Torsdag 3. december holdt Danske Handicaporganisationer i Handicaporganisationernes Hus et debatm\u00f8de om frivillighed.<\/p>\n
Frivillige og deres rolle er i h\u00f8j grad noget, vi har brug for at diskutere. Knud Kristensen (SIND) mente, at det er et minefelt at bev\u00e6ge sig ind i, mens Knud Aarup, (tidl. dir. Socialstyrelsen) mente, at frivillighed i fremtiden kommer til “at tage sig af mere end fl\u00f8deskummet” – for blot at tage et par af markeringerne fra de opl\u00e6gsholdere, der deltog. Set fra min stol er det et felt, hvor vi har mange muligheder, men hvor endnu flere konflikter lurer, hvis vi ikke passer p\u00e5.
\n<\/p>\n
![\"1004652_10151732484344481_643240408_n\"](\"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/https:\/\/jan-jakobsen.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/1004652_10151732484344481_643240408_n.jpg\")
Det viste dagens debat ogs\u00e5. Fastl\u00e5ste positioner og rammer er \u00e9n ting. Det kan ikke undre s\u00e5 l\u00e6nge vi famler rundt om emnet og slet ikke er enige om, hvad frivillighed er, hvad m\u00e5let er og hvilken rolle det kan b\u00e6re. \u00d8konomi er en anden ting. Kommunerne har fx. klare forventninger om i fremtiden at kunne \u00e6ndre p\u00e5 sit arbejdskraftbrug – og dermed en del af deres \u00f8konomiske problemer – ad denne vej.<\/p>\n
Det er i dette sp\u00e6nd, at frivilligheden skal fungere. Det g\u00f8r den efter min mening ikke, for spontaniteten, som ellers b\u00f8r v\u00e6re et af de mest \u00e5benlyse og livgivende kendetegn ved frivillighed, dr\u00e6bes i dette rum.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Jeg anser Gr\u00f8n Koncert som v\u00e6rende blandt en form for frivillighedens flagskibe i Danmark. Det er set i denne sammenh\u00e6ng meget atypisk og noget, der ligger meget langt fra den snak, vi havde i dag om, hvad frivillighed er i forhold til socialpolitik. Det samme g\u00e6lder hele den frivillighed, der ikke mindst er kernen i vores brede idr\u00e6t, som ogs\u00e5 bygger p\u00e5 dette princip.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Det er to eksempler p\u00e5 noget, der er opst\u00e5et ud af en helt anden kultur. Uden \u201ckapitaliserings\u201d-tankegangen som m\u00e5l omend i et vist omfang som konsekvens. For det er jo vidtr\u00e6kkende indflydelse, begge eksempler har rent samfundsm\u00e6ssigt. Muskelsvindfondens uafh\u00e6ngighed og evne til at st\u00f8tte medlemmerne er i h\u00f8j grad baseret p\u00e5 penge fra den frivillighed, der skaber oplevelser som bl.a. Gr\u00f8n Koncert g\u00f8r.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Der er ikke noget at sige til, at man ser p\u00e5 den dynamik og besparelse, som det kan skabe, hvis princippet om frivillighed kan overf\u00f8res til den sociale sektor. Men s\u00e5 er det netop at fokus flyttes. Det afstedkommer snarere nogle opslidende diskussioner om, hvordan man overf\u00f8rer noget fra betalt arbejde til frivillighed – og s\u00e5 m\u00e5 vi hele tiden vurdere, om det er rimeligt eller ej. Der er for mig at se en v\u00e6sentlig forskel p\u00e5 det, jeg umiddelbart vil anse for at g\u00e5 bagl\u00e6ns frem for at underst\u00f8tte den frivillighed, der opst\u00e5r ud af at se og skabe interesse for fremtidsopgaver, som vi stadig ikke l\u00f8ser og som derfor er uden b\u00e5de traditionelle bindinger og behov for professionelle indsigter.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Der er for s\u00e5 vidt intet galt i mere m\u00e5lrettet at se p\u00e5 muligheder for, hvor kommende opgaver h\u00f8rer hjemme, men fors\u00f8gene p\u00e5 at udskifte \u00e9n type udf\u00f8relse af opgaver med en anden, der ikke er et job, er dybt problematisk. Og ikke desto mindre er det, hvad vi kommer til at se i fremtiden i stigende omfang med argumentet, at “velf\u00e6rdssamfundet er l\u00f8bet af sporet\u201d. Knud Kristensen kom med eksempler p\u00e5, at kommuner nedlagde v\u00e6resteder med forventning om at frivillige ville overtage opgaven. Andre steder, der ikke har tilsvarende tilbud, har SIND af egen fri vilje v\u00e6ret drivkraft i at etablere tilbud. Det giver helt klart et dilemma, der skal l\u00f8ses.