{"id":4507,"date":"2015-11-04T12:00:43","date_gmt":"2015-11-04T11:00:43","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=4507"},"modified":"2017-03-02T23:36:56","modified_gmt":"2017-03-02T22:36:56","slug":"troede-forst-at-det-var-himmel-eller-helvedet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=4507","title":{"rendered":"Troede f\u00f8rst at det var himmel eller helvedet…"},"content":{"rendered":"

Vi husker alting i et st\u00f8rre perspektiv – og glemmer heldigvis ofte de fortr\u00e6deligheder vi m\u00f8der undervejs. Det er jo noget s\u00e5 banalt som\u00a0\u201cat komme ud p\u00e5 den anden side\u201d.<\/strong><\/em><\/p>\n

<\/p>\n

<\/div>\n
Dette er den den tredie\u00a0af en r\u00e6kke\u00a0webartikler<\/i>, jeg har skrevet november 2015. Anledningen er, at det 4. november 2015 er 5 \u00e5r siden, jeg fik foretaget en tracheostomi p\u00e5 Rigshospitalet. Form\u00e5let med artiklerne er at give mine erfaringer videre og fort\u00e6lle, hvilken forskel det at f\u00e5 hj\u00e6lp til at tr\u00e6kke vejret har gjort for mig. Den f\u00f8rste artikel hed \u00bbDet \u201csv\u00e6re\u201d valg\u00ab<\/a>. Den anden artikel hed \u00bbEt liv med hj\u00e6lp(ere)\u00ab<\/a>.<\/em><\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
Af Jan Jakobsen<\/em>
\nByr\u00e5dsmedlem for Enhedslisten i Ringsted,<\/em>
\nbestyrelsesmedlem i Muskelsvindfonden
\n<\/em>og medlem af Danske Handicaporganisationers Forretningsudvalg.<\/em><\/div>\n
<\/div>\n
\"Det<\/a>

Det mere funktionelle end egentlig k\u00f8nne h\u00f8jhus ved Blegdammen, der etage for etage rummer s\u00e5 mange fort\u00e6llinger om menneskers liv p\u00e5 godt og ondt. Begyndelser og slutninger… For mig blev det en begyndelse til noget, der forel\u00f8big er en succes.<\/p><\/div>\n

Egentlig st\u00e5r meget af det hen i t\u00e5ger. Jeg vidste den onsdag jeg tog hjemmefra, at der gik lang tid inden jeg kom hjem igen. Jeg vidste, at en s\u00e5dan indl\u00e6ggelse som jeg stod over for ville tage ca. 6 uger. M\u00e5let var jo b\u00e5de at f\u00e5 det isenkram, der fremover skulle v\u00e6re en del af mig, og det hj\u00e6lperhold, der ogs\u00e5 var en anden uomg\u00e6ngelig del af min nye identitet, til at spille sammen som en ny og upr\u00f8vet del af mit liv.<\/p>\n

Derfor var jeg ogs\u00e5 bev\u00e6bnet til t\u00e6nderne med computer, Ipad, h\u00f8jttalere og alt det elektroniske isenkram, som jeg overhovedet kunne forestille mig som en del af en ganske n\u00f8dvendig overlevelsespakke p\u00e5 7. etage i et h\u00f8jhus ved Blegdammen.<\/p>\n

Jeg skulle indfinde mig i det ber\u00f8mte h\u00f8jhus klokken 11.00 og allerede kl. 7.21 fyrede jeghensl\u00e6ngt over en kop kaffe\u00a0verden med en af mine mavesure morgenkommentarer p\u00e5 Facebook, som jeg allerede dengang havde taget til mig som mit organ for information:\u00a0\u201c…vil da gerne belemre verden med det lille sp\u00e6de udbrud, at hvis vi ikke snart f\u00e5r lettet r\u00f8ven og gennemf\u00f8rer fundamentale (ikke fundamentalistiske) forandringer, s\u00e5 vil vi blive vidner til socialstatens endeligt. S\u00e5 det er nu kreativiteten skal st\u00e5 sin pr\u00f8ve\u2026\u201d.<\/p>\n

Jeg blev efter rettidig ankomst installeret i den stue, der den n\u00e6ste tid skulle g\u00f8re det ud for mit hjem. Rummet var halvstort med et klinisk udseende og mindelser mere som et f\u00e6ngsel end som et sted, der skulle minde om trygge rammer for overgangen til en ny og hidtil ganske upr\u00f8vet fase af mit liv.<\/p>\n

