Vi har brug for en overordnet diskussion om, hvordan velf\u00e6rd skal v\u00e6re i fremtiden. Som det er nu, har Fogh-regeringen valgt et langsomt skred v\u00e6k fra f\u00e6llesskab og mod individualisering\u2014uden diskussion.<\/p>\n
Af Jan Jakobsen<\/p>\n
Om forfatteren:<\/p>\n
Jan Jakobsen, 53 \u00e5r, free-lance-journalist og foredragsholder. Byr\u00e5dsmedlem for SF i Ringsted, n\u00e6stformand i Social- og Sundhedsudvalget og formand for Ringsted Handicapr\u00e5d. Selv elk\u00f8restolsbruger pga. muskelsvind og aktiv i dansk handicapbev\u00e6gelse. Medlem af Muskelsvindfondens bestyrelse.<\/p>\n
Et af de b\u00e6rende principper i dansk velf\u00e6rd har indtil nu v\u00e6ret statens rolle som formidler af rettigheder, der skal sikre lige muligheder for alle. Det v\u00e6re sig inden for social forsorg, uddannelse, pension, sygehusv\u00e6sen, sygedagpenge, arbejdsl\u00f8shedsunderst\u00f8ttelse og \u00f8vrige velf\u00e6rdsinstitutioner og -begreber, der tilsammen skal minimere virkningen af sociale uligheder.<\/p>\n
S\u00e5dan var det, indtil Velf\u00e6rdskommissionen kom med sin bet\u00e6nkning i 2006, hvor den statslige rolle er v\u00e6sentligt nedtonet og erstattet af begreber som vores f\u00e6lles ansvar over for hinanden og sociale kontrakter.<\/p>\n
Denne redefinition af velf\u00e6rdsstaten startede allerede f\u00f8r den nuv\u00e6rende regering kom til. Den nuv\u00e6rende regering tog med kysh\u00e5nd mod denne \u201dh\u00e5ndsr\u00e6kning\u201d fra Socialdemokraterne og De Radikale og har p\u00e5 en lang r\u00e6kke omr\u00e5det \u201dfor\u00e6dlet\u201d produktet, s\u00e5 projektet nu har yderligere dimensioner v\u00e6k fra velf\u00e6rdsstaten og mod en minimalstat.<\/p>\n
Samtidig sker der andre \u00e6ndringer i vores velf\u00e6rdsmodel, der betyder:<\/p>\n
* Flere ydelser udm\u00e5les i n\u00f8je definerede pakker (\u00e6ldre- og handicap-omr\u00e5dets gradueringer af hj\u00e6lpebehov i enkeltst\u00e5ende ydelser).<\/p>\n
* Private pensionsopsparinger bliver l\u00f8ftestang for indgreb i ydelser p\u00e5 \u00e6ldre- og handicapomr\u00e5det, hvor der til stadighed sker revurdering af balance mellem forbrugsgoder og hj\u00e6lpemidler.<\/p>\n
* Rettigheder erstattes af pisk (dagpenge og begr\u00e6nsningerne i rettighederne).<\/p>\n
Handlingerne f\u00f8lges af en uigennemskuelig snak om bevarelsen af velf\u00e6rdsstaten, som yderligere er legitimeret gennem oprettelsen af et velf\u00e6rdsministerium.<\/p>\n
Klar-dig-selv-kultur p\u00e5 fremmarch<\/p>\n
I mit daglige kommunalpolitiske arbejde ser jeg en stigende tendens til, at borgere, der p\u00e5 grund af alder eller handicap f\u00e5r brug for hj\u00e6lpemidler eller ydelser, bliver afvist med den begrundelse, at \u201ddet kan de selv k\u00f8be\u201d. Selv om jeg synes, det er en usympatisk holdning, s\u00e5 har politikere lov til at mene, hvad de vil. Jeg bliver dog utryg, n\u00e5r jeg ogs\u00e5 h\u00f8rer embedsfolk tilkendegive lignende holdninger i deres arbejde \u2013 og det sker desv\u00e6rre ogs\u00e5 stadig oftere.<\/p>\n
Det er muligt, at vi har et behov for at redefinere vores velf\u00e6rdsydelser med henblik p\u00e5 at afgr\u00e6nse, hvilke rettigheder man har og hvorn\u00e5r man falder udenfor disse. Et eksempel kan v\u00e6re revurdering af \u00f8vre gr\u00e6nser for formuer og pensionsudbetalinger. Det b\u00f8r dog ske gennem en debat, der munder ud i konkrete vedtagelser, der sikrer, at vi bevarer det rettighedsbaserede velf\u00e6rdssamfund.<\/p>\n
I dag forveksler ikke mindst politikere en indtil videre mindre og velst\u00e5ende gruppe af pensionister med den gruppe, der stadigv\u00e6k kun har deres folke- eller f\u00f8rtidspension. M\u00e5ske fordi de ser nogle \u00e5r l\u00e6ngere frem, hvor der ganske rigtigt som f\u00f8lge af private pensionsordninger kommer en st\u00f8rre og mere velstillet gruppe. Det er derfor ogs\u00e5 vigtigt at f\u00e5 diskussionen nu.<\/p>\n
Frihedsbegrebet som l\u00f8ftestang<\/p>\n
Fundamentalt er frihedsbegrebet sympatisk forst\u00e5et som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og andre borgerlige rettigheder.<\/p>\n
