Der er ikke lige muligheder for alle, n\u00e5r det g\u00e6lder om at deltage i det danske demokrati, siger politikeren og k\u00f8restolsbrugeren Jan Jakobsen i denne kronik. Det er uden for enhver tvivl, at kommunernes og politikernes engagement i opgaven bliver af yderste vigtighed i fremtiden.<\/p>\n
Af Jan Jakobsen,<\/p>\n
medlem af Ringsted Byr\u00e5d (SF)<\/p>\n
\u201cDet var et historisk \u00f8jeblik i g\u00e5r, da den internationale handicapkonvention blev vedtaget i FN. N\u00e6ste skridt bliver at ratificere konventionen i FN\u2019s 192 medlemslande. Konventionen tr\u00e6der i kraft, n\u00e5r 20 lande har ratificeret den.\u201d<\/p>\n
S\u00e5dan l\u00f8d nyheden p\u00e5 Center for Ligebehandling af Handicappedes hjemmeside torsdag den 14. december 2006.<\/p>\n
Fem dage senere, den 19. december 2006, gik jeg ind p\u00e5 seks politiske partiers hjemmesider for at se, hvordan den historiske vedtagelse tager sig ud i deres objektiv. Jeg s\u00f8gte ogs\u00e5 p\u00e5 s\u00f8gemaskinen Google med ordet \u201chandicapkonvention\u201d som s\u00f8geord. N\u00e5r ordet handicapkonvention blev brugt p\u00e5 Google, var det med en handicaporganisation som afsender \u2013 enten paraplyorganisationen DSI, en af dennes medlemsorganisationer eller et organ involveret i handicappolitik eller forskning som Center for Ligebehandling af Handicappede. Kun i ganske f\u00e5 tilf\u00e6lde var det en avis, der kort omtalte vedtagelsen af konventionen.<\/p>\n
Politisk uopm\u00e6rksomhed<\/p>\n
Hjemmesiderne, jeg bes\u00f8gte, var Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative, SF og Enhedslisten. Alle siderne har en s\u00f8gefunktion, s\u00e5 man let kan finde et emne. Foruds\u00e6tningen er, at det p\u00e5g\u00e6ldende parti har skrevet om emnet. Det var ikke tilf\u00e6ldet, n\u00e5r det g\u00e6lder handicapkonventionen.<\/p>\n
S\u00f8gningen p\u00e5 samtlige partiers hjemmesider gav resultatet: Ingen emner fundet. Jeg gentog den samme s\u00f8gning den 28. januar 2007 med samme resultat \u2013 intet.<\/p>\n
Handicapkonventionen giver mennesker med handicap samme rettigheder som kvinder, etniske minoriteter, seksuelle, religi\u00f8se og politiske grupper: Der m\u00e5 ikke ske en diskrimination. Det er en radikal \u00e6ndring i forhold til f\u00f8r. Den forventede ratificering af handicapkonventionen vil alts\u00e5 stille krav til samfundet \u2013 og ikke mindst kommunerne \u2013 om, at mennesker med handicap kan deltage p\u00e5 lige fod med andre.<\/p>\n
G\u00f8re noget for \u2013 ikke med<\/p>\n
Konventionen skal s\u00e6tte fokus p\u00e5, at vi indretter samfundet med respekt for, at vi alle skal v\u00e6re deltagere, og at ingen skal v\u00e6re henvist til sidelinien. Dens st\u00f8rste betydning er, at den skaber et incitament til at f\u00e5 diskuteret, hvordan rettighederne gennemf\u00f8res. De politiske partier mangler overvejelser om, hvordan de selv fungerer for at leve op til et demokratisk image, de burde s\u00e6tte sig for at opfylde. Dette handler i h\u00f8j grad om at reflektere over, hvordan partierne selv fungerer, hvad konsekvensen af det er, og hvordan vi kommer sk\u00e6vheder til livs.<\/p>\n