Den obligatoriske sygeseng stod med hovedg\u00e6rdet op ad en v\u00e6g, der var fyldt med kontakter, h\u00e5ndtag, sk\u00e6rme og ikke mindst den bl\u00e5\/hvide maskine, der stod parat til, n\u00e5r alle forberedelserne var gjort, at tage over med hensyn til det, der var\u00a0\u201cthe mission\u201d: at befri mig fra den opgave med at tr\u00e6kke det vejr, der efterh\u00e5nden var blevet en stadig st\u00f8rre besv\u00e6rlighed og sv\u00f8be i mit liv.<\/p>\n

Et mindre fjernsyn skuede fra sit drejestativ p\u00e5 modst\u00e5ende v\u00e6g ud over det h\u00f8jloftede rum med det store vinduesparti. En l\u00e6derlignende stol, der mest af alt s\u00e5 ud til at udm\u00e6rke sig ved at v\u00e6re nem at spritte af, stod i et hj\u00f8rne sammen med et lille bord og en lampe. Arrangementet skulle de kommende uger udg\u00f8re det som base for de hj\u00e6lpere, der hver 12 timer i tr\u00e6k tog s\u00e6de her for at f\u00f8lge mine mindste bev\u00e6gelser i sengen med sengehest og sygebord.<\/p>\n

Jeg blev p\u00e5 beh\u00f8rig vis installeret i h\u00f8jhuset med alle de de introducerende \u00f8velser og samtaler, der er uomg\u00e6ngelige som begyndelse p\u00e5 projektet: udfyldelse af skemaer med CPR-nummer, medicinforbrug, madvaner, forunders\u00f8gelser, r\u00f8ntgenbilleder af den hals, der er operat samt de sidste informationer for morgendagens h\u00e6ndelser.<\/p>\n

\"Veltilpas<\/a>

Veltilpas bev\u00e6bnet med kaffekande, adskillige afsnit af “klovn” og ikke mindst musik gik dagene helt t\u00e5leligt efter der kom mere struktur p\u00e5 den nye virkelighed.<\/p><\/div>\n

Kl. 19.30 kom endnu en Facebook-banbulle; denne gang fra selveste h\u00f8jhuset: “…har de n\u00e6ste uger t\u00e6nkt sig at lege gammel sur mand, der vil sidde i et h\u00f8jhus, skue ud over verden og kommentere is\u00e6r sm\u00e5t. Inspireret af et indl\u00e6g i Aftenshowet vil jeg m\u00e5ske ogs\u00e5 give mit cv en overhaling, s\u00e5 det mere afspejler det, jeg synes jeg kan, end det jeg reelt kan\u2026\u201d. Jeg husker ikke den n\u00f8jere baggrund for dette udbrud.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen bliver jeg v\u00e6kket og f\u00e5r de d\u00f8sende midler, der skal til inden festen kan begynde. Jeg bliver k\u00f8rt til operationsstuen fulgt af min hj\u00e6lper, der som noget af det sidste sagde “vi ses”. Jeg ved ikke om det var min humoristiske sans, der slog igennem eller hvad, ihvertfald svarede jeg:\u00a0\u201cJa, hvis jeg v\u00e5gner igen.”<\/p>\n

Det gjorde jeg. Mest af alt som et v\u00e6ld af skarpe lyde og uforskammet meget lys, som gjorde det umuligt at sove mere. De sidste illusioner om dette brast da men begyndte at presse en eller anden afsindig ubehagelig slange ned gennem min n\u00e6se. Jeg fik en eller anden forklaring, som jeg ikke kunne bruge til noget, for jeg var mere optaget af at komme til at sove igen, for jeg f\u00f8lte mig bestemt ikke udhvilet.<\/p>\n

De n\u00e6ste d\u00f8gn st\u00e5r ganske uklare for mig. Det viste sig, at operationen var forl\u00f8bet ganske som forventet, hvilket en noget hv\u00e6sende lyd ca. 16 gange i minuttet, som kom et sted t\u00e6t p\u00e5 min h\u00f8jre skulder, var den behagelige bekr\u00e6ftelse p\u00e5. Jeg kunne ikke sige noget. Kun meddele mig gennem fagter. Det varede heldigvis ikke ved, og l\u00f8rdag den 6. november kunne jeg p\u00e5 vanlig man\u00e9r bekendtg\u00f8re for verden og mennesker at jeg havde overlevet. Det gjorde jeg kl. 13.23, hvor jeg p\u00e5 Facebook meddelte:\u00a0\u201c…Troede f\u00f8rst at det enten var Himlen eller Helvedet jeg var kommet til,da jdg v\u00e5gnede, men det var bare Riget\u2026”<\/p>\n

