Der har i en lukket Facebookgruppe v\u00e6ret nogle indl\u00e6g, der besk\u00e6ftiger sig med, hvad handicappolitik er og hvad vi kan bruge det til. Det har inspireret mig til dette indl\u00e6g, hvor jeg stiller mig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad jeg s\u00e5 mener vi skal g\u00f8re.<\/p>\n
Der er en vis fare i, n\u00e5r en debat f\u00e5r lov til at k\u00f8re derud, hvor det bliver skarpe synspunkter, der st\u00e5r over for hinanden. I dette tilf\u00e6lde bliver det f.eks. gjort til noget totalt usexet og gammeldags at nogen af os taler om handicappolitik,\u00a0mens det bliver gjort til forfriskende og ungt at vi opgiver vores identitet og fleksibelt “leger med de store\u201d.<\/p>\n
Jeg tror det er vigtigt at g\u00f8re sig klart, at handicappolitik blot betyder, at vi i debatter byder ind med de aspekter, der tager udgangspunkt i konsekvenserne for os. Hvis vi ser handicappolitik p\u00e5 den m\u00e5de, s\u00e5 kommer sagen ikke til at handle om enten at v\u00e6re isolerede eller lege med. Vi har jo altid leget med – vi har altid p\u00e5peget de handicappolitiske v\u00e6rdier ved at sige \u201chey, h\u00f8r lige, n\u00e5r I nu vil indrette folkeskolen s\u00e5dan og s\u00e5dan, s\u00e5 er i for at tilgodese b\u00f8rn med handicap ved at tage h\u00f8jde for dette og dette\u201d. Andet er handicappolitik ikke. Det er hverken usexet eller en byrde i en generel debat, men en p\u00e5pegning af nogle aspekter, der vedr\u00f8rer os og som vi er n\u00f8dt til at bringe med ind i debatten. Og hvis vi ikke skal berige debatten med netop de aspekter, der ber\u00f8rer os, hvem skal s\u00e5?<\/p>\n
Jeg kan sagtens medgive, at vi ikke har v\u00e6ret i stand til at f\u00f8re en levende debat og f\u00e5 tilf\u00f8jet vores synspunkter noget, der v\u00e6kker sympati for os i befolkningen. Det problem mener jeg imidlertid, at vi l\u00f8ser ved at markere os p\u00e5 m\u00e5der, der s\u00e6tter os i stand til at p\u00e5pege sider af sager, vi mener er vigtige for os. Det kan v\u00e6re sm\u00e5 videoklip, fotos eller tekststykker der kan udmale og viralt bringe vores pointer i spil. Det g\u00f8r vi ved i vores repr\u00e6sentantskab at bruge vores kreative og kommunikative evner, som vi her besidder s\u00e5 mange af p\u00e5 en positiv m\u00e5de, s\u00e5 b\u00e5de borgere, andre bev\u00e6gelser og m\u00e5ske endda politikere kan se vores pointer og husker dem.<\/p>\n
Det er ikke sp\u00e6ndende debatter vi som mennesker har for vane at huske, men det foto, den korte tekst eller det videoklip, der kan pinpointe det problem, det handler om. I folkeskolen kan bare et eksempel v\u00e6re et foto med et barn, der tydeligt har et handicap og med overskriften \u201ckan du l\u00e6re, n\u00e5r du er tr\u00e6t?\u201d fulgt af en kort br\u00f8dtekst der kort og pr\u00e6cist fort\u00e6ller om nogle af udfordringerne for b\u00f8rn med handicap. Det kan danne baggrund for b\u00e5de samarbejdet med andre, l\u00e6serbreve m.v.<\/p>\n
Et andet eksempel kan v\u00e6re opm\u00e6rksomhedsskabende indslag, der kan f\u00e5 flertallet til at tr\u00e6kke p\u00e5 smileren. I forbindelse med fleksjobreformen, hvor besk\u00e6ftigelsesministeren talte om guler\u00f8dder som incitament til at yde mere trods handicap, ja, s\u00e5 kunne vi f.eks. have for\u00e6ret ministeren et tons guler\u00f8dder leveret foran besk\u00e6ftigelsesministeriets hovedd\u00f8r, hun kunne dele ud af eller noget s\u00e5 enkelt som sikre viral deling af satiretegninger, der viser problemet. Sarah Glerup lavede en satiretegning med samme besk\u00e6ftigelsesminister og en gulerod foran en k\u00f8restolsbruger. Den kunne vi med meget lille indsats have hjulpet meget l\u00e6ngere ud ved delinger. En s\u00e5dan handling skal naturligvis f\u00f8lges op af forklaringer, perspektiver og seri\u00f8se l\u00f8sninger. Humlen for mig er at det ikke handler om at \u201coph\u00e6ve\u201d handicappolitikken men at tilf\u00f8re den nye, anvendelige og positive billeder, der huskes.<\/p>\n
Jeg ved godt, at jeg vil tr\u00e6kke meget p\u00e5 et kommende repr\u00e6sentantskab. Men 25 mennesker, der kan og vil, n\u00e5r meget videre end den mest entusiastiske formand, der vil g\u00f8re meget selv. Skulle jeg blive formand for Muskelsvindfonden vil meget af min tid blive brugt p\u00e5 at anspore til at vi s\u00e6tter mange f\u00e6lles kr\u00e6fter i gang. Vi vil jo v\u00e6re en medlemsstyret forening og har alle mulighederne for det… For handicappolitik er sexet – og det rykker.<\/p>\n
Nogle andre aspekter omkring handicappolitik har jeg ber\u00f8rt i en artikel, der har v\u00e6ret offentliggjort p\u00e5 altinget. L\u00e6s den her:\u00a0http:\/\/www.altinget.dk\/…\/debattoer-handicapbevaegelsen…<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der har i en lukket Facebookgruppe v\u00e6ret nogle indl\u00e6g, der besk\u00e6ftiger sig med, hvad handicappolitik er og hvad vi kan bruge det til. Det har inspireret mig til dette indl\u00e6g, hvor jeg stiller mig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad jeg s\u00e5 mener … L\u00e6s resten