At kaste et blik p\u00e5 det \u00e5r, der er g\u00e5et, er at reflektere over det, der er sket. Det er ikke s\u00e5 lidt – og det kan ikke ses isoleret kun som et afgr\u00e6nset \u00e5r. \u201cDet er tiderne\u201d, som det mere end \u00e9n gang forlyder i TV-serien Matador.<\/p>\n
Tiderne er fyldt med internationale konflikter, flygtningestr\u00f8mme og terrorisme for at starte med det, vi oplever og h\u00f8rer om fra hele verden. Det er en ubeskrivelig situation at st\u00e5 i, og man kan vel ikke fort\u00e6nke nogen i at fors\u00f8ge at flygte fra krig, hvis man f\u00e5r muligheden. Det skal ikke forhindre den nationale magtarrogante elite i st\u00f8jende vendinger at fort\u00e6lle, at det er luksus at flygte.<\/p>\n
Situationen skaber frygt og frustration herhjemme. Det er forst\u00e5eligt. Det skaber ogs\u00e5 grobund for bev\u00e6gelser og markante politiske holdninger hos samme elite, der udnytter frygten til at f\u00e5 magt og indflydelse. Vi siger ja til stadig mere kontrol med b\u00e5de f\u00e6llesskabet og den enkelte p\u00e5 omr\u00e5der, som vi aldrig ville acceptere f\u00f8r.<\/p>\n
Indenlands har frygten ogs\u00e5 sat sit pr\u00e6g p\u00e5 andre felter, og uanset \u00f8konomiske opsving eller nedture, s\u00e5 er vi et samfund i dyb menneskelig krise. Det er stadig tydeligt, at politikere udpeger mere eller mindre veldefinerede grupper som skyldig i dette eller hint og bruger det som argument for ikke mindst \u00f8konomiske begr\u00e6nsninger og s\u00e5kaldte reformer.<\/p>\n
De \u201ctider”, vi har bev\u00e6get os ind i, itales\u00e6tter ofte resultat som en bundlinie, der kan m\u00e5les, vejes og beskrives. Det s\u00e6tter fokus p\u00e5 nogle sider af livet og skubber andre ud i et m\u00f8rke. Det underbygger en t\u00e6nkning, der ikke ser p\u00e5 helhed og f\u00e6llesskab, men har et st\u00e6rkt fokus p\u00e5 den enkelte.<\/p>\n
Det er pr\u00e6cis den enkelte, der afspejles i den politiske trend, der styrer Danmark i dag. Ikke set som en bestemt regering, men mere som en tidsperiode, som i virkeligheden har v\u00e6ret styrende siden begyndelsen af dette \u00e5rtusinde. Den kommer til i udtryk i politiske handlinger, hvor det budskab, der i virkeligheden br\u00e6nder igennem, er at vi ikke har lyst og \u201cr\u00e5d” til at bekymre os om hinanden. Der er i den \u00f8konomiske t\u00e6nkning ikke plads til bekymring og medmenneskelig optr\u00e6den.<\/p>\n
Denne t\u00e6nkning sl\u00e5r ikke \u201ckun\u201d igennem i vores holdning til flygtninge, indvandring og mennesker p\u00e5 kanten af samfundet, men ogs\u00e5 i forhold til mennesker med handicap. Vi giver i mange tilf\u00e6lde slip og forlanger, at mennesker skal klare sig selv. Uden at have skabt de n\u00f8dvendige foruds\u00e6tninger for, at at det er en reel mulighed. N\u00e5r de foruds\u00e6tninger mangler, g\u00f8r det ubodelig skade i form af \u00f8get ulighed, som ofte bliver m\u00f8dt politisk ignorance a la: \u201cjeg er da ligeglad. Det er ikke mit problem.”<\/p>\n
