Som det nok er de fleste bekendt, stillede jeg op som formand for Muskelsvindfonden – og blev ikke valgt, selv om det var t\u00e6t p\u00e5.<\/p>\n
Det rejser nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l – b\u00e5de for mig selv, og, kan jeg fornemme, for mange andre.<\/p>\n
Der er en del, der venligt sp\u00f8rger til, hvad mine planer nu er. Vi skal have en plan for vores liv, hvis vi skal h\u00f8ste anerkendelse. S\u00e5 det er nok ikke lige d\u00e9r jeg skal skuffe. S\u00e5 jeg vil pr\u00f8ve at udbrede de dele af min plan, jeg lige nu har styr p\u00e5, s\u00e5 godt som muligt.<\/p>\n
Der er naturligvis en del, der specifikt sp\u00f8rger til, om jeg opstiller \u00e9n gang til som formand for Muskelsvindfonden. Det indg\u00e5r ikke i mine planer, kan jeg r\u00f8be. En gang m\u00e5 v\u00e6re nok.<\/p>\n
Jeg vil forts\u00e6tte mit arbejde i Muskelsvindfondens repr\u00e6sentantskab og bestyrelse. Begge steder er jeg valgt ind for det n\u00e6ste \u00e5r, og jeg vil gerne stille op igen disse to steder, hvis der ikke sker markante \u00e6ndringer i mit liv inden. Jeg finder arbejdet vigtigt og mener at jeg kan bidrage b\u00e5de med ideer og kritisk stillingtagen.<\/p>\n
Jeg bliver naturligvis ogs\u00e5 spurgt, om jeg nu forts\u00e6tter i Ringsted byr\u00e5d. Det indg\u00e5r i min plan, at det g\u00f8r jeg. Jeg har v\u00e6ret glad for det arbejde jeg har kunnet g\u00f8re p\u00e5 den socialpolitiske front, selv om jeg skal indr\u00f8mme, at det ofte er op ad bakke. Det er dog forventeligt n\u00e5r jeg har valgt det politiske st\u00e5sted, som jeg har – og som jeg ikke \u00f8nsker at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med.<\/p>\n
Et tredie sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg ofte bliver stillet, er, om jeg genopstiller til byr\u00e5det ved kommunevalget til n\u00e6ste \u00e5r. Det er straks mere kringlet – og det har jeg ikke helt afklaret endnu. Grunden er, at jeg synes, det er h\u00e5rdt at sidde alene i byr\u00e5det. Jeg kan dog godt se mig selv i en byr\u00e5dsgruppe, hvor vi sidder flere. Det er et dilemma, der er sv\u00e6rt at l\u00f8se.<\/p>\n
Mine \u00f8vrige planer er, at jeg gerne vil forts\u00e6tte i Danske Handicaporganisationer, hvor jeg centralt er valgt til forretningsudvalget for Muskelsvindfonden. Jeg er her meget optaget af, hvordan vi styrker det lokale arbejde i den organisation, som vi gerne vil have fremover. Jeg er ikke i tvivl om, at det en del \u00e5r frem bliver lokalt vi is\u00e6r f\u00e5r udfordringer.<\/p>\n
Netop det sidste g\u00f8r jeg i efter\u00e5ret 2016 og for\u00e5ret 2017 til genstand for debat i et foredrag eller opl\u00e6g med titlen\u00a0\u201cKun n\u00e5r vi blander os t\u00e6ller vi”, jeg gerne vil ud med til DH-afdelinger, i handicapkredse og andre steder, det kan g\u00f8re nytte. Det skal v\u00e6re et lidt provokerende indspark til det kommunevalg, der st\u00e5r for d\u00f8ren.<\/p>\n
En gammel dr\u00f8m er at skrive en h\u00e5ndbog for handicapaktivister. At formidle \u00a0mine og andres erfaringer med, hvordan vi fort\u00e6ller, bevidstg\u00f8r, debatterer, aktionerer og f\u00e5r vores budskaber ud til helt almindelige mennesker.<\/p>\n
Det er alt for let at sprede sig over for meget. Det er en af de \u00e5benlyse svagheder jeg ser ved mig selv. Det har, efter grundige overvejelser, f\u00e5et mig til at v\u00e6lge nogle handicappolitiske felter, som jeg vil prioritere. De h\u00e6nger n\u00f8je sammen med noget af det, jeg allerede har beskrevet ovenfor.<\/p>\n
Emnerne er:<\/p>\n
– gr\u00e6srodsarbejde forst\u00e5et bredt som det, der h\u00f8rer ind under det store arbejde, der venter os lokalt. Her h\u00f8rer b\u00e5de foredrag, debatopl\u00e6g og dr\u00f8mmen om en h\u00e5ndbog for handicapaktivister med.<\/p>\n
– digitalisering og vores stadig mere brug af tablets, smartphones og computere i vores liv. Jeg vil gerne forholde mig kritisk til udviklingen, men grundl\u00e6ggende ser jeg omverdensstyring og brug af digitalisering af vores liv som en faktor, der skaber frihed for ikke mindst mennesker med handicap. Det kr\u00e6ver nysgerrighed og afvejning af de reelle muligheder. Det skal naturligvis afgr\u00e6nses yderligere, og de, der kender mig, ved, at den m\u00e5de, vi kan kommunikere p\u00e5, og ikke mindst foto og fri og lige adgang til litteratur ligger mig st\u00e6rkt p\u00e5 sinde.<\/p>\n
– hj\u00e6lperordninger og de muligheder vi f\u00e5r for samfundsdeltagelse er endnu et stort, men vigtigt emne. Ogs\u00e5 her m\u00e5 det afgr\u00e6nses, og mit fokus bliver p\u00e5 gruppen af respiratorbrugere, som jeg de sidste \u00e5r har f\u00e5et en del erfaringer med. Jeg skrev i efter\u00e5ret 2015 en r\u00e6kke artikler om at v\u00e6re respiratorbruger og om den afh\u00e6ngighed det giver. Jeg er i \u00f8jeblikket ved at udvide materialet og bearbejde det til en bog med b\u00e5de personlige erfaringer \u00a0og debatterende indspark. Bogen forventer jeg kommer en gang i efter\u00e5ret.<\/p>\n
Til sidst vil jeg sige, at jeg g\u00e5r meget ind for dialog, men skal jeg g\u00e5 ind i en dialog skal jeg ogs\u00e5 v\u00e6re med til at skabe grundlaget for den. Som handicapbev\u00e6gelse skal vi levere nogle kvalificerede indspark, der g\u00f8r den virkelighed, vi har, til en del af dagsordenen. Form\u00e5r vi ikke det, har vi tabt. Det vil jeg ikke acceptere.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Som det nok er de fleste bekendt, stillede jeg op som formand for Muskelsvindfonden – og blev ikke valgt, selv om det var t\u00e6t p\u00e5. Det rejser nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l – b\u00e5de for mig selv, og, kan jeg fornemme, for mange … L\u00e6s resten