“I 2009 tiltr\u00e5dte Danmark FN\u2019s Handicapkonvention, og det betyder, at Danmark har forpligtet sig til at sikre, at personer med handicap f\u00e5r opfyldt de rettigheder, konventionen beskriver.\u201d Det skriver Louise Holck i en blogkommentar p\u00e5 Jyllandsposten torsdag 3. december.\u00a0Louise Holck er vicedirekt\u00f8r p\u00e5 Institut for Menneskerettigheder og st\u00e5r i spidsen for instituttets arbejde i Danmark. Anledningen var, at det\u00a0torsdag 3. december var\u00a0FN\u2019s internationale dag for personer med handicap.\u00a0Louise Holck\u00a0forts\u00e6tter med at konstatere, at “en af de mest grundl\u00e6ggende rettigheder er beskyttelse mod diskrimination,” og videre, at det er\u00a0\u201c…meget sv\u00e6rt at forst\u00e5 og forsvare, at det i Danmark stadig er fuldt lovligt at diskriminere personer med handicap uden for arbejdsmarkedet\u2026\u201d.<\/p>\n
Jeg deler forundringen over, at det fortsat er tilladt at diskriminere. Det er dog lykkedes at f\u00e5 et forbud p\u00e5 arbejdsmarkedet, men der er stadig lang vej til det generelle forbud mod diskrimination, som er n\u00f8dvendigt. Vi m\u00e5 konstatere, at vi nu har haft mindst to regeringer, der angiveligt har hvert deres politiske udgangspunkt for at g\u00f8re noget ved sagen. Ingen af dem har politisk r\u00f8rt en finger for at \u00e6ndre det, s\u00e5 der er tilsyneladende politisk konsensus om, at det vil man ikke.<\/p>\n
Nu er det jo ikke, fordi jeg tror, at nogen i de n\u00e6vnte regeringer er specielt onde mennesker, der vil handicappede til livs. Det er langt mere pragmatiske begrundelser, der f\u00e5r dem til at g\u00f8re d\u00e9t, de g\u00f8r. Det handler om \u00f8konomi og den grundl\u00e6ggende omfordeling, der\u00a0skerl \u00f8jeblikket. De klare meldinger er, at der skal gives flere penge til nogle omr\u00e5der i samfundet – og at det n\u00f8dvendigvis skal tages andre steder fra. Omfordelingen i \u00f8jeblikket skal lige s\u00e5 klart s\u00e6nke skattetrykket. Det kr\u00e6ver kraftige besk\u00e6ringer i udgifterne i kommuner, regioner og stat.<\/p>\n
B\u00e5de handicapomr\u00e5det og andre omr\u00e5der, der handler om mennesker i forskellige marginaliserede situationer, er st\u00e6rkt i s\u00f8gelyset i denne sammenh\u00e6ng.\u00a0Det g\u00e6lder specifikt for handicapomr\u00e5det, at kommunerne i stigende omfang laver ulovligheder, der g\u00f8r, at mennesker med handicap ikke f\u00e5r de ydelser, de er sikret i lovgivningen. Kommunerne laver oven i k\u00f8bet fejl i 2 ud af 5 sager\u00a0p\u00e5 en r\u00e6kke s\u00e6rlige sagsomr\u00e5der. Det svarer til 40%. Det har karakter af bevidst fors\u00f8g p\u00e5 at omg\u00e5 loven.\u00a0Det h\u00e6nger naturligvis sammen med, at der ikke er sanktioner over for de kommuner, der i stor stil praktiserer d\u00e5rlige manerer og bevidste fribytteri.<\/p>\n
I denne situation giver det ingen eller kun ringe mening af f\u00f8re en debat om diskrimination, selv om den fornuftsm\u00e6ssigt virker ganske vigtig. Situationen for de mange, der kommer i klemme i kommunerne, er dog alt for alvorlig til, at det er den diskussion, vi s\u00e6tter p\u00e5 vores dagsorden her og nu.<\/p>\n
Vi lider nemlig som handicapbev\u00e6gelse under en katastrofal mangel p\u00e5 evne til at forholde os til den virkelighed, vi lever i. Vi diskuterer up\u00e5virket videre, selv om verden omkring os er ved at styrke sammen.<\/p>\n
