{"id":4463,"date":"2015-10-18T04:11:05","date_gmt":"2015-10-18T02:11:05","guid":{"rendered":"http:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=4463"},"modified":"2015-10-18T04:16:08","modified_gmt":"2015-10-18T02:16:08","slug":"4463","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/?p=4463","title":{"rendered":"Reformramt – men ikke forskr\u00e6mt"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n

\"\u00f8konomisk_incitament\"<\/a><\/h3>\n

Illustration: Sarah Glerup.<\/h3>\n

Handikamp er klassekamp. Seks historie om handikappedes vilk\u00e5r i konkurrencestaten.<\/strong><\/em><\/h3>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Af Bj\u00f8rn Svensson, Sarah Glerup, Peter Mikkelsen og Jan Jakobsen.<\/strong><\/p>\n

Denne samling artikler handler alle om handikap p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de. Vi \u2013 Bj\u00f8rn Svensson, Sarah Glerup, Peter Mikkelsen og Jan Jakobsen \u2013 er fire vidt forskellige mennesker. Men vi har to ting til f\u00e6lles: Dels vores engagement p\u00e5 den danske venstrefl\u00f8j omkring Enhedslisten. Dels at vi enten arbejder med eller selv har et handikap.<\/p>\n

<\/p>\n

Vi kommer ikke rundt om alt. Men vi pr\u00e6senterer nogle dele. Vi har bestr\u00e6bt os p\u00e5 at fort\u00e6lle om kampen her og nu. At tegne et tidsbillede.<\/p>\n

Vi har ogs\u00e5 v\u00e6ret i helikopteren og f\u00e5 det lidt st\u00f8rre perspektiv: Hvor kommer vi fra \u2013 og hvor er vi p\u00e5 vej hen?<\/p>\n

Lige her og nu er vi reformramte. Set i et l\u00e6ngere historisk perspektiv er der de sidste \u00e5r sket v\u00e6sentlige forringelser for mennesker med handicap.<\/p>\n

Vi er ikke forskr\u00e6mte, men det fort\u00e6ller, hvorfor vi fortsat k\u00e6mper for et socialistisk samfund. Det samfund beskriver vi ikke, men vi ved \u00e9n ting: Vi vil v\u00e6re en del af f\u00e6llesskabet.<\/p>\n

<\/h3>\n

Jeg kan ikke \u00bbbetale mig\u00ab<\/strong><\/h3>\n

Jeg sidder hjemme i dag. Peter, en krop med muskelsvind, dvs. svage muskler i uh\u00f8rt grad. Tilf\u00e6ldigvis.<\/p>\n

Jeg har f\u00f8rtidspension og hj\u00e6lperordning og er i stand til at arbejde frivilligt som coach et par timer om ugen. Men jeg kan ikke \u00bbbetale mig\u00ab. Jeg giver kronisk underskud i en \u00f8konomisk t\u00e6nkende verden.<\/p>\n

Efter tre Rasmussen’er og en Thorning ved rorpinden har noget nemlig rodf\u00e6stet sig i det lille selvoptagede kongerige. En feberlignende tilstand har bredt sig i folkelegemet: 37-timersfascismens sygelige opdeling mellem produktive, besk\u00e6ftigede, \u00f8konomisk sunde individer p\u00e5 den ene side, og de arbejdsl\u00f8se, v\u00e6rdil\u00f8se, velf\u00e6rdssnylterne, der intet bidrager med, p\u00e5 den anden.<\/p>\n

Denne til det latterligt karikerede \u00bbarbejderisme\u00ab har nu faktisk intet med arbejdernes legitime kamp for rettigheder at g\u00f8re. Hvis den er udtryk for klassekamp, s\u00e5 er det de Forenede Arbejdende Folks krig mod underklassen.<\/p>\n

I disse det-skal-kunne-betale-sig-at-arbejde-tider kan folk som jeg vel efterh\u00e5nden kun ses som r\u00f8de tal p\u00e5 velf\u00e6rdsbudgetterne, som stopklodser for v\u00e6kst og \u00f8konomisk udvikling.<\/p>\n

