Jeg s\u00e5 tilf\u00e6ldigvis et sted, at ordet kromosomfejl skal ud af sproget og erstattes af \u00a0ordet \u201ckromosomafvigelse\u201d.<\/p>\n
Det er jo ikke noget nyt, at der sker den slags \u00e6ndringer i sproget. Nogle kalder det endda\u00a0sproglig udvikling. S\u00e5danne\u00a0nye tiltag sker som regel\u00a0 for at g\u00f8re sproget mindre anst\u00f8deligt.<\/p>\n
Men i dette tilf\u00e6lde f\u00f8ler jeg mig ikke ganske overbevist om, at denne sproglige finurlighed reelt er en forbedring – eller udvikling.<\/p>\n
Jeg har aldrig oplevet, at jeg er blevet kaldt en fejl. Jeg har<\/em> mange fejl. Blandt dem er p\u00e5st\u00e5elighed, st\u00e6dighed i ordets mindst smigrende betydning, at jeg arbejder bedst om natten frem for dagen og i\u00f8vrigt er gudsjammerlig doven osv – men det er en ganske anden sag.<\/p>\n I den sammenh\u00e6ng kommer en\u00a0kromosomfejl oveni jo ikke til at blive noget, der v\u00e6lter l\u00e6sset. Det er jo teknisk set tilf\u00e6ldet. Min muskelygdom skyldes en \u00e6ndring<\/i> i arveanl\u00e6ggene i SNM1 genet, hvor proteinet SMN (survival motor neuron) produceres. Det kan man vel med rette kalde en fejl – og derfor kommer det at have en\u00a0kromosomfejl heller ikke til at lyde slemt.<\/p>\n Mit problem er s\u00e5dan set, at det nok er de f\u00e6rreste, der vil skelne mellem, \u201cat jeg har en afvigelse\u201d og at jeg er afviger. Det sidste er for mig noget mere belastende en at have visse fejl. Hvis man dog s\u00e5 bare kunne holde sig til den noget mere knudrede sandhed, at jeg er \u201ckromosomafviger\u201d, ville der dog v\u00e6re et gran af sandhed i det. Men i den sproglige dovenskabs hellige navn kan det nemt ende med, at jeg bliver afviger p\u00e5 samme m\u00e5de som jeg hele mit liv har v\u00e6ret handicappet.<\/p>\n Det skal\u00a0 n\u00e6vnes, at jeg er stor tilh\u00e6nger af, at vi netop tager hensyn i sproget. Det g\u00f8r vi ved for eksempel at v\u00e6re “et menneske med et handicap\u201d frem for “den handicappede”. Jeg synes man med denne nye ordkonstruktion, kromosomafvigelse, st\u00e5r lidt i samme fare. Skulle den g\u00e5 hen og blive en sproglig succes, sker det samme som med handicappede: det blev en d\u00e5rlig vane at omtale os som “de handicappede” – og det er stadig ikke helt lykkedes at f\u00e5 fuld accept af, at vi alts\u00e5 er mennesker med et handicap.<\/p>\n Gad derfor vide i hvor mange \u00e5r jeg fremover nu skal v\u00e6re\u00a0afviger. Eller kromosomafviger. Men s\u00e5dan er livets lod vel\u2026 hvor vi handler – og leger – med sproget, st\u00e5r vi trods bedste intentioner om modsatte i fare for at skabe nye sproglige afvigelser. Blot et afvigende synspunkt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg s\u00e5 tilf\u00e6ldigvis et sted, at ordet kromosomfejl skal ud af sproget og erstattes af \u00a0ordet \u201ckromosomafvigelse\u201d. Det er jo ikke noget nyt, at der sker den slags \u00e6ndringer i sproget. Nogle kalder det endda\u00a0sproglig udvikling. S\u00e5danne\u00a0nye tiltag sker som … L\u00e6s resten