Det handler heller ikke om\u00a0\u201cbare\u201d at fastholde verden, som den var engang. Den store opgave er at vi vil\u00a0og t\u00f8r prioritere – og s\u00e5 bruge vores organisation til det. F.eks. mangler vi i handicapbev\u00e6gelsen ressourcer til at f\u00f8lge hver enkelt ulovlighed til d\u00f8rs. Vi mangler lokalt at kl\u00e6de mennesker med handicap p\u00e5, s\u00e5 vi er bedre\u00a0i stand til at k\u00e6mpe – og t\u00f8r bide lokalpolitikerne i haserne, n\u00e5r de lader deres administration udf\u00f8re ulovlige beslutninger. Vi ved jo, at I er derude og gerne vil, men vi mangler at samle og st\u00f8tte jer, s\u00e5 alle de gode kr\u00e6fter, vi sammen har, for alvor bringes i spil.<\/p>\n
Det er – og skal altid v\u00e6re – politikernes ansvar, at der tr\u00e6ffes afg\u00f8relser, der holder sig inden for loven. Det er ikke tilf\u00e6ldet med en fejlprocent p\u00e5 40. Derfor er det politikerne, vi skal g\u00e5 efter, selv om de tit g\u00e5r i skjul bag deres administration og giver dem skylden. Vi mangler ogs\u00e5 at f\u00e5 politikerne i Folketinget til at indse, at det er n\u00f8dvendigt med lovgivning, der fastholder, at kommunerne aldrig m\u00e5 f\u00e5 \u00f8konomisk gevinst ud af at snyde borgerne. Det er ikke nok at henvise til det kommunale selvstyre. Selvstyre kr\u00e6ver rammer. De skal som minimum sikre, at loven bliver holdt. Det er og bliver Folketingets opgave og vores opgave at holde dem fast p\u00e5 det.<\/p>\n
Jeg tror ikke, at almindelige borgere i Danmark mener, at handicappede generelt\u00a0 f\u00e5r for meget eller er fork\u00e6lede. Der er tale om ren spin fra politikernes side, som det er sv\u00e6rt at gennemskue. Vii mangler vores egne\u00a0historier, der fort\u00e6ller om de reelle forringelser, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende her og nu. Den sociale virkelighed\u00a0er nemlig markant anderledes i dag end for blot 3 \u00e5r siden. Det har vi ikke v\u00e6ret gode nok til at fort\u00e6lle. Vi er n\u00f8dt til at bruge vore ressourcer, hvor de nytter. Det handler igen om at turde prioritere og tage ansvar – at skabe forandring. Vi har mulighederne og vi kan g\u00f8re det, hvis vi er bevidste om vores muligheder\u00a0og satser p\u00e5 at bringe dem i spil. Engang imellem m\u00e5 vi s\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6lge noget fra, men kun for at bruge ressourcerne p\u00e5 noget vigtigere. Det kan godt g\u00f8re ondt.<\/p>\n
N\u00e5r vi er n\u00e5et s\u00e5 langt at vi ikke mere er truet p\u00e5 basale rettigheder, s\u00e5 er der grobund for at tage sp\u00f8rgsm\u00e5let om diskrimination op i en sammenh\u00e6ng, hvor politikerne s\u00e5\u00a0lader sig overbevise om, at de er n\u00f8dt til at tage os\u00a0alvorligt. Jeg mener ikke, vi skal opgive at have diskrimination\u00a0p\u00e5 dagsordenen, men vi har vigtige opgaver, der er lettere at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 lige her og nu. Styrke er at prioritere. Det er h\u00e5rdt arbejde og stiller krav – til os selv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
“I 2009 tiltr\u00e5dte Danmark FN\u2019s Handicapkonvention, og det betyder, at Danmark har forpligtet sig til at sikre, at personer med handicap f\u00e5r opfyldt de rettigheder, konventionen beskriver.\u201d Det skriver Louise Holck i en blogkommentar p\u00e5 Jyllandsposten torsdag 3. december.\u00a0Louise Holck … L\u00e6s resten