Det er lykkedes at skabe medvind for den t\u00e6nkning i dele af den danske befolkning og det har givet luft under vingerne til politik og handlinger, der ligger langt v\u00e6k fra det, jeg ser som den m\u00e5de vi som danskere ellers t\u00e6nker p\u00e5. Jeg tror ikke p\u00e5, at et flertal af danskere dybest set mener, det er ok at indkvartere mennesker p\u00e5 flugt under forhold vi afviste for mere end 75 \u00e5r siden i andre lande og systemer. Jeg tror heller ikke p\u00e5, at et flertal i fulde alvor mener, at vi skal inddrage smykker og v\u00e6rdier. Det er ogs\u00e5 noget et stort flertal kategorisk afviste tidligere i historien.<\/p>\n
Jeg tror gerne, at dele af befolkningen i et \u00f8jebliks ubet\u00e6nksomhed kan st\u00f8tte den slags, der foreg\u00e5r i \u00f8jeblikket. Det kan lade sig i frustration og frygt. I uvidenhed om, hvor afh\u00e6ngige vi alle er af f\u00e6llesskabet. I uvidenhed om, de foruds\u00e6tninger, der har v\u00e6ret med til at skabe det gode samfund, som vi har skabt og stadig kan udvikle, hvis vi ikke giver slip og lader det forts\u00e6tte ud over kanten og forsvinde for altid. Solidaritet har i generationer v\u00e6ret grundlaget for det samfund, vi har udviklet. \u00d8konomisk er Danmark ikke krise – alligevel er det lykkedes politikere godt bakket op af h\u00f8jt betalte \u00f8konomer at bilde befolkningen ind, at vi ikke har r\u00e5d til velf\u00e6rd – dvs. solidaritet.<\/p>\n
Der er ingen tvivl om, at der skal s\u00e6ttes h\u00e5rdt ind, hvis vi vil bevare det velf\u00e6rdssamfund, vi har skabt. Der er heller ingen tvivl om, at der er st\u00e6rke politiske kr\u00e6fter, der vil \u00e6ndre velf\u00e6rdssamfundet til et \u201cklar-dig-selv-kultur\u201d. De opn\u00e5r ogs\u00e5 st\u00f8tte til dele af deres politik, men der er stadig langt endnu til, at de kan g\u00f8re, hvad de vil. Det giver muligheder for at p\u00e5virke. Det kr\u00e6ver ikke mindst at vi kan undg\u00e5 at grave skyttegrave og s\u00e5 kaste lort i hovedet p\u00e5 hinanden derfra.<\/p>\n
Vi har ikke brug for fjendskaber p\u00e5 den m\u00e5de mellem almindelige mennesker, der er faldet for en politisk b\u00f8lge. Vi har mere brug for at finde lighedspunkter mellem os og arbejde ud fra dem. Jeg tror stadig vi er flest blandt almindelige mennesker, der vil solidaritet. Selv om solidaritet i nogen politiske kredse er et fyord, s\u00e5 er det n\u00f8dvendigt, at vi bliver ved med at gentage det – og leve efter det. For solidaritet er ikke kun at stille krav p\u00e5 egne og ligesindedes vegne. Det er f\u00f8rst og fremmest at se p\u00e5 f\u00e6llesskabet og arbejde for det.<\/p>\n
Vi m\u00e5 fastholde, at det er vigtigt at give liv til de forestillinger og dr\u00f8mme vi har om en anden verden. Stopper vi med at dr\u00f8mme og lader vi alene den nutid, der tapper os, s\u00e6tte dagsordenen, s\u00e5 er vi for alvor i problemer.<\/p>\n
Som mennesker med handicap skal vi hele tiden arbejde for at v\u00e6re en del af f\u00e6llesskabet. Ikke kun p\u00e5 udvalgte punkter, som politikere tilf\u00e6ldigvis mener at kunne profitere p\u00e5. Det kr\u00e6ver b\u00e5de oplysning og en ekstraordin\u00e6r indsats fra os selv, som jeg mener det er bydende n\u00f8dvendigt at vi er bevidst om. Det er kun noget, der kan komme fra os selv.<\/p>\n