Jeg f\u00e5r det at vide indirekte i medierne hver dag; jeg er ikke rentabel, og det g\u00e5r ud over nogens arbejds- og forbrugsfest, at jeg resten af mit liv vil g\u00e5 i minus.<\/p>\n

Skide s\u00e5 v\u00e6re med, at jeg hver dag ul\u00f8nnet er besk\u00e6ftiget med at v\u00e6re en dygtig arbejdsgiver for otte handicaphj\u00e6lpere, og at jeg p\u00e5 frivillig basis coacher folk med psykiske og fysiske begr\u00e6nsninger og udfordringer til at h\u00e5ndtere deres hverdag.<\/p>\n

Op i r\u00f8ven med, at resterne af vores velf\u00e6rdssamfund stadig g\u00f8r det muligt for min slags at have en plads i f\u00e6llesskabet og f\u00e5 et godt liv. Eller at v\u00e6re en vigtig del af andres liv. Eller v\u00e6re en\u00a0loner, der bare gerne vil leve i fred.Det er jo ikke v\u00e6rdi. Og hvorfor skal\u00a0vi\u00a0betale for\u00a0din\u00a0respirator?!<\/p>\n

En kamp p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nser<\/strong><\/h3>\n

De sociale vilk\u00e5r, vi lever under, er ikke kun bestemt af den enkelte stat vi bor i. I Europa er vores vilk\u00e5r bestemt af EU’s krav til de enkelte landes regering.EU’s love om budget s\u00e6tter skarpe rammer for den sociale v\u00e6kst i de medlemsstaterne. EU styrer h\u00e5rdt udgifter p\u00e5 ikke mindst det sociale omr\u00e5de i de stater, der er med.<\/p>\n

De mange \u00bbreformer\u00ab, der er regnet ned over os de sidste fire \u00e5r er et produkt af EU’s regler.<\/p>\n

Over alt i Europa er ogs\u00e5 handikappede et synligt offer for det skred i de vilk\u00e5r, der g\u00f8r stadig flere fattige. Det sker ganske enkelt p\u00e5 grund af den internationale krise, kapitalismen er i.<\/p>\n

Krisen f\u00f8rer stadig st\u00f8rre krav om f\u00e6rre sociale udgifter med sig for, at private erhverv kan blive styrket.Det g\u00f8r, at handikappede i dag er blevet mere aktive. Enten i grupper kun for handikappede, eller ogs\u00e5 som en del af et bredere socialt opg\u00f8r.<\/p>\n

I England har man v\u00e6ret igennem en meget h\u00e5rd tid. Det g\u00f8r, at handikappede her har oplevet, at de p\u00e5 vigtige felter har f\u00e5et mere styrke.<\/p>\n

Det er for eksempel i grupper som DPAC –\u00a0Disabled People Against Cuts. DPAC har v\u00e6ret aktiv siden oktober 2010 efter en stor demonstration. De er aktive b\u00e5de p\u00e5 web, p\u00e5 sociale medier og som arrang\u00f8r af demoer og aktioner.<\/p>\n

Gruppen har efter den konservative sejr ved valget oplevet en stadig st\u00f8rre tilgang af handikappede, der vil k\u00e6mpe mod regeringen.<\/p>\n

\"Hvad-er-du-v\u00e6rd\"<\/a><\/div>\n
Illustration: Sarah Glerup.<\/div>\n

<\/h3>\n

Del og hersk:\u00a0Dilemmaet i kommunerne<\/strong><\/h3>\n

Siden kommunalreformen er synet p\u00e5 handicappede \u00e6ndret voldsomt. Budgetterne strammer og alt og alle g\u00f8res op i, om udgiften kan betale sig. Helt bogstavligt.<\/p>\n

I det lys kommer mennesker med handicap og andre med s\u00e6rlige behov uhj\u00e6lpeligt til kort. Ingen handicappet vil nogensinde blive en \u00bbgod forretning\u00ab i konkurrencestaten.<\/p>\n

Derfor tales der i stigende omfang om g\u00f8geungeeffekt og nassere, n\u00e5r disse menneskers behov behandles af kommunerne.<\/p>\n