At de politiske partier overser handicapkonventionen er kun et enkelt udtryk for, hvor lidt personer med handicap fylder i det politiske univers. Det er paradoksalt, for op til ethvert folketingsvalg eller kommunalvalg st\u00e5r partierne i k\u00f8 for at fort\u00e6lle om alt det gode, de gerne vil g\u00f8re for mennesker med handicap.<\/p>\n
Realiteterne er helt anderledes, og inklusion er ikke en aktiv del af partiernes politiske arbejde hverken overordnet nationalt, i regionerne eller i det kommunale regi. Handicapr\u00e5dene kan f\u00e5 en betydning p\u00e5 det kommunale felt, hvis de form\u00e5r at medvirke til at skabe den helt n\u00f8dvendige dialog, der er lagt op til med dette redskab.<\/p>\n
H\u00e5bet er, at det f\u00e5r indflydelse p\u00e5 de enkelte partiers holdninger til inklusion. Indtil videre kan det dog kun v\u00e6re et h\u00e5b.<\/p>\n
Handicapkonventionen har v\u00e6ret diskuteret i adskillige \u00e5r \u2013 ogs\u00e5 f\u00f8r selve arbejdet blev sat i gang. Ud fra en ideal forestilling om, at politiske partier b\u00f8r f\u00f8re politik i forhold til alle livets aspekter, er det rimeligt at mene, at handicapkonventionen burde v\u00e6re en brik i dette puslespil.<\/p>\n
Udelukkelse eller deltagelse<\/p>\n
At inkludere mennesker med handicap burde v\u00e6re et tema for ethvert demokratisk parti. Med udgangspunkt i generelle unders\u00f8gelser af mennesker med handicaps deltagelse i foreningslivet, kan vi se, at der ogs\u00e5 hos de politiske partier er en underrepr\u00e6sentation af mennesker med handicap b\u00e5de i medlemsskaren, i demokratisk valgte forsamlinger og i de politiske ledelser. Den hurtige politiker vil vende sagen og sige, at det kun er mennesker med handicap, der kan k\u00e6mpe for denne sag. En bekvem indvending, der kun til dels er rigtig. Det bliver til den gamle diskussion om h\u00f8nen og \u00e6gget: Hvad kom f\u00f8rst?<\/p>\n
Derfor skal man ogs\u00e5 v\u00e6re forsigtig med at postulere, at hvis blot tilg\u00e6ngeligheden er i orden p\u00e5 alle planer, s\u00e5 v\u00e6lter det ind med medlemmer til de politiske partier. Det handler naturligvis om at sikre, at de basale foruds\u00e6tninger for at kunne deltage, er til stede.<\/p>\n
Tilbage er politikken, som er noget subjektivt, vi hver is\u00e6r m\u00e5 tage stilling til. For mig eget vedkommende er der partier, der har et s\u00e5 afskyeligt menneskesyn, at selv om jeg kunne, ville jeg aldrig s\u00e6tte mine hjul hos dem.<\/p>\n
Vigtig del af det politiske liv<\/p>\n
Hvordan sikrer vi den demokratiske tilg\u00e6ngelighed for mennesker med handicap? Jeg tillader mig uden yderligere argumentation at betragte os som en vigtig del af det politiske liv, fordi vi kan bidrage med synspunkter, der kan bringe usete aspekter af en sag frem, bidrage til udt\u00e6nke alternative l\u00f8sninger eller komme med helt banale sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ingen har t\u00e6nkt p\u00e5. Tilg\u00e6ngelighed skal forst\u00e5s i bred forstand.<\/p>\n
Demokratisk tilg\u00e6ngelighed handler lige s\u00e5 meget om at kunne fungere i og have plads i det rum. Forskellige former for handicap kr\u00e6ver forskellige hensyn. Det helt \u00e5benlyse \u2013 og derfor det mest enkle at l\u00f8se \u2013 er den fysiske tilg\u00e6ngelighed.<\/p>\n