2016 bliver et \u00e5r, hvor vi er tvunget til at se p\u00e5, hvordan vi f\u00e5r reorganiseret os selv og f\u00e5r brugt de kr\u00e6fter, som vi har, men ikke har f\u00e5et bragt i spil. Det bliver med andre ord et \u00e5r, der mere vil v\u00e6re fyldt med krav til os selv end til andre. Vil vi forandring m\u00e5 vi p\u00e5tage os den.<\/p>\n
Vi kan bruge meget tid p\u00e5 alt det, der skaber problemer og bekymrer os. Det skal vi ogs\u00e5, for det er her, vi finder vores muligheder og vores redskaber til at komme videre. Men det er mindst lige s\u00e5 vigtigt, at vi form\u00e5r at se et st\u00f8rre perspektiv – at skabe nye veje, nye muligheder og sat ord p\u00e5 perspektiverne.<\/p>\n
Som politiske mennesker er vi en mangfoldighed – og den skal v\u00e6re der. Det betyder blot, at vi hele tiden skal arbejde p\u00e5 at f\u00e5 den solidariske tankegang ind i alle de politiske sammenh\u00e6nge, hvor vi er aktive. Det er grundl\u00e6ggende forkert at tro, at der er nogen politiske fl\u00f8je, der har patent p\u00e5 solidaritet. Naturligvis er der nogen, der har lettere ved at bruge ordet, men det betyder ikke, at solidaritet ikke eksisterer andre steder. Og hvor det ikke m\u00e5tte v\u00e6re tilf\u00e6ldet, der m\u00e5 vi arbejde p\u00e5, at det kommer med i ordforr\u00e5det i den mest positive betydning.<\/p>\n
For mig har 2015 budt p\u00e5 mange og sp\u00e6ndende opgaver. Jeg har v\u00e6ret ude og fort\u00e6lle om handicap i mange og meget forskellige sammenh\u00e6nge. Det har givet meget inspiration og bekr\u00e6ftet v\u00e6rdien af det direkte m\u00f8de med andre mennesker og den dialog, det giver mulighed for.<\/p>\n
Det var en stor beslutning for mig at stille op som formand for Muskelsvindfonden, da Evald Krog meddelte, at han ikke genopstiller til valget i maj. Det er en sv\u00e6r opgave at komme efter et ikon som Evald. Opgaven best\u00e5r f\u00f8rst og fremmest i at holde sammen p\u00e5 fonden og sikre den udvikling, der er og altid har v\u00e6ret i Muskelsvindfonden.<\/p>\n
Jeg har altid set Muskelsvindfonden blandt de mest progressive handicaporganisationer i Danmark. Mest af alt fordi vi har gjort tingene p\u00e5 vores helt egen m\u00e5de b\u00e5de \u00f8konomisk og handicappolitisk. Det g\u00f8r os toneangivende – en rolle vi skal bef\u00e6ste og udvikle, s\u00e5 vi fremst\u00e5r som en uafh\u00e6ngig organisation (her spiller vores \u00f8konomiske aktiviteter en vigtig rolle), der er i stand til at k\u00e6mpe p\u00e5 handicappedes vegne.<\/p>\n
Jeg vil \u00f8nske alle et godt nyt\u00e5r. Det bliver endnu et h\u00e5rdt \u00e5r, men det g\u00f8r vel ikke s\u00e5 meget, n\u00e5r blot vi har hinanden. Og det skaber bevidsthed om, \u201chvor tingene kommer fra\u201d.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
At kaste et blik p\u00e5 det \u00e5r, der er g\u00e5et, er at reflektere over det, der er sket. Det er ikke s\u00e5 lidt – og det kan ikke ses isoleret kun som et afgr\u00e6nset \u00e5r. \u201cDet er tiderne\u201d, som det … L\u00e6s resten