{"id":573,"date":"2006-08-08T16:53:11","date_gmt":"2006-08-08T14:53:11","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=573"},"modified":"2013-07-25T22:04:56","modified_gmt":"2013-07-25T20:04:56","slug":"de-gode-viljers-fallit","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=573","title":{"rendered":"De gode viljers fallit"},"content":{"rendered":"

Jeg er k\u00f8restolsbruger grundet muskelsvind, og i nogle sammenh\u00e6nge er jeg en af dem, der bliver handicappet i det danske samfund. For at f\u00e5 et arbejde, m\u00e5tte jeg i sin tid starte som selvst\u00e6ndig freelancejournalist, og rummeligheden p\u00e5 arbejdsmarkedet er stadig ikke s\u00e5 stor, som skiftende regeringer ellers bryster sig af. Jeg er tilfreds med, at De Samvirkende Invalideorganisationer nu kr\u00e6ver en lovgivning, der sikrer funktionsh\u00e6mmede mod diskrimination.<\/strong><\/p>\n

Af Jan Jakobsen<\/p>\n

Journalist<\/p>\n

Heldigvis skal vi ikke genopfinde den dybe tallerken, n\u00e5r det g\u00e6lder en lov, der sikrer basale rettigheder. Vi har erfaringer fra kvindernes lange vej til anerkendelse som fuldgyldige medlemmer af samfundet \u2013 og selv om ligestilling ikke er en succeshistorie endnu, s\u00e5 giver den b\u00e5de erfaringer og redskaber, der kan bruges, n\u00e5r funktionsh\u00e6mmede stiller krav om at v\u00e6re med i samfundet.<\/p>\n

Det er en kamp, der skal k\u00e6mpes. Indtil nu er retten b\u00e5ret af humanisme, frivillighed, og at \u201cman\u201d gerne vil \u201cgive\u201d gode vilk\u00e5r for funktionsh\u00e6mmede. Der er mange positive medspillere, men ogs\u00e5 mangel p\u00e5 synlige resultater. Med en erkl\u00e6ret rettighedskamp vil dansk handicapbev\u00e6gelse se, at de humanistiske og velmenende st\u00f8tter skrumper ind. At v\u00e6re den glade giver til nogen, der er taknemmelige, er en grundsten i den danske folkesj\u00e6l. Det er en anden snak, n\u00e5r vi stiller krav. Det g\u00e6lder i forhold til politiske partier, fagbev\u00e6gelse og ikke mindst til arbejdsgivere.<\/p>\n

P\u00e5 sidelinien<\/p>\n

Historisk set er funktionsh\u00e6mmede ikke en del af arbejdsmarkedet. Ingen eksempler uden undtagelser, men mere komplicerede ting end en klumpfod eller en skelen p\u00e5 \u00f8jet har v\u00e6ret for besv\u00e6rligt at inkludere. En stor gruppe funktionsh\u00e6mmede er derfor stadig uden for det samfund, vi stiller krav til. Medicinske diagnoser har styret tildelingen af pensioner.<\/p>\n

Nogle af os fik pension, da vi fyldte 15 \u00e5r som et \u00f8konomisk hold-k\u00e6ft-bolche uden refleksion over, om vi kunne blive nyttige samfundsborgere. Det er uv\u00e6rdigt, at et velf\u00e6rdssamfund betaler sig ud af dette dilemma. Det har \u00e6ndret sig de sidste 15 \u00e5r. I dag bliver de personlige ressourcer vurderet, f\u00f8r man f\u00e5r pension.<\/p>\n

Det har indflydelse p\u00e5 skole og uddannelse, men ikke nok. Da jeg i slutningen af 60\u2032erne gik i almindelig folkeskole, kunne det kun lade sig g\u00f8re med en ekstra indsats fra b\u00e5de mine klassekammerater og l\u00e6rere. I dag er det sv\u00e6rt, bl.a. fordi den fysiske planl\u00e6gning ikke er fulgt med udviklingen. F.eks. stiller tungere elk\u00f8restole nye krav. Der mangler dynamik i planl\u00e6gningen b\u00e5de p\u00e5 folkeskoleomr\u00e5det og i vores boligmasse, f\u00f8r tilg\u00e6ngelighed er en seri\u00f8s del af ombygninger m.v. Rette bev\u00e5genhed p\u00e5 rette tid giver store forbedringer uden v\u00e6sentlige omkostninger. Materialer fra Det Centrale Handicapr\u00e5d viser dog, at mangel p\u00e5 uddannelse og inklusion i samfundet stadig er de st\u00f8rste problemer.<\/p>\n