Der er lige offentliggjort en unders\u00f8gelse fra indenrigsministeriet, der viser, at det ser meget slemt ud med den fysiske tilg\u00e6ngelighed p\u00e5 danske r\u00e5dhuse, hvor de fleste demokratiske m\u00f8der afholdes. Dette er en dimension, der i allerh\u00f8jeste grad vedr\u00f8rer kommunerne \u2013 og kr\u00e6ver initiativer fra denne kant.<\/p>\n
Ogs\u00e5 n\u00e5r partierne holder deres egne interne m\u00f8der, er der ikke t\u00e6nkt p\u00e5 tilg\u00e6ngeligheden. Hvis jeg n\u00e6vner det for medlemmer af politiske partier, s\u00e5 lyder det obligatoriske svar: \u201cJamen, der har jo aldrig v\u00e6ret nogen, der har haft brug for det\u201d. Den n\u00e6sten lige s\u00e5 sikre kommentar nr. 2 er: \u201chvis der kommer nogen i k\u00f8restol, s\u00e5 b\u00e6rer vi dem da bare op til m\u00f8delokalet\u201d En paradebem\u00e6rkning, der skal skjule d\u00e5rlig samvittighed mere end v\u00e6re udtryk for en egentlig refleksion.<\/p>\n
Det er ikke gjort med den fysiske tilg\u00e6ngelighed. Forfatteren og samfundsdebatt\u00f8ren Carl Scharnberg har udtrykt det med ordene \u201cDet nye sker, n\u00e5r den, der er tilt\u00e6nkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig.\u201d Det er netop den fornyelse, der er brug for i de politiske partier: Den direkte involvering frem for, at nogen vil g\u00f8re noget for andre. Det bliver sj\u00e6ldent vellykket. Demokratiet har sin egen f\u00f8dek\u00e6de. Den starter med interessen for politik.<\/p>\n
Tilg\u00e6ngelighed p\u00e5 det niveau best\u00e5r i, at mulighederne for at orientere sig p\u00e5 for eksempel hjemmesider er til stede, deltage i samfundsdebat osv.<\/p>\n
Jeg g\u00f8r mig ikke til talsmand for kvotering i demokratiet. Kravet m\u00e5 alene v\u00e6re lige muligheder. Lysten til at gribe muligheden er et personligt anliggende. Det samfundsm\u00e6ssige og politiske ansvar for, at alle kan v\u00e6re med, tilh\u00f8rer f\u00e6llesskabet, og det er denne side, jeg vil rette opm\u00e6rksomheden mod.<\/p>\n
Det kr\u00e6ver mange akt\u00f8rer p\u00e5 banen. Kommunerne er en af dem, der fremover st\u00e5r med et stort ansvar \u2013 om end ressourcerne ofte mangler. Derfor kommer det ofte ogs\u00e5 til at lyde noget hult, n\u00e5r socialministeren og andre p\u00e5 regeringsplan taler om inklusion og lige muligheder. Alle handlinger bliver sendt direkte videre til kommunerne uden yderligere kommentarer. Demokratisk tilg\u00e6ngelighed handler om lige muligheder for at kunne pr\u00e6ge vores samfund. Lad os f\u00e5 tilskuerne med ind i rampelyset og ikke lade os styre af fordomme, der fort\u00e6ller, hvad hvem kan tage stilling til i det danske samfund. Lad os skabe ligev\u00e6rd. Hvilke politiske partier t\u00f8r og er i stand til at tage denne udfordring op \u2013 og organisere sig med det som udgangspunkt?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der er ikke lige muligheder for alle, n\u00e5r det g\u00e6lder om at deltage i det danske demokrati, siger politikeren og k\u00f8restolsbrugeren Jan Jakobsen i denne kronik. Det er uden for enhver tvivl, at kommunernes og politikernes engagement i opgaven bliver … L\u00e6s resten