Jeg fik at vide, at selv om selve operationen var vellykket, s\u00e5 havde det ikke v\u00e6ret helt ukompliceret, da jeg ikke har s\u00e5 meget hals. Det gjorde det temmeligt besv\u00e6rligt at komme til og man havde under seancen m\u00e5ttet tvinge mit hoved bagover. Med den forklaring blev det knapt s\u00e5 mystisk, hvorfor jeg var s\u00e5 \u00f8m i min nakke, som det var tilf\u00e6ldet.<\/p>\n

Efter den besked gik der igen nogle dage, hvor jeg ikke helt var mig selv. Der st\u00f8dte en\u00a0\u201ckomplikation\u201d til, da caliumtallet pludseligt faldt drastisk. Det n\u00f8dvendiggjorde en vis indsats, og det blev 10. november, f\u00f8r jeg var nogenlunde klar i hovedet igen.<\/p>\n

For lidt rask at komme ud over langtrukne og ofte un\u00f8digt dramatiserede sygdomshistorier, som jeg selv har sv\u00e6rt ved at l\u00e6gge \u00f8re til, s\u00e5 kan det meste af opholdet opsummeres s\u00e5dan, at det efter komplikationerne ganske hurtigt begyndte at g\u00e5 fremad. Dagene fik en vis rutine over sig, hvor b\u00e5de mit hj\u00e6lperhold og jeg langsomt men sikkert fik et greb om, hvordan fremtiden kunne komme til at se ud.<\/p>\n

Jeg fik mange og gode bes\u00f8g af venner og familie. Efterh\u00e5nden blev det helt sjovt at have dette break i h\u00f8jhuset mens verden og en ny virkelighed s\u00e5 sm\u00e5t begyndte at falde p\u00e5 plads.<\/p>\n

\"Jo,<\/a>

Jo, jo juletiden indfandt sig og den store julemand blev hentet frem fra de m\u00f8rke k\u00e6ldre i h\u00f8jhusets basis\u00a0for at byde bes\u00f8gende og nyindlagte velkommen. Og da det nu engang var en respirationsafdeling, hvad var s\u00e5 mere naturligt end at forsyne den smilende julemand med slange og respirator.<\/p><\/div>\n

Udenfor var det n\u00e5et at blive koldt. Kun en enkelt gang havde jeg v\u00e6ret uden for hospitalets trygge rammer med beh\u00f8rig ledsagelse. Alvoren afl\u00f8ses langsomt af den brok over sygehusmaden, der er et sikkert tegn p\u00e5 at jeg var i bedring.<\/p>\n

Hvor st\u00e6rkt det efterh\u00e5nden kom til at g\u00e5, ses af, at jeg allerede 8. december var klar til at pakke mine ting og sige farvel til et rigtigt godt personale, der havde gjort deres del af indsatsen for det lykkedes.<\/p>\n

Dagene var p\u00e5 grund af \u00e5rstiden m\u00f8rke. Julebelysningen glimtede som et desperat fors\u00f8g p\u00e5 at hindre de v\u00e6rste depressioner \u00a0i en vestlig forbrugskultur ved p\u00e5 sin egen lidt kluntede m\u00e5de at vende m\u00f8rke til lys. Vi var for alvor kommet ind i julem\u00e5neden.<\/p>\n

Hjemme igen messer jeg kl. 20.51 ud over Facebook:\u00a0\u201c…Endelig hjemme igen! Tak til venner og familie for opbakning. Uden jer var livet ikke en skid\u2026”<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi husker alting i et st\u00f8rre perspektiv – og glemmer heldigvis ofte de fortr\u00e6deligheder vi m\u00f8der undervejs. Det er jo noget s\u00e5 banalt som\u00a0\u201cat komme ud p\u00e5 den anden side\u201d.<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,3,356,1],"tags":[],"class_list":["post-4507","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blog","category-handicapdebat","category-respirator","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4507","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4507"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4507\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4547,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4507\/revisions\/4547"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4507"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4507"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4507"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}