Denne artikel har under en anden overskrift v\u00e6ret bragt i Dagbladet tirsdag 23. december 2003 som et indl\u00e6g i et tema om \u201cDet gode liv\u201d, hvor en r\u00e6kke mennesker var inviteret til at give deres bud p\u00e5, hvad det s\u00e5 er.<\/p>\n
Af Jan Jakobsen<\/p>\n
En kort pr\u00e6sentation<\/p>\n
Jeg er 48 \u00e5r og k\u00f8restolsbruger p\u00e5 grund af muskelsvind. Min identitet er skabt p\u00e5 baggrund af dette faktum og p\u00e5 baggrund af politisk arbejde gennem mere end 27 \u00e5r p\u00e5 venstrefl\u00f8jen. I \u00f8jeblikket siddet jeg som byr\u00e5dsmedlem for SF i Ringsted. Jeg har gennem 17 \u00e5r drevet egen firma inden for journalistik, grafisk tilrettel\u00e6gning, billedbearbejdning m.v. Det g\u00f8r jeg p\u00e5 baggrund af en kommunikationsuddannelse, hvor jeg har en bachelorgrad fra Roskilde Universitets Center. Min baggrund for at v\u00e6re selvst\u00e6ndig er ikke initiativ og driftighed, men mangel p\u00e5 arbejdspladser, der passer til mennesker, som vi er! Alternativet er total udst\u00f8dning. Vil du vide mere, s\u00e5 se www.jjk.dk.<\/p>\n
Det gode liv er et meningsfyldt liv. Det er nok en p\u00e5stand, der opn\u00e5s en bred enighed om. Hvis vi imidlertid synes, det er et lidt uklart svar og f\u00e5r lyst til at f\u00e5 det pr\u00e6ciseret lidt mere, er det mest sandsynlige svar, at det er jo op til den enkelte at definere. Alts\u00e5, hvis du er tilfreds med dit eget liv, s\u00e5 er det et godt liv. S\u00e5dan klarer vi den sag, n\u00e5r vi skal s\u00e6tte ord p\u00e5.<\/strong><\/p>\n Arbejde som identitet<\/p>\n Piben f\u00e5r en anden lyd, hvis vi glemmer, at det er et af livets store filosofiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi besk\u00e6ftiger os med. Forestil dig, at du sidder til en fest med mennesker, du slet ikke kender. Forretten er spist og alle kigger stift ned i tallerkenen indtil tavsheden er for pinlig og der m\u00e5 g\u00f8res noget. Vi kan altid tale om vejret \u2013 og s\u00e5 kommer sp\u00f8rgsm\u00e5let: hvad laver du s\u00e5? I mit tilf\u00e6lde bliver det ofte skrevet om til, hvad jeg f\u00e5r tiden til at g\u00e5 med eller noget, der ligner.<\/p>\n Ingen vil g\u00f8re mig ked af det, og det er jo \u00e5benlyst, at jeg ikke er jord-og betonarbejder, s\u00e5 det er nok ikke s\u00e5 godt at sp\u00f8rge til et arbejde. Her glemmer vi alt det om at v\u00e6re tilfreds med sit eget liv. Det gode liv er set udefra det at arbejde. Der skal styrke til at s\u00e6tte sig ud over dette, og for mange er det da ogs\u00e5 en total fallit ikke at v\u00e6re i arbejde. Sp\u00f8rg bare de efterh\u00e5nden mange arbejdsl\u00f8se, der er nu igen.<\/p>\n Omvendt er der heller ikke langt til forargelse, hvis en arbejdsl\u00f8s tillader sig at sige, at det er da helt rart at slippe for at arbejde. Alts\u00e5: et arbejde er vores identitet.<\/p>\n Hvad nu hvis ikke\u2026?<\/p>\n Succeshistorierne kender vi alle. De handler om dem, der har k\u00e6mpet sig op nedefra. Dem, der stod i den absolutte skygge og var ber\u00f8vet ethvert h\u00e5b, men som ved en st\u00e6rk viljestyrke, personlig st\u00e6dighed og ogs\u00e5 gerne en snert af vovemod og initiativrigdom tilk\u00e6mper sig en position og ender p\u00e5 den gr\u00f8nne gren. Dem der forstod at smede. Overfor dem er de mange flere, der ikke kan den kunst at hive sig selv op ved h\u00e5ret. Dem, der siger n\u00e5 ja og accepterer, at de ikke har lykken med sig. De almindelige mennesker, der sidder i saksen, som R\u00f8de Mor sang om i begyndelsen af 70\u2032erne. Dem, der ryger ned i den modsatte gr\u00f8ft af lykkesmeden og lader sig fastl\u00e5se i overbevisningen om, at det hele er samfundets skyld. Begge opfattelser er farlige, for de g\u00f8r intet andet end at fastholde os hver is\u00e6r i nogle allerede definerede roller.