Udgifterne stiger uden for kontrol og truer den almene velf\u00e6rd. Denne sang synges i forskellige tonearter i stort set alle kommuner.<\/p>\n

Kampen for handicappedes rettigheder har gennem de seneste \u00e5rtier skaffet en del resultater. Tre b\u00e6rende principper er blevet kn\u00e6sat. Principper om solidaritet, ligebehandling og ikke mindst kompensation. De blev b\u00e6rende for dansk handicappolitik frem mod \u00e5rtusindskiftet.<\/p>\n

Siden er de langsomt, men sikkert udhulet, prim\u00e6rt p\u00e5 baggrund af \u00f8konomi.<\/p>\n

Desv\u00e6rre har \u00f8konomit\u00e6nkningen i h\u00f8j grad ramt den politiske kamp. Ogs\u00e5 venstrefl\u00f8jen er i vidt omfang handlingslammet. Nogle steder stemmes der endog for voldsomme nedsk\u00e6ringer overfor handicappede, s\u00e5 retssikkerheden trues.<\/p>\n

Derfor er der behov for at give handikampen nyt liv. Vi m\u00e5 give kampen perspektiv mod markedst\u00e6nkningen. Der skal anvises nye veje til at opn\u00e5 nogle vigtige delresultater.<\/p>\n

Kampen for igen at f\u00e5 de tre b\u00e6rende principper tilbage i fuldt omfang er ikke bare en kamp om \u00f8konomi.<\/p>\n

Ligebehandlingen er n\u00f8glen til at forhindre diskrimination og give f\u00e6lles rettigheder.<\/p>\n

Kompensation en foruds\u00e6tning for livsudfoldelse p\u00e5 lige vilk\u00e5r. Derfor skal solidariteten i fokus igen. Fordi f\u00e6llesskabet skal sikre, at alle forpligtes. Ogs\u00e5 \u00f8konomisk.<\/p>\n

Kamp for handicappedes ret til uddannelse, egen bolig, arbejde mv. er ogs\u00e5 klassekamp.<\/p>\n

<\/h3>\n

Handikamp er ogs\u00e5 kamp mellem klasser<\/strong><\/h3>\n

Gennem tiden er der blevet set p\u00e5\u00a0handikap fra mange vinkler. Det har ikke mindst v\u00e6ret p\u00e5 grund de materielle vilk\u00e5r, vi har levet under.<\/p>\n

I tidlige samfund m\u00e5tte\u00a0alle arbejde for at overleve. Det gav kun en lille chance for at\u00a0overleve selv med et mindre fysisk eller mentalt handikap.<\/p>\n

Udvikling af v\u00e6rkt\u00f8j gav en bedre\u00a0chance for at frig\u00f8re sig fra arbejde. Kapitalismen har st\u00f8ttet denne proces for den klasse, der ejer\u00a0produktionsmidlerne. Kampen\u00a0mellem klasserne har dog smittet af p\u00e5 de almene vilk\u00e5r, vi lever\u00a0under.<\/p>\n

De sidste 85 \u00e5r har givet bedre vilk\u00e5r, som vi ikke i fremtiden blot m\u00e5 tage for givet. Der er et varigt krav om mere profit til den kapital, der bliver stadig mere global. Det s\u00e6tter vores vilk\u00e5r under pres.<\/p>\n

Det f\u00f8rer til krav om stadig mindre forbrug p\u00e5 sociale konti i stat og kommuner. Der omfordeles, s\u00e5 de, der ejer produktionsmidlerne skal tjene mere og l\u00f8nnen presses ned.<\/p>\n

Os med handikap f\u00e5r fjernet den sociale pension, f\u00e5r mindre for vores arbejde og flere tvinges ind k\u00f8en uden arbejde. Der er mere konkurrence om f\u00e6rre jobs, og det s\u00e6nker l\u00f8nnen for alle i arbejde.Handikamp bliver en vigtig del af kampen mellem klasser.<\/p>\n

