{"id":6197,"date":"2016-07-29T10:30:29","date_gmt":"2016-07-29T08:30:29","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=6197"},"modified":"2016-07-30T07:53:46","modified_gmt":"2016-07-30T05:53:46","slug":"i-humanismens-navn-men-til-gavn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=6197","title":{"rendered":"I humanismens navn – men til gavn?"},"content":{"rendered":"

\"mig-f\u00f8r-dig-pb\"<\/a>Jeg har lige l\u00e6st Jojo Moyes roman \u201cMig f\u00f8r dig\u201d. En bog, der har toppet blandt b\u00f8ger med pr\u00e6dikatet \u201cm\u00e5 absolut l\u00e6se\u201d her i sommer. Detter er ikke en egentlig anmeldelse af bogen, men mere min\u00a0kommentar til den m\u00e5de, jeg oplever, at handicap behandles p\u00e5 i film og litteratur.<\/p>\n

Emnet er relevant: en fuldt f\u00f8rlig og succesfuld mand kommer ud for en ulykke, der lammer ham fra hovedet og nedefter. Han mister livsgnisten med henvisning til alt det, han har kunnet f\u00f8r og ikke kan mere. Hans eneste \u00f8nske er derfor at d\u00f8 – alts\u00e5 selvmord. Plottet er familiens og hj\u00e6lperens fors\u00f8g p\u00e5 at tale ham fra det. For hj\u00e6lperens side bliver der endda tale om k\u00e6rlighed til Will, som hovedpersonen hedder.<\/p>\n

Det er altid med en vis skepsis, jeg l\u00e6ser b\u00f8ger og og ser film i lighed med denne roman. Dels fordi jeg af erfaring ved, hvordan selv de mest romantiserede fremstillinger af livet med et handicap evner at g\u00e5 i hjertekulen og ramme dybt ikke mindst hos udenforst\u00e5ende. Dels fordi de lige s\u00e5 ofte repr\u00e6senterer omverdenens syn p\u00e5, hvad handicap og konsekvenserne af handicap er. Der er ofte tale omganske velmente, humanistiske, men ikke altid indsigtsfuldt billeder af, hvad handicap og konsekvenserne af at leve med et handicap handler om.<\/p>\n

Jeg vil aldrig betvivle Wills ret til at vurdere og bruge mulighederne i hans eget liv – herunder ogs\u00e5 retten til at slutte det. For ham, som for os alle, er det et personligt valg. Den eneste forskel er, at Will skal have hj\u00e6lp til at gennemf\u00f8re sit selvmord. Det g\u00f8r, at hans ret til selvmord bliver genstand for diskussion i hans omgivelser. Heldigvis er Will stadig velsitueret, s\u00e5 han kan betale sig ud af det assisterede selvmord via en klinik. Alligevel \u201cblander\u201d hele familien og hj\u00e6lper med alskens bud p\u00e5, hvorfor han skal leve. For mig synes deres argumenter mere at handle om dem selv og deres behov for at vise rummelighed end om Will og hans liv.<\/p>\n

Min st\u00f8rste anke over for b\u00f8ger og film af denne slags er, som allerede n\u00e6vnt, det humanistiske billede af, hvad vi med et handicap i bagagen “kan bruges til” og “ikke kan bruges til”. Diskussionerne og problematiseringen n\u00e5r aldrig ud over det punkt, at et flertal i befolkningen synes, at der \u201cskal v\u00e6re plads til os\u201d – men ikke p\u00e5 hvilke\u00a0betingelser og med hvilke konsekvenser som f\u00f8lge.<\/p>\n

Jeg har endnu ikke st\u00f8dt p\u00e5 \u00e9n roman- eller filmfremstilling, der fors\u00f8ger at argumentere p\u00e5 et plan, der binder den individuelle fort\u00e6lling sammen med den kollektive anerkendelse af os som ligev\u00e6rdige samfundsborgere med samme rettigheder og muligheder som alle andre. Det uagtet, at det jo er hele intentionen med handicapkonventionen.<\/p>\n

Temaet i romaner og film forekommer mig altid at v\u00e6re individorienteret og\u00a0\u201cbefriet for kollektive pr\u00e6ferencer\u201d, dvs. at temaet bliver den enkelte st\u00e6rke k\u00e6mper over for samfundet eller grupper i samfundet – i dette tilf\u00e6lde prim\u00e6rt\u00a0familien og hj\u00e6lperen og sekund\u00e6rt\u00a0\u201csamfundet\u201d, der griber ind over for medvirken til assisteret selvmord.<\/p>\n

Der er ikke noget at sige til, at det er\u00a0individ-historien uden den kollektive anerkendelse, der er den dominerende fort\u00e6lling. Historisk er der ingen tradition for at lave en kobling, der inkluderer mennesker med handicap i den kollektive bev\u00e6gelse, der gennem snart 150 \u00e5r har k\u00e6mpet for bedre vilk\u00e5r for arbejderklassen.<\/p>\n

