvmord.<\/p>\n

Jeg synes dog ogs\u00e5, at vi har en pligt til at sikre, at s\u00e5danne processer alene er styret af mennesket selv, der til stadighed skal v\u00e6re i centrum.<\/p>\n

Balancegangen er at stille de \u00f8nskede v\u00e6rkt\u00f8jer til r\u00e5dighed, men samtidig erkende, at her er alts\u00e5 et punkt, hvor formynderi og behandlersamfund m\u00e5 have respekt for menneskeskets egne beslutninger, s\u00e5 vi ikke ogs\u00e5 her f\u00e5r nogle godkendelses- og visitationskriterier, der skal uds\u00e6ttes for tredieparts vurdering.<\/p>\n

En anden betragtning er, som jeg skrev i det f\u00f8rste blogindl\u00e6g, at mennesker med handicap ikke har samme muligheder for rent fysisk at beg\u00e5 selvmord som alle andre. En primitiv betragtning p\u00e5 det er, at ud fra et kompensationsprincip skal vi have denne rettighed. Den indeholder imidlertid s\u00e5 mange \u00e5bne juridiske og etiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, at det vil v\u00e6re noget n\u00e6rt umuligt at forholde sig til. Alligevel mener jeg det b\u00f8r have en plads i debatten.<\/p>\n

Tilbage st\u00e5r, at der er ting her i livet, der ikke kan s\u00e6ttes p\u00e5 formler, i regneark eller beskrives gennem love, cirkul\u00e6rer eller bekendtg\u00f8relser, men hvor det vigtige er, at at vi farer med lempe og ikke tr\u00e6ffer beslutninger, der dybest set er mere samfunds\u00f8konomisk betinget frem for at bygge p\u00e5 respekt for mennesket og hver vores beslutninger om vores eget liv.<\/p>\n

 <\/p>\n

Er det forkert at v\u00e6re bange for livet?<\/b><\/p>\n

Jeg forst\u00e5r godt angsten for livet, n\u00e5r udsigten er at leve med den desperation, der er i hver dag at opleve, at ens krop kan g\u00f8re stadig mindre. Ikke mindst n\u00e5r kommunikationen og mulighederne for at meddele sig til andre mennesker bliver s\u00e5 alvorligt sv\u00e6kket, at man som menneske i bogstaveligste forstand er isoleret i sin egen krop.<\/p>\n

Alligevel er der adskillige eksempler p\u00e5, at mennesker indesp\u00e6rret p\u00e5 denne vis, har kunnet komme med ganske vigtige bidrag til udviklingen af samfundet og ikke mindst hvad vi kan g\u00f8re ved den situation, man bringes i. Eksempler er Helen Keller, der for mere end 100 \u00e5r siden skabte forandring i behandlingen af mennesker, der som hende selv var f\u00f8dt d\u00f8vblinde. En andet internationalt kendt eksempel er Jean-Dominique Bauby, der fik locked-in-syndrom p\u00e5 grund af en blodprop i hjernen. Til trods for det skrev han bogen \u201cDykkeren og sommerfuglen”, der gav viden om netop locked-in og forandrede synet p\u00e5 denne gruppe mennesker ikke mindst i Frankrig. Ogs\u00e5 Stephen Hawkings h\u00f8rer til de kendte.<\/p>\n

Herhjemme findes ogs\u00e5 en ganske lang r\u00e6kke fremragende eksempler som Birger Bergmann Jeppesen, Evald Krog og J\u00f8rgen Schi\u00f8nning, mens RehabiliteringsCenter for Muskelsvind har bidraget med lige s\u00e5 glimrende bidrag til forskning i livet med A.L.S.<\/p>\n

 <\/p>\n

Er det godt at leve isoleret?<\/b><\/p>\n

Et faktum er dog, at mens vi kan n\u00e6vne en h\u00e5ndfuld mennesker, der er\u00a0\u201cstjernekendte\u201d ligger mange, mange flere hen. Det f\u00f8rer til den anden side af angsten for livet: \u00a0den overh\u00e6ngende fare ved at v\u00e6re overladt i andres varet\u00e6gt uden at have selvbestemmelse. Personligt tror jeg, at evnen til at lytte, fornemme og respektere her bliver vigtige kvaliteter i det at v\u00e6re i samspil med andre mennesker, der af en eller anden grund har sv\u00e6rt ved eller er afsk\u00e5ret fra at kommunikere.<\/p>\n