Alle kan jo ikke v\u00e6re med<\/p>\n

Hvem der kan yde i samfundet bliver let en diskussion om, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r. Den bliver afsporet af, at nogle har h\u00f8rt om \u00e9n, der ligger i koma, eller noget der ligner. Hvordan kan vedkommende bidrage til et f\u00e6llesskab, lyder det indlysende sp\u00f8rgsm\u00e5l, der skal stoppe diskussionen. Efter min mening er det vigtige, at vi til stadighed minimerer den gruppe, der er udenfor. Det g\u00f8r vi ved at fokusere p\u00e5, hvad den enkelte kan og skabe foruds\u00e6tningerne for, at det aktivt bliver brugt. Gruppen er i dag meget st\u00f8rre end n\u00f8dvendigt.<\/p>\n

Unders\u00f8gelser viser, at mange d\u00f8ve og blinde er uden besk\u00e6ftigelse og underrepr\u00e6senterede i samfundslivet. De tilh\u00f8rer ellers grupper, som med rimelige hj\u00e6lpemidler vil kunne deltage. Det sker dog ikke.<\/p>\n

Vi skal se resultater<\/p>\n

Siden midten af 1970\u2032erne er der lovgivet om tilg\u00e6ngelighed. Der har dog manglet konsekvens ved overtr\u00e6delse. De gode viljer er igen p\u00e5 spil, og det er stadig vanskeligt at deltage i samfundet for en stor gruppe mennesker, der bliver gjort handicappede. En anden grund er, at da det kun er dem med ukomplicerede funktionsneds\u00e6ttelser, der har v\u00e6ret synlige i det danske samfund, er det her hensynene er taget. Til trods for, at s\u00e6rforsorgen blev udlagt i 1980, har det ikke sat s\u00e6rligt synlige spor i vores planl\u00e6gning og indretning af samfundet. Vi ekskluderer p\u00e5 livet l\u00f8s i stedet for at inkludere.<\/p>\n

Det g\u00e6lder ikke alene gennem fysisk tilg\u00e6ngelighed, men ogs\u00e5 p\u00e5 nye it-omr\u00e5der, som blandt andet blinde f\u00e5r sv\u00e6rt ved at bruge, hvis vi ikke retter en massiv opm\u00e6rksomhed p\u00e5 feltet.<\/p>\n

Tid til forandring<\/p>\n

Danmark er i gang med en r\u00e6kke fundamentale forandringer. Kommunalreformen skal sikre st\u00f8rre enheder og en ny arbejdsdeling mellem stat, regioner og kommuner. Sundhedssystemet bliver omlagt, s\u00e5 der kommer enkle redskaber til sundhedsfremme i kommunerne, mens ekspertkr\u00e6vende behandlinger samles i st\u00f8rre enheder. Paradoksalt nok vil regeringen ikke lovgive om, at der skal v\u00e6re tilg\u00e6ngelighed p\u00e5 de sundhedscentre, der er en del af aftalen med kommuner. Angsten for at tr\u00e6de det lokale selvstyre over t\u00e6erne og en blind tro p\u00e5 de gode viljer m\u00e5 v\u00e6re \u00e5rsagen. Det har konsekvenser, der kunne v\u00e6re undg\u00e5et med en generel lovgivning mod diskrimination af funktionsh\u00e6mmede. Lovgivning mod diskrimination er regeringen heller ikke medspiller p\u00e5.<\/p>\n

Nye boller p\u00e5 suppen<\/p>\n

Der er brug for en lov mod diskrimination af funktionsh\u00e6mmede i Danmark. Der er brug for konsekvenser, n\u00e5r tilg\u00e6ngelighed ikke opfyldes. Selv med disse redskaber tager det mange \u00e5r f\u00f8r inkludering bliver en konsekvent tankegang. Det er derfor, at der er brug for mere end de gode viljer, vi har m\u00e5ttet klare os med i mere end 30 \u00e5r. Det er nu, hvor det danske arbejdsmarked er under voldsom forandring, at denne dagsorden skal s\u00e6ttes. Vi har retning mod et h\u00f8jteknologisk udviklingssamfund, hvor arbejdskraft med funktionsneds\u00e6ttelser gennem smidighed og nyt\u00e6nkning kan blive indpasset. Vi har en besk\u00e6ftigelse, der tilsiger, at s\u00e5 mange som muligt skal deltage her og nu. Arbejdsmarkedets behov er den absolutte l\u00f8ftestang for integration.<\/p>\n

Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i forhold til gruppen af indvandrere, som det gjaldt for kvinderne i sidste halvdel af sidste \u00e5rhundrede. Det er p\u00e5 arbejdsmarkedet, vi skal s\u00e6tte ind.<\/p>\n