Det til trods for, at mennesker med handicap og mennesker i en socialt marginaliseret situation netop i disse \u00e5r tvinges ind\u00a0p\u00e5 et arbejdsmarked med baggrund i v\u00e6sentlige omstruktureringer. Det g\u00f8r, at vi kommer i en\u00a0situation\u00a0 hvor vi gennem restriktioner p\u00e5 eks. l\u00f8n og arbejdstid kommet til at underbyde anden arbejdskraft. Situationen\u00a0skaber yderligere splittelse b\u00e5de i en fagbev\u00e6gelse og en klasse, der samtidig\u00a0er under opl\u00f8sning\u00a0i mangel p\u00e5 homogen opfattelse af sig selv.<\/p>\n

F\u00e6nomenet er interessant, fordi det i andre sammenh\u00e6nge er lykkedes for f.eks. kvinder at f\u00e5 den kollektive kamp og bevidsthed med ind i debatten, mens den er n\u00e6rmest frav\u00e6rende, n\u00e5r det g\u00e6lder handicap. Her har “blind humanisme” n\u00e6rmest fortr\u00e6ngt alle andre muligheder og bliver noget vi kan risikere at skulle sl\u00e5s med i mange \u00e5r, hvis ikke de reelle forandringer vi ser i disse \u00e5r, afspejler sig mere realistisk i bl.a. litteratur og medier.<\/p>\n

I og med vi endnu ikke har form\u00e5et at s\u00e6tte hverken en handicappolitisk eller politisk dagsorden, der flytter handicappolitik ind i aktive f\u00e6llesskaber, der form\u00e5r at p\u00e5virke til at \u00e6ndre nogle grundl\u00e6ggende holdninger, m\u00e5 vi l\u00e6re at leve med denne type litteratur og film, der deklasserer os og s\u00e6tter en human, individuel ramme for vores rolle og handlingen. Den hindrer en bevidstg\u00f8relse af roller, der betyder en grundl\u00e6ggende accept af os som gruppe. Vi er selv den vigtigste part i en mulig forandring, som dog kr\u00e6ver, at vi kritisk ser p\u00e5 vores egen rolle og muligheder. Kun her ligger n\u00f8glen til forandring.<\/p>\n

Det tilkommer ikke mig at \u00e6ndre p\u00e5 Wills historie.\u00a0Jeg er ikke tetraplegiker og har ikke f\u00e5et et senhandicap. Det g\u00f8r ogs\u00e5, at jeg ikke kan tr\u00e6de i Wills sted og tale p\u00e5 hans vegne. Et handicap best\u00e5r af flere parametre end den fysiske funktionsevne, der helt naturligt er meget individuel for hver enkelt af os. Men detindeholder ogs\u00e5 en samfundsm\u00e6ssig side, der gennem anerkendelse af n\u00f8dvendigheden for forskellige former for kompensation m\u00e5ske alligevel kunne have skabt en anden ramme for Wills liv, end den bane Jojo Moyes tr\u00e6kker op. I virkeligheden bekr\u00e6fter denne roman forbavsende klart, at Will bliver netop den biperson i sit eget liv, som han argumenterer med, at han ikke vil v\u00e6re.<\/p>\n

N\u00e5r alt dette er sagt, s\u00e5 vil jeg v\u00e6re den f\u00f8rste til at g\u00f8re mig til talsmand for, at det giver god mening at v\u00e6re her trods et handicap. Men det kr\u00e6ver mere – ikke kun af os med handicap. Alle b\u00f8r have en interesse og et engagement i at sikre, at vi f\u00e5r andet og mere end den maskotstatus jeg ind imellem selv oplever fors\u00f8g p\u00e5 at presse os ind i.<\/p>\n

Der er gode observationer og humor at hente i\u201cMig f\u00f8r dig\u201d. Den g\u00e5r ogs\u00e5 i hjertekulen og evner naturligvis at r\u00f8re til t\u00e5rer. Beklageligvis uden at stille nogen sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved andet end hvordan kan vi f\u00e5 lov til at beholde den maskot, der vil v\u00e6re alt andet end maskot i andres liv.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg har lige l\u00e6st Jojo Moyes roman \u201cMig f\u00f8r dig\u201d. En bog, der har toppet blandt b\u00f8ger med pr\u00e6dikatet \u201cm\u00e5 absolut l\u00e6se\u201d her i sommer. Detter er ikke en egentlig anmeldelse af bogen, men mere min\u00a0kommentar til den m\u00e5de, jeg … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,7,1],"tags":[178,551,553,555,552,554],"class_list":["post-6197","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-laes","category-uncategorized","tag-handicap-2","tag-jojo-moyes","tag-litteratur","tag-mig-foer-dig","tag-roman","tag-senhandicap"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6197","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=6197"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6197\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6212,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/6197\/revisions\/6212"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=6197"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=6197"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=6197"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}