Uanset tilgangen til sit eget liv tror jeg, at en v\u00e6sentlig grund til at frav\u00e6lge livet kan v\u00e6re den frustration, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende, n\u00e5r hverdag og relation til de, der skal udf\u00f8re den n\u00f8dvendige pleje, ikke fungerer. Det er ihverfald ikke rimeligt og netop her bliver brugernes egen viden en meget vigtig faktor. Det har betydning for, hvordan vi l\u00e6rer, bruger erfaringerne og \u00e6ndrer tilgangen til andre mennesker.<\/p>\n

I forbindelse med, at jeg selv fik en thracheostomi i 2010 syntes jeg, at jeg selv “har v\u00e6ret der\u201d, hvor livet ikke gav nogen mening for mig – heldigvis kun i meget kort, hvor jeg virkelig tvivlede p\u00e5 om livet fortsat var for mig – og med to efterf\u00f8lgende \u00e5r, hvor sp\u00f8rgsm\u00e5let igen dukkede op med j\u00e6vne mellemrum. Det\u00a0 gik heldigvis over igen. Det skyldtes ikke mindst tilstedev\u00e6relsen af fora som i Muskelsvindfonden, samtaler med venner og nogle af de bedst fungerende Facebookgrupper, hvor vi kan st\u00f8tte og berige hinanden. Er man meget lammet er der blandt mange andre hj\u00e6lpemidler brug for netop at kunne kommunikere.<\/p>\n

Et andet aspekt i forbindelse med isolationen er forholdet mellem den, der bogstaveligt talt er bundet og eventuelle p\u00e5r\u00f8rende. Ved terminal og tydeligt uhelbredelig sygdom kommer ofte sk\u00e5r og bitterhed ind i forholdet. Noget der, n\u00e5r det viser sig n\u00f8dvendigt, m\u00e5 arbejdes mere fagligt med, f\u00f8r det bliver en ond cirkel, der blot g\u00f8r alt v\u00e6rre.<\/p>\n

De to eksempler med hj\u00e6lpemidler og relationer til p\u00e5r\u00f8rende er steder, hvor der allerede g\u00f8res en indsats, som dog er uensartet landet over. Viden, \u00f8konomi og antallet af borgere med diagnoser, der spiller ind, p\u00e5virker billedet. Jeg tror ikke, at en bedre l\u00f8sning betyder, at alle vil frav\u00e6lge\u00a0aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp eller assisteret selvmord, men igen betyder det, at debatten har en falsk pr\u00e6mis: Den bygger ikke p\u00e5 optimale muligheder for livet.<\/p>\n

S\u00e5dan er det hele vejen rundt med denne gruppe: iv\u00e6rks\u00e6tter vi ikke de n\u00f8dvendige indsatser, kan vi ikke eliminere forhold, der g\u00f8r at livet bliver mindre attraktivt end d\u00f8den. Det skal vi kunne f\u00f8r vi tager stilling. Om ikke andet s\u00e5 for at sikre, at ingen andre spekulerer i d\u00f8den.<\/p>\n

<\/div>\n

Er mennesket eller lidelsen vores problem?<\/b><\/p>\n

Mine oplevelser og de \u00e6ndringer jeg oplever p\u00e5 egen krop, g\u00f8r, at jeg b\u00e5de forst\u00e5r og anerkender, at der sidder nogle mennesker rundt om, der m\u00e5ske ikke er lige s\u00e5 vel stillet hvad ang\u00e5r udfoldelsesmuligheder, som jeg og mange andre, heldigvis til stadighed er. Derfor kunne jeg ikke dr\u00f8mme om at tage stilling til kvaliteten af deres liv, for min mening skal ikke t\u00e6lle.<\/p>\n

Jeg skal som aktiv i Muskelsvindfonden, der bla. har mange medlemmer med A.L.S. og dermed ofte sp\u00f8rgsm\u00e5let om uheldredelig sygdom inde p\u00e5 livet, kun have respekt ogs\u00e5 for medlemmernes \u00f8nsker og behov, hvadenten de tr\u00e6kker mod livet eller d\u00f8den. Ikke mindst m\u00e5 jeg fastholde alles ret til at v\u00e6lge b\u00e5de det ene og det andet – selv.<\/p>\n

Det leder til endnu et stort sp\u00f8rgsm\u00e5l, der n\u00f8dvendigvis m\u00e5 med her. Hvad er det egentlig, vi vil til livs, hvis vi overvejer at legalisere\u00a0aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp eller assisteret selvmord? Det er jo soleklart, at vi ikke p\u00e5 den m\u00e5de kommer sygdommene til livs, men, hvis det er m\u00e5let, komme noget andet til livs, der af en eller anden grund stikker os i \u00f8jnene, som f.eks. evne til at bidrage til samfundet. Det tror jeg nu ikke er tilf\u00e6ldet hos den almindelige dansker. Her er medf\u00f8lelsen stadig den v\u00e6sentligste drivkraft.<\/p>\n