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Sif Holst (n\u00e6stformand i Danske Handicaporganisationer) bragte en anden vinkel p\u00e5 frivillighed ind i debatten, som b\u00f8r have opm\u00e6rksomhed. Hun n\u00e6vnte omr\u00e5der, hvor vi som mennesker i en bestemt situation f\u00e5r st\u00f8tte af andre, der er eller har v\u00e6ret i en lignende situation og som kan bidrage med viden og erfaring, der f\u00f8rer nye redskaber og indsigter med sig.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Jeg kan godt lide at f\u00e5 det ned p\u00e5 jorden og her handler det jo dybest set om den uundv\u00e6rlige dialog, som to mennesker, det har muskelsvind, begge kan have gl\u00e6de af og skabe aha-oplevelser. Der er jo intet i vejen for at det kan s\u00e6ttes mere i system og metoden kan underbygges med viden, s\u00e5 det bliver til en slags mentorordninger. Her er nogle muligheder, som i virkeligheden kan noget, som professionalisme ikke kan. En frivillig indsats og en professionel indsats kommer til at supplere hinanden. Min \u201ckanal\u201d til en anden person med muskelsvind er, bare for at blive i eksemplet, anderledes end den \u00e5rv\u00e5genhed jeg ville have, hvis en fagprofessionel fors\u00f8ger at forklare mig det samme. Ligev\u00e6rdigheden (peer to peer) skaber nye \u00e5bninger, der m\u00e5ske forbereder mig bedre p\u00e5 en professionel indsats p\u00e5 felter, en mentor ikke kan l\u00f8fte. Helt banalt er det ogs\u00e5 princippet bag en lang r\u00e6kke selvhj\u00e6lpsgrupper.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Jeg tror, vi i fremtidige diskussioner ville st\u00e5 os ved at droppe nogle af minefelterne og noget af snakken om gennem frivillighed at l\u00f8fte mere end fl\u00f8deskummet. Der er mange samlingspunkter, hvis vi vil se dem. i stedet for at sp\u00e6nde frivilligheden for en \u00f8konomisk trend, skal vi st\u00f8tte den spontanitet og de muligheder, der er dynamikken i frivillighed. \u00d8konomiske trends kan skifte allerede i morgen – og dermed kan vi g\u00f8re mere vold ved at pr\u00f8ve at indsn\u00e6vre frivilligheden til nogle rammer, der dr\u00e6ber frem for at skabe liv. Omvendt skal vi v\u00e6re lydh\u00f8re over for de forslag, der kommer fra grupper, der arbejder med frivillighed, de er engageret i.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Det er muligt, at vi ikke skaber de hurtige \u00f8konomiske output ved at lade v\u00e6re med at styre frivilligheden ind i en t\u00e6nkning, der hj\u00e6lper til at afvikle \u00f8konomi til velf\u00e6rden. Men vi undg\u00e5r samtidig at demontere andre dele af frivilligheden, som vi er dybt afh\u00e6ngige af fortsat fungerer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n Der tales meget om, at der potentielt er muligheder for mere frivillighed. Det potentiale f\u00e5r vi rigeligt brug for. Vi lever i et samfund, der er i konstant bev\u00e6gelse. Helt uopdyrkede omr\u00e5der kan i fremtiden komme i spil som nye frivillighedsfelter, der kan v\u00e6re med til at skabe synergi. Det er mindre styrbart og ikke til at s\u00e6tte m\u00e5ltal p\u00e5, men det underst\u00f8tter kreativiteten og spontaniteten. Det bliver attraktivt for mennesker, der gerne vil frivillighed, fordi det taler til vores behov for at bruge os selv. Det underst\u00f8tter projekter skabt ud af frivilligheden – som f.eks. Gr\u00f8n Koncert.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Torsdag 3. december holdt Danske Handicaporganisationer i Handicaporganisationernes Hus et debatm\u00f8de om frivillighed. Frivillige og deres rolle er i h\u00f8j grad noget, vi har brug for at diskutere. Knud Kristensen (SIND) mente, at det er et minefelt at bev\u00e6ge sig … L\u00e6s resten