{"id":58871,"date":"2020-08-07T11:15:24","date_gmt":"2020-08-07T09:15:24","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=58871"},"modified":"2024-05-04T23:05:34","modified_gmt":"2024-05-04T21:05:34","slug":"der-er-ogsaa-sten-paa-vejen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=58871","title":{"rendered":"Der er ogs\u00e5 sten p\u00e5 vejen"},"content":{"rendered":"
\n
\"Billedet<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Som jeg ofte har udbredt mig om det sidste \u00e5r, s\u00e5 har jeg gennem det samme \u00e5r haft god tid til eftert\u00e6nksomhed herhjemme. L\u00e5st fast i en situation, jeg hverken havde regnet med, lyst til eller indflydelse p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

En periode med angst og frygt for fremtiden. Ofte med lyst til bare at give op i en erkendelse af, at det ikke nytter noget alligevel.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 begynder det p\u00e5 et eller andet tidspunkt at lykkes, s\u00e5 det igen f\u00f8les som noget af v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Selv om det g\u00e5r langsomt og selv om det kr\u00e6ver tid, s\u00e5 v\u00e5gner “man” alligevel en dag og “f\u00f8ler sig tilbage” i en virkelighed, der har en langt h\u00f8jere puls end jeg har v\u00e6ret vant til gennem det sidste \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Adrenalinen begynder at pumpe. Det bliver, hvor skammeligt det end m\u00e5 lyde, livsbekr\u00e6ftende at k\u00f8re med tempo p\u00e5 en motorvej, at m\u00e6rke det rulle og opleve fornemmelsen af, at det alligevel er v\u00e6rd at k\u00e6mpe for.<\/p>\n\n\n\n

Og det er vel det b\u00e6rende: lysten til og modet p\u00e5 livet. Uagtet at der ikke kun er lagkage, men at der ogs\u00e5 ligger sten gemt, der kan risikere at v\u00e6lte os.<\/p>\n\n\n\n

Men okay, tag nu den med motorvejen mere som en metafor end en br\u00e6ndende lyst til bare at karte afsted som en anden skoldet \u00f8sters.<\/p>\n\n\n\n

Der er umiddelbart noget fascinerende ved oplevelsen af tempo, n\u00e5r det f\u00f8rst er i spil igen. Men det g\u00e5r hurtigt over, n\u00e5r ogs\u00e5 det kommer tilbage i rutiner. S\u00e5 bliver det igen til irritationsmomenter. Hvor bruger vi dog meget tid p\u00e5 at transportere os mellem punkter – uden at reflektere over, hvor n\u00f8dvendigt det nu er.<\/p>\n\n\n\n

Noget af oplevelsen ved at have haft god tid blander sig, og giver nye perspektiver p\u00e5 den m\u00e5de, vi bruger vores tid og vores liv p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

For egentligt har det ogs\u00e5 sine fine sider at have tid til eftert\u00e6nksomhed. Det viser sig ogs\u00e5 med hele det COVID-19 mareridt vi ogs\u00e5 tr\u00e6kkes med – og efter al sandsynlighed kommer til at tr\u00e6kkes med ogs\u00e5 i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

For n\u00e5r alt kommer til alt, s\u00e5 har det jo vist sig, at der er m\u00e5der at kommunikere p\u00e5 og v\u00e6re sammen p\u00e5, der langt overg\u00e5r de muligheder, vi f\u00f8r har anset for farbare.<\/p>\n\n\n\n

Men der skulle en altoverskyggende krise til, f\u00f8r vi s\u00e5 og ikke mindst anerkendte de muligheder, der rent faktisk ligger i “fjernkommunikation”. Det giver muligheder for involvering af ressourcer, vi ikke f\u00f8r regnede med, som blandt andet mennesker med handicap besidder. De kan v\u00e6re v\u00e6rdifulde og bibringe perspektiver, vi f\u00f8r har underkendt.<\/p>\n\n\n\n

Netop det faktum pludselig at v\u00e6re ude et \u00e5rs tid, som jeg har v\u00e6ret, er ogs\u00e5 med til at s\u00e6tte tingene i et andet perspektiv. At g\u00e5 fra den ene dag at “v\u00e6re med” til den n\u00e6ste at v\u00e6re d\u00f8mt “helt ude” er et chok i sig selv, der medvirker til en nedadg\u00e5ende, negativ spiral.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har ofte selv sl\u00e5et til lyd for, ikke mindst i Muskelsvindfonden, at vi skal blive dygtigere til at bruge de mange menneskelige ressourcer, vores medlemmer besidder. Vi har ikke v\u00e6ret gode nok til at involvere de, der var knapt s\u00e5 mobile som vi, der “kunne det hele”. Bl.a. sidde i en bil i timevis for at deltage i et uden tvivl vigtigt m\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

En ting er at fors\u00f8ge at itales\u00e6tte det ressourcespild, det medf\u00f8rer. Noget helt andet er at f\u00f8le at v\u00e6re sat totalt udenfor p\u00e5 egen krop. Det er som at bev\u00e6ge sig fra teori til praksis. Pludseligt er det noget, der g\u00e5r gennem marv og ben – og netop er med til at give fornemmelsen af at v\u00e6re totalt isoleret og v\u00e6rdil\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

Gid vi m\u00e5 l\u00e6re af det, vi oplever lige nu, og skal l\u00e6re at leve med i den fremtid, der tegner sig fremover. At vi bliver i stand til at skabe en bedre balance i det, at vi fysisk samles i f\u00e6llesskaber og det, at vi kan bruge “distancef\u00e6llesskaber”.<\/p>\n\n\n\n

At det ikke kun er de priviligerede blandt os, som “kan det hele”, der kommer til at tegne os og vores arbejde, men at vi ogs\u00e5 arbejder p\u00e5 rummeligheden i egne r\u00e6kker. Det kniber nemlig en hel del. Og det \u00e6ndrer sig kun, hvis vi forst\u00e5r at bibringe vores bev\u00e6gelse andet og mere end at kunne score topfart p\u00e5 en tilf\u00e6ldig motorvej.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som jeg ofte har udbredt mig om det sidste \u00e5r, s\u00e5 har jeg gennem det samme \u00e5r haft god tid til eftert\u00e6nksomhed herhjemme. L\u00e5st fast i en situation, jeg hverken havde regnet med, lyst til eller indflydelse p\u00e5. En periode … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-58871","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/58871","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=58871"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/58871\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60250,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/58871\/revisions\/60250"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=58871"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=58871"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=58871"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}