Nye forst\u00e5elser af begrebet vinder dog ogs\u00e5 indpas. Ikke mindst som et salgsargument for frit valg inden for \u00e6ldreomr\u00e5det. Det frie valg her har dog efter min mening en r\u00e6kke andre konsekvenser, fordi det har frembragt netop den situation, der er grundlaget for de nylige arbejdskonflikter inden for Social- og sundhedsomr\u00e5det:<\/p>\n
– En stigende mangel p\u00e5 arbejdskraft fremmer privatiseringen. Private udbydere kan tilbyde h\u00f8jere l\u00f8n og forcerer flugten fra den offentlige pleje.<\/p>\n
– Regeringen har sikret en konkurrenceforvridning til det privates absolutte fordel. Det er kun ved private udbydere, at rigere pensionister kan k\u00f8be till\u00e6gsydelser.<\/p>\n
– Private udbydere kan v\u00e6lge den mest lukrative del af omsorgsydelserne. Kommunerne har der imod pligt til at v\u00e6re sikkerhedsnet under den private foretagsomhed og have beredskabet til at overtage omsorgen for de borgere, der ikke kan tjenes penge p\u00e5, hvilket er dyrt og ressourcekr\u00e6vende.<\/p>\n
Friheden bliver en ganske stakket frist. Den bliver i l\u00f8bet af ganske f\u00e5 \u00e5r afl\u00f8st af endnu ringere vilk\u00e5r for s\u00e5vel \u00e6ldre som mennesker med handicap. Vinderne bliver det private erhvervsliv\u2026 og Fogh-regeringen vil, hvis vi bliver ved med at give dem frit spil, notere sig for endnu en sejr.<\/p>\n
Kompensation eller inklusion?<\/p>\n
P\u00e5 handicap- og \u00e6ldreomr\u00e5det er der store muligheder i udviklingen af avancerede hj\u00e6lpemidler og robotter. Der er afsat statslige midler til at underst\u00f8tte denne forskning. Jeg kan v\u00e6re oprigtigt bange for, at regeringen har interesser i at opretholde en situation med mangel p\u00e5 varme h\u00e6nder inden for offentlig forsorg for at skabe b\u00e5de rum for teknologiske l\u00f8sninger (\u00f8konomisk v\u00e6kst) og privatisering af markedet.<\/p>\n
Jeg er ikke modstander af teknologiske l\u00f8sninger, men mener, udviklingen b\u00f8r v\u00e6re fast forankret i brugernes behov.<\/p>\n
I USA er udviklet k\u00f8restolen Ibot, der er gyrostyret. Den kan, udover at fungere som almindelig el-k\u00f8restol, blandt andet ogs\u00e5 k\u00f8re p\u00e5 to hjul, hvilket g\u00f8r, at man hurtigt og enkelt kan komme op i \u201dst\u00e5ende samtaleh\u00f8jde\u201d. Den kan ogs\u00e5 forcere trapper. I USA bliver den lanceret som den ultimative frihed \u2013 og hvem vil ikke gerne have den? K\u00f8restolen koster i dag i USA ca. 30.000 $, hvilket svarer til 150.000 kr. med nutidens kurs. Hvad ang\u00e5r siddekomfort skal der ske individuelle tilpasninger, der koster yderligere. Det er realistisk, at stolen markedsf\u00f8rt i Danmark distancerer sig fra andre stole med mere end 120.000 kr. Det er realistisk, at der vil v\u00e6re et marked p\u00e5 lavt sat 3.000 enheder, med den tilg\u00e6ngelighed vi kan pr\u00e6stere her i landet. El-k\u00f8restole holder i gennemsnit 4 \u00e5r, og s\u00e5 er det forfra igen ved kasse 1. Lavt sat skal der alts\u00e5 for denne ultimative frihed investeres 360 mio. kr. pr. 4. \u00e5r. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om ikke b\u00e5de mennesker med handicap og samfundet som helhed f\u00e5r mere frihed ud af at anvende midlerne p\u00e5 at sikre reel tilg\u00e6ngelighed i det offentlige rum og i bygninger, dvs. stier, elevatorer m.m., der kan bruges af alle. Det er en l\u00e6ngerevarende proces \u2013 indr\u00f8mmet \u2013 men derfor ogs\u00e5 n\u00f8dvendig at s\u00e6tte i gang nu.<\/p>\n
Det lykkedes ikke at f\u00e5 alvorlige tiltag ind i det nye Bygningsreglement, der fremmer en mere konsekvent proces, selv om der er forbedringer. Er det for at give plads for det private erhvervslivs produkter p\u00e5 feltet? Det er en tanke, der er let at f\u00e5.<\/p>\n
Individualisering og mindre kollektivf\u00f8lelse<\/p>\n