N\u00e5r vi s\u00e5 ser p\u00e5, at man g\u00f8r emnet til en offentlig debat, g\u00e5r det ikke helt i sp\u00e6nd med det m\u00e5l jeg s\u00e6tter som pr\u00e6mis: at vi hver is\u00e6r selv kan v\u00e6lge, om vi vil leve eller d\u00f8 vores eget liv. Hvorfor skal andre blandes ind i, om jeg b\u00f8r det ene eller det andet.<\/p>\n

Det vi kan diskutere er spillereglerne og hvorvidt de passer sammen med det m\u00e5l vi s\u00e6ttes os. I det humanit\u00e6re f\u00e6llesskab tvinger vi ikke nogen til at d\u00f8. Det har vi ikke gjort\u00a0i fredstid siden 1892 og i forbindelse med retsopg\u00f8ret efter krigen siden 1950.\u00a0Den sidste omtale af d\u00f8dsstraf blev skrevet ud af vore love i 1993.<\/p>\n

Skal vi fortsat bevare denne tradition, s\u00e5 skal vi netop holde os inden for nogle meget klare gr\u00e6nser, der kun st\u00f8tter sig p\u00e5 den humanit\u00e6re stat og retten til selv og alene at bestemme og f\u00e5 dette klart afgr\u00e6nset i loven. Dybest set handler ogs\u00e5 dette om borgernes retssikkerhed.<\/p>\n

Endelig er der muligheden for palliativ behandling i den\u00a0sidste\u00a0tid af livet. At blive\u00a0holdt smertefrit kan for en del v\u00e6re l\u00f8sningen. Det er jo den mulighed de fleste kender, og den eksisterer allerede som et tilbud i dag.<\/p>\n

 <\/p>\n

Vil vi retten til forskellighed i dag?<\/b><\/p>\n

Jeg kan i debatterne godt v\u00e6re bange for, at der under overfladen blander sig nogle andre og mere skjulte synspunkter, der tager fat i evnen til at kunne “bidrage til samfundet\u201d, som n\u00e6vnt flere gange i dette blogindl\u00e6g.<\/p>\n

Jeg, og med mig mange andre, ved jo godt, at vi aldrig kommer til at bidrage til samfundet i den grad \u201cvi koster\u201d. Alene dette synspunkt kan jo i takt med den forr\u00e5else, der har st\u00e5et p\u00e5 i vores samfund de sidste 15 \u00e5r, meget vel f\u00f8re til den konklusion, at der skal foretages endnu st\u00f8rre besparelser p\u00e5 de omr\u00e5der, der netop vedr\u00f8rer os, der ikke er i stand til at v\u00e6re produktive.<\/p>\n

Denne proces er allerede i gang, men passer vi ikke p\u00e5, vil jeg ikke udelukke, at det kan have nogle konsekvenser i holdningen til mennesker med handicap, der bliver betegnet som\u00a0uproduktive – og dermed ogs\u00e5 for holdningen til aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp. Det er slet ikke der, vi er i dag, hvor den humanistiske tilgang til aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp, stadig dominerer: viljen til af et \u00e6rligt hjerte at udfri medmennesker af lidelse – hvordan det s\u00e5 end skal defineres.<\/p>\n

\n

At have en frygt for fremtiden er dog for mig langt fra det samme som at v\u00e6re entydigt modstander af hverken aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp eller assisteret selvmord, for s\u00e5 enkel er debatten langt fra.<\/p>\n

Det er for mig ogs\u00e5 hele tiden et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at v\u00e6re med til at sikre den st\u00f8rre rummelighed, der g\u00f8r, at vi f\u00e5r nogle virkelig gode redskaber til at fastholde den enkeltes ret til at bestemme over sit eget liv. Konsekvensen at s\u00e5 naturligvis ogs\u00e5, at hverken samfund, politikere, familie, venner eller behandlere kan eller skal begynde at blande sig i, hvad der er godt eller skidt for den enkelte.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg skrev et blogindl\u00e6g 13. oktober 2016 om aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp. \u00c5rsagen da var Troels Kl\u00f8vedals udmelding om, at han g\u00e5r ind for aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp, fordi han har f\u00e5et A.L.S. Siden er der er kommet en del aspekter ind i debatten, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":6307,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,762,1],"tags":[311,607,608,313,609,606],"class_list":["post-6476","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","category-debat-om-aktiv-doedshjaelp","category-uncategorized","tag-a-l-s","tag-aktiv-doedshjaelp","tag-assisteret-selvmord","tag-respirator","tag-tracheostomi","tag-troels-kloevedal"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6476","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6476"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6476\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6483,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6476\/revisions\/6483"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/6307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6476"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6476"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6476"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}