<\/p>\n Nogle vil g\u00e5 s\u00e5 vidt som at sige, at det slet ikke passer, og at vi i dag er n\u00e5et langt omkring respekt for det enkelte menneske.<\/p>\n En kamp om v\u00e6rdier<\/p>\n Det er rigtigt \u2013 overfladisk set. Men det er samtidig s\u00e5 forkert som det overhovedet kan blive. Det gode liv er blevet en del af den kamp om v\u00e6rdier, som landets statsminister sammen med regeringen har proklameret. Det giver sig udslag i ideologiske initiativer, som bygger p\u00e5 begejstring og f\u00f8lelser og som skal vise, hvor meget regeringen vil forandre. Vi elsker ordet frihed, men glemmer, hvad det d\u00e6kker over. Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 en plakat af den tyske plakatkunstner Klaus Staeck, der forestiller en mand, der ligger i det fr\u00e5dende hav og klynger sig til et vragstykke. Teksten p\u00e5 plakaten er \u201cFrihed eller socialisme!\u201d Neden under st\u00e5r \u201cDen sidste mand\u201d. Vi skal have frit valg p\u00e5 alle hylderne og det skal v\u00e6re med til at skabe det gode liv. Jeg stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let: er det et mere frit valg for mig, at min hj\u00e6lper hedder fru Pedersen og kommer fra Larsens Plejebureau A\/S eller hun hedder fru Hansen og kommer fra Ringsted kommune? I sidste ende vil resultatet v\u00e6re, at Larsens plejebureau A\/S skal skabe et overskud til sine aktion\u00e6rer, mens Ringsted\u00a0kommune ikke m\u00e5 have noget overskud p\u00e5 det! Valget er frit\u2026 og hvad skal jeg bruge det til?<\/p>\n Det gode liv kr\u00e6ver at vi er i stand til at vurdere, om opgaverne er egnede til profit eller de skal l\u00f8ses offentligt \u2013 dvs. i f\u00e6llesskab.<\/p>\n Bag om hep-ordene<\/p>\n Det er blevet moderne at alting skal v\u00e6re \u201cv\u00e6rdibaseret\u201d. Vi skal med flammende ord og malende vendinger beskrive, hvad det er vi gerne vil n\u00e5. Det bliver der politisk brugt meget tid p\u00e5 i \u00f8jeblikket, og der kommer nogle utroligt flotte ord og rammer ud af det om eksempelvis et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Det lyder meget smukt og jeg g\u00e5r da ogs\u00e5 ind for det. Jeg venter dog sp\u00e6ndt p\u00e5 at se, hvad der sker, n\u00e5r det skal konkretiseres \u2013 hvad der egentlig kommer til at l\u00e6gge under hep-hep-ordene. Jeg mener eksempelvis godt, at jeg og mange andre handicappede kunne passe ind p\u00e5 et arbejdsmarked og skal have mulighed for det.<\/p>\n Hvilke redskaber bliver der stillet til r\u00e5dighed for at g\u00f8re tankerne til realitet? Jeg har sv\u00e6rt ved at se det helt konkret, fordi der mangler konkrete eksempler. Det gode liv kr\u00e6ver, at ord og handling er samstemmende, s\u00e5 der for den enkelte bliver et reelt rum at arbejde i. Her synes jeg, der mangler meget endnu. Et godt ordsprog siger: du skal ikke lytte til deres tale, men se, hvad deres h\u00e6nder g\u00f8r. Det gode liv kr\u00e6ver langsigtede muligheder og aktive handlinger mod m\u00e5let.<\/p>\n Vi skal stille krav til hinanden<\/p>\n I et samfund skal vi stille krav til hinanden. Vi skal holde hinanden fast p\u00e5 f\u00e6llesskabet og fastholde at det skal v\u00e6re f\u00e6lles. S\u00e5dan er det ikke i dag. Der er en absolut sk\u00e6vvridning i retning af, at alt skal kunne m\u00e5les \u2013 og helst i penge. Vi har set det p\u00e5 indvandrer- og flygtningeomr\u00e5det, hvor det ofte fremstilles som en diskussion, der tager udgangspunkt i, om vi har \u201cr\u00e5d til at tage mod S\u00e5 mange\u201d. Vi har \u2013 og det g\u00e6lder is\u00e6r den venstrefl\u00f8j som jeg selv\u00a0tilh\u00f8rer \u2013 v\u00e6ret utroligt bange for at stille krav til flygtninge og indvandrere om bl.a. Sprogkundskaber. Vi