Alle mennesker \u2013 b\u00e5de \u00e6ldre og os med handicap \u2013 har et behov for at f\u00f8le frihed. Det spiller ind, n\u00e5r man taler hj\u00e6lpemidler. M\u00e5let med min kalkulation ovenfor er alene at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om vi tjener mennesker med handicap eller industrien bedst med s\u00e5danne individuelle og ressourcekr\u00e6vende l\u00f8sninger.<\/p>\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let g\u00e5r endnu videre, for vi skal inden for en overskuelig fremtid ogs\u00e5 tage stilling til robotter. Som n\u00e6vnt satses der p\u00e5 at udvikle maskiner, der kan hj\u00e6lpe mennesker med basale behov som at blive vasket, f\u00e5 t\u00f8j p\u00e5, n\u00e5 ting, servere maden fra mikroovnen osv. Det vil frig\u00f8re ressourcer h\u00e6vder man, men det giver ogs\u00e5 et liv, der kan blive meget ensomt for b\u00e5de gamle og mennesker med handicap.<\/p>\n
De ivrige tilh\u00e6ngere af nye industrielle udviklingsmuligheder forsvarer sig med, at denne frihed giver \u00e6ldre og mennesker med handicap overskud til og muligheder for \u00f8vrig samfundsdeltagelse og at der naturligvis til stadighed er valgfrihed. Hvad vil valget best\u00e5 i? Mellem en robot og et menneske? Sidste er ikke p\u00e5 sigt t\u00e6nkeligt, for tilh\u00e6ngerne af ny teknologi vil bruge h\u00e6nderne andre steder.<\/p>\n
Jeg tror ikke p\u00e5, at robotterne kommer til at overtage alt \u2013 eks. de personlige hj\u00e6lperordninger, som nogen mennesker med handicap f\u00e5r bevilget, men jeg tror, robotter vil vinde indpas d\u00e9r, hvor hj\u00e6lpen gives i enkeltst\u00e5ende pakker hen over dagen. Det er her, der er flest brugere, og her \u201dbesparelsen\u201d ligger. Det vil f\u00f8rst og fremmest blive \u00e6ldre og den mellemgruppe af mennesker med handicap, der er delvist selvhjulpne, det g\u00e5r ud over.<\/p>\n
De nye udfordringer<\/p>\n
Denne situation giver, som jeg ser det, nye og meget store udfordringer for dansk handicapbev\u00e6gelse:<\/p>\n
– at vi er i stand til at skabe en debat og en forst\u00e5else, der sikrer, at fundamentet for velf\u00e6rdsstaten og dens rolle som formidler af st\u00f8rre lighed ikke forsvinder i skiftende regeringers mere eller mindre gennemskuelige og glidende politiske m\u00e5l.<\/p>\n
– at vi er i stand til at bev\u00e6ge os selv fra kompensation til inklusion \u2013 dvs. at der kommer et m\u00e5lrettet arbejde for at sikre fuld tilg\u00e6ngelighed overalt i samfundet. Vi kan ikke afskaffe, men minimere kompensationen p\u00e5 den m\u00e5de (eksemplet med tilg\u00e6ngelighed frem for teknologi).<\/p>\n
– at vi er i stand til at sikre en solidaritet forskellige handicapgrupper og forskellige befolkningsgrupper imellem \u2013 herunder ogs\u00e5 \u00e6ldre, som jo f\u00e5r aldersbetingede handicaps.<\/p>\n
Vi har gode afs\u00e6t til disse udfordringer. FNs Handicapkonvention, som vi alle venter bliver undertegnet af ogs\u00e5 Danmark, giver et godt grundlag for at komme videre. Den vil fremme det inkluderende og rettighedsbaserede samfund. Den modvirker den stigende individualisering, som for mig at se er en af de st\u00f8rste farer. Velf\u00e6rdsstaten i dens oprindelige form er et vigtigt redskab i denne proces. Den er under afvikling i disse \u00e5r. Vi er ikke f\u00f8dt til velf\u00e6rd. Den skal vi konstant arbejde for at bevare, udvikle og forbedre \u2013 og det kr\u00e6ver en stadig, energisk og bevidst indsats.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vi har brug for en overordnet diskussion om, hvordan velf\u00e6rd skal v\u00e6re i fremtiden. Som det er nu, har Fogh-regeringen valgt et langsomt skred v\u00e6k fra f\u00e6llesskab og mod individualisering\u2014uden diskussion.<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,3],"tags":[],"class_list":["post-507","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-artikler-og-kronikker","category-handicapdebat"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/507","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=507"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/507\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2421,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/507\/revisions\/2421"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=507"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=507"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=507"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}