Fra det virkelige liv<\/p>\n

Et enkelt eksempel p\u00e5 manglende fleksibilitet p\u00e5 arbejdsmarkedet var, da jeg selv p\u00e5 et tidspunkt manglede opgaver og derfor uopfordret s\u00f8gte job som kommunikations-medarbejder i flere ministerier. Svaret var, at man ikke kunne modtage uopfordrede ans\u00f8gninger, s\u00e5 jeg blev henvist til deres ordin\u00e6re stillingsopslag. Det er som regel fuldtidsstillinger og da jeg er i fleksjob, skal jeg arbejde 15 timer om ugen. Denne og lignende sager giver dog ikke anledning til ministerielle refleksioner over, hvordan personer med funktionsneds\u00e6ttelser kan anvendes. Det er bet\u00e6nkeligt med den generelle mangel p\u00e5 evne til nyt\u00e6nkning og fleksibilitet, som jeg tror, udelukker en hel del fra arbejdsmarkedet. Lur mig, om ikke der er opgaver nok. Stress forekommer statistisk set ogs\u00e5 i ministerier. Der er ogs\u00e5 mange sp\u00e6ndende projekter i gang. \u201cTV-Glad\u201d og et firma som \u201cSpecialisterne\u201d, der besk\u00e6ftiger autister, er kun to af mange gode eksempler. Det kr\u00e6ver planl\u00e6gning, omtanke, social t\u00e6nkning og fleksibilitet at skabe forandringen, men mulighederne er der. Paradoksalt nok stiller vi stadig st\u00f8rre boglige krav til mange mennesker, hvor alene det at \u201ch\u00e6nderne var skruet rigtigt p\u00e5\u201d, f\u00f8r var det vigtigste. Vi m\u00e5 med indplacering af nogle grupper tilsides\u00e6tte de boglige krav for at skabe rum for dem p\u00e5 arbejdsmarkedet. Det kan i \u00f8vrigt undre mig, at vi i et samfund, der skaber stress som aldrig f\u00f8r, ikke bruger overskydende ressourcer til at fjerne dette f\u00e6nomen. Der vil v\u00e6re mange muligheder med rette opm\u00e6rksomhed og fantasi inden for s\u00e5vel det offentlige som det private arbejdsmarked. Hvor den sociale ansvarlighed burde stige, synes den i virkeligheden at falde.<\/p>\n

St\u00f8tten skal hentes udefra<\/p>\n

Medspiller for en lov mod diskrimination er den fokus p\u00e5 rettigheder, som er sat p\u00e5 dagsordenen af overnationale organer som FN og EU. Det er en fordel for funktionsh\u00e6mmede, at der er kommet den bev\u00e5genhed, og at dynamoen for f\u00e6lles redskaber udvikles i disse overnationale samarbejder. Det er ikke n\u00f8dvendigvis de mest udviklede samfund, der skaber den forn\u00f8dne dynamik. Hos os er den fundamentale samfundsm\u00e6ssige v\u00e6rdi innovation og vareproduktion. Vi har bygget samfundet op alene ud fra denne markedsorienterede v\u00e6kststrategi. Resten er op til de gode viljer. Det er her, den g\u00e5r galt \u2013 ogs\u00e5 i Danmark. En lov mod diskrimination skal sikre mulighederne for deltagelse og inkludering i hele samfundet. Den skal bane vejen for den tolerance og forst\u00e5else hos den menige borger, der er foruds\u00e6tningen for, at integration lykkes.<\/p>\n

Tolerancen i dag er ikke stor, men bunder i ukendskab, usikkerhed og en grad af sn\u00e6versyn, som vores politiske klima underbygger. FNs arbejde har vital betydning for, at der kommer nye \u00f8jne p\u00e5, hvordan mennesker med funktionsneds\u00e6ttelser fungerer i et samfund. Det er vigtigt at forst\u00e5, at et handicap ikke er noget, man kan knytte til det enkelte menneske, men er et misforhold, der opst\u00e5r i m\u00f8det mellem menneske og samfund. Det er et meget anvendeligt redskab og medvirker til klare og mere synlige m\u00e5l for fremtiden.<\/p>\n

Del af et st\u00f8rre f\u00e6llesskab<\/p>\n

En lov mod diskrimination handler ikke kun om, at funktionsh\u00e6mmede stiller krav til andre. Det stiller krav til os selv og forst\u00e5elsen af os selv som en formidlende og aktiv partner i en st\u00f8rre solidarisk sammenh\u00e6ng. Ikke kun i forhold til andre handicappede, men i forhold til indvandrere, socialt udst\u00f8dte og andre grupper, som vi i virkeligheden har meget til f\u00e6lles med, men ikke i n\u00e6vnev\u00e6rdig grad har vist det overfor. Det kr\u00e6ver, at vi er i stand til b\u00e5de at se de problemer, de enkelte grupper har, og samtidig bevarer overblikket og bevidstheden om helheden. Is\u00e6r det sidste er sv\u00e6rt.<\/p>\n