har v\u00e6ret bange for at s\u00e5re nogle. P\u00e5 den m\u00e5de m\u00e5 vi v\u00e6re parat til at p\u00e5tage os vores del af skylden for, at det har udviklet sig til nogle kraftige mods\u00e6tninger mellem os, der vil respektere andre mennesker og den h\u00f8jrefl\u00f8j, der bogstaveligt talt st\u00e5r parat til at hugge til ved f\u00f8rst givne lejlighed. Engang imellem kan jeg godt v\u00e6re bekymret for, om det udelukkende er flygtninge og indvandrere, der dybest set bliver lagt for had i disse kredse. Historien har alt for mange eksempler p\u00e5, at hadet ikke begr\u00e6nser sig til dem, der har en anden hudfarve (det er i sig selv en forbrydelse), men ogs\u00e5 omfatter handicappede, gamle, seksuelt afvigende eller os, der gerne ser et andet samfund med andre v\u00e6rdier. Vi skal stille krav til hinanden og m\u00e5 stille krav om gensidig respekt. Det gode liv kr\u00e6ver respekt om livet og respekt om alle.<\/p>\n Det demokratiske dilemma<\/p>\n Vi st\u00e5r i et demokratisk dilemma i dag. P\u00e5 den ene side er alle skoler, ungdomsklubber, medborgerhuse, biblioteker, musikskoler, plejecentre, frivillighedsarbejde og mange andre institutioner blevet underlagt bestyrelser i en grad s\u00e5 hver en borger kan sidde i mindst 5-10 bestyrelser, hvis det er det, man har lyst til. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en del af det gode liv, for det giver relationer til andre mennesker, men er det med til at demokratisere samfundet \u2013 t\u00e6nk over, hvorn\u00e5r der sidst er taget nogen epokeg\u00f8rende afg\u00f8relser, de steder, du selv sidder? Samtidig vender flere og flere ryggen til politik.<\/p>\n V\u00e6lgerforeningerne bliver stadig mindre. Der er stadig f\u00e6rre, der er med til at l\u00e6gge kursen for, hvad Socialdemokraterne og Venstre vil.<\/p>\n Samtidig begynder de at ligne hinanden mere og mere. Der er ikke l\u00e6ngere nogen, der vil udvikle et f\u00e6lles samfund, hvor man respekterer hinanden. Men n\u00e5r det g\u00e6lder enkeltsager, mankan profilere sig p\u00e5, er der virkelig mange om buddet. Det er ufarligt, glemt i morgen og publikum f\u00e5r set politikeren. Jeg har tit t\u00e6nkt p\u00e5, hvordan Marx\u2019s analyser passer langt bedre p\u00e5 samfundet i dag, end de gjorde i 70\u2032erne. Dengang blev de taget meget alvorlige. I dag er de virkelighed. Derfor er det ene frontalangreb efter det andet ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt p\u00e5 fagbev\u00e6gelsen. Det gode liv kr\u00e6ver politisk indsigt og mod for at vi kan forst\u00e5 det.<\/p>\n Hvad er s\u00e5 det gode liv<\/p>\n Det gode liv handler om at turde tage stilling \u2013 ogs\u00e5 i tider, hvor synspunkterne ikke er topmoderne p\u00e5 \u201cbjerget\u201d. Det gode liv handler om at skabe nogle f\u00e6lles demokratiske rammer, hvor vi kan give hinanden medspil og modspil. Det gode liv handler om respekt for hinanden, uanset hvor hurtigt vi t\u00e6nker, hvordan vi ser ud, hvilken hudfarve vi har, hvilket k\u00f8n vi har eller hvor unge og gamle vi er. Det gode liv handler frem for alt om, at vi er \u00e6rlige over for hinanden \u2013 ikke s\u00e5 mange flotte ord, hvis der ikke er r\u00e5d til handlinger, der kan underst\u00f8tte dem. Det gode liv er ikke ord \u2013 det er handling.<\/p>\n Finder vi ikke ud af noget i f\u00e6llesskab, ja, s\u00e5 er det pludselig samfundets skyld \u2013 og det bliver endnu sv\u00e6rere at blive sin egen lykkes smed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Denne artikel har under en anden overskrift v\u00e6ret bragt i Dagbladet tirsdag 23. december 2003 som et indl\u00e6g i et tema om \u201cDet gode liv\u201d, hvor en r\u00e6kke mennesker var inviteret til at give deres bud p\u00e5, hvad det s\u00e5 … L\u00e6s resten