Dybest set er det en kamp for mangfoldighed, og om at vi som funktionsh\u00e6mmede viser, at vi ogs\u00e5 kan bidrage til f\u00e6llesskabet. Forfatteren Kirsten Thorup skrev engang i en af hendes romaner noget i retning af, at hvis man betragtede det danske samfund ude fra universet, ville man undre sig over, at det ikke kn\u00e6kkede over p\u00e5 midten s\u00e5 fyldt med mods\u00e6tninger, som det er. Denne fundamentale iagttagelse er stadig \u00e5benlys, selv om der l\u00e6gges mange kr\u00e6fter i at skjule det. Vi skal manifestere os sammen med alle dem, der er p\u00e5 samme halvdel af banen \u2013 for at sikre at Danmark rent faktisk ikke kn\u00e6kker.<\/p>\n

Synlighed p\u00e5 banen<\/p>\n

Dansk handicappolitik er p\u00e5 vej ud af en blindgyde og direkte ind p\u00e5 banen. Blindgyden var forventelig set i bakspejlet. Der har manglet l\u00f8ftestangen for at skabe en sammenh\u00e6ng mellem menneske og arbejde, som er s\u00e5 fundamental i vores samfund. Arbejdsl\u00f8sheden har v\u00e6ret h\u00f8j, fagbev\u00e6gelsen er p\u00e5 retr\u00e6te og har tabt terr\u00e6n som den solidaritetsbev\u00e6gelse, der binder mennesker sammen. Det er blevet en egoistisk kamp, der kun handler om medlemmernes og deres egne interesser og ikke et overordnet samfundssyn.<\/p>\n

Arbejdsgiverne ser p\u00e5 bundlinien og har ikke bekymret sig om at f\u00e5 yderligere arbejdskraft. Samtidig har vi udviklet et socialsystem, der s\u00e6tter mennesker ind i velbeskrevne rammer. Det bliver til isolerede kasser, hvor det kniber med at samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs og t\u00e6nke kreativt, s\u00e5 det menneskelige finder vej til centrum. Kun med evnen og viljen til at se os ud af alt dette, kan vi frig\u00f8re en drivkraft i fremtiden.<\/p>\n

Fokus p\u00e5 det positive<\/p>\n

Vi kan altid have bet\u00e6nkeligheder, n\u00e5r en proces s\u00e6ttes i gang. Faldgruberne er \u00e5benlyse. Vores samfund udvikler sig i opsving og nedgang. Derfor er en af erfaringerne af kvindernes kamp p\u00e5 arbejdsmarkedet ogs\u00e5, at de i mange \u00e5r har v\u00e6ret en arbejdskraftreserve. De vil ikke v\u00e6re p\u00e5 de yderste pladser mere. Det er indvandrerne og de funktionsh\u00e6mmede. Det skal vi v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, men g\u00f8r vi det rigtigt, er truslen ikke s\u00e5 stor. For funktionsh\u00e6mmede vil det i h\u00f8j grad dreje sig om indplacering p\u00e5 steder, hvor vi b\u00e5de socialt, fagligt og kompetencem\u00e6ssigt vil v\u00e6re en ressource, der er brug for. Det er ikke nogen nem proces. Det stiller f\u00f8rst og fremmest krav til os, der bliver betragtet som handicappede. Det stiller krav om solidariske bev\u00e6gelser i det danske samfund. Det stiller krav til os alle om, at vi har en st\u00f8rre tolerance over for hinanden. Det stiller krav om et socialt system, der opgiver de sm\u00e5 firkanter og evner at samarbejde om at finde hele l\u00f8sninger med mennesket i centrum. Find dem, dyrk dem. Det er vort v\u00e5ben mod gode viljer og ligegyldighed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg er k\u00f8restolsbruger grundet muskelsvind, og i nogle sammenh\u00e6nge er jeg en af dem, der bliver handicappet i det danske samfund. For at f\u00e5 et arbejde, m\u00e5tte jeg i sin tid starte som selvst\u00e6ndig freelancejournalist, og rummeligheden p\u00e5 arbejdsmarkedet er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,3],"tags":[297,296,298,144,295,299],"class_list":["post-573","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-artikler-og-kronikker","category-handicapdebat","tag-blindgyde","tag-frivillighed","tag-gode-viljer","tag-handicappolitik","tag-humanisme","tag-ligegyldighed"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/573","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=573"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/573\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2436,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/573\/revisions\/2436"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=573"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=573"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=573"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}