<\/h3>\n

Inkluderet eller ekskluderet?<\/strong><\/h3>\n

Folkeskolen skal v\u00e6re rummelig. Det skal den, ikke mindst fordi udgifterne til det specialiserede omr\u00e5de if\u00f8lge politikere og regnedrenge er steget.<\/p>\n

Det satte inklusion p\u00e5 dagsordenen gennem endnu en s\u00e5kaldt reform. Inklusion mener de fleste er godt, for det handler om at rumme hinanden i et f\u00e6llesskab. Men det er ikke den eneste dagsorden.<\/p>\n

Inklusion kr\u00e6ver respekt for den enkelte. Det kr\u00e6ver, at der er det rum og den st\u00f8tte, der skal til \u2013 og alligevel er det ikke sikkert, det er muligt.Inklusion fremstilles oftest som enten inkluderet eller ekskluderet. For nogle grupper af mennesker med handikap er det helt forkert. De kan ikke rumme st\u00f8rre grupper – og slet ikke hele tiden.<\/p>\n

N\u00e5r de ikke kan det, kan f\u00e6llesskabet heller ikke rumme dem. Derfor har vi brug for en meget mere nuanceret forst\u00e5else af begrebet inklusion. Den erkendelse er vi ikke n\u00e5et til endnu i den inklusionssnak, der er i folkeskolen.<\/p>\n

Inklusion kr\u00e6ver ogs\u00e5 tilg\u00e6ngelighed. Ikke kun fysisk tilg\u00e6ngelighed, men f.eks. ogs\u00e5 demokratisk tilg\u00e6ngelighed og psykisk tilg\u00e6ngelighed. Retten til at v\u00e6re med til at bestemme over eget liv og egne muligheder er derfor centralt.<\/p>\n

Nogle gange kr\u00e6ver det socialp\u00e6dagogisk bistand. Andre gange arme og ben, der kan hj\u00e6lpe. Nogle gange h\u00f8jteknologiske hj\u00e6lpemidler. Det er en del af og en foruds\u00e6tning for inklusionen. En del vi som regel aldrig n\u00e5r til, for vi stopper ved enten inkluderet eller ekskluderet.<\/p>\n

Et aspekt, der ofte overses, er, at der i disse \u00e5r k\u00e6mpes om ordenes betydning.<\/p>\n

Inklusion defineres som noget positivt, som prim\u00e6rt indeb\u00e6rer at man er sammen med sine j\u00e6vnaldrende kammerater. Det s\u00e6ttes op som mods\u00e6tning til at blive undervist sammen med andre b\u00f8rn med sammenlignelige vanskeligheder. Det, der normalt kaldes specialundervisning, udn\u00e6vnes herefter til at v\u00e6re eksklusion.<\/p>\n

En del af klassekampen er ogs\u00e5 at erobre ordene tilbage. Inklusion er ikke at \u00bbf\u00e5 lov\u00ab til at v\u00e6re sammen med andre. Det er at have ret til, at f\u00e6llesskabet forpligtes til at give alle lige muligheder for udfoldelse. At den enkelte \u00bbf\u00e5r lov\u00ab til at v\u00e6re med, hvis hun kan tilpasse sig f\u00e6llesskabets krav er ikke inklusion, men integration.<\/p>\n

<\/h3>\n

Rummelighed eller grummelighed<\/strong><\/h3>\n

Den dag solidariteten sagde stop. I et samr\u00e5d fredag 14. december 2012 om f\u00f8rtidspensions- og fleksjobreformen, sagde besk\u00e6ftigelsesminister Mette Frederiksen: \u00bb\u2026 S\u00e5 bliver der spurgt til ogs\u00e5, om jeg virkelig mener, at det, der sker p\u00e5 fleksjobomr\u00e5det er solidarisk. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener til geng\u00e6ld det er rimeligt! \u2026\u00ab<\/p>\n

Det blev begyndelsen til en r\u00e6kke reformer gennemf\u00f8rt af en socialdemokratisk regering. De har alle mere eller mindre ramt mennesker med handicap. Nogle af dem var allerede planlagt af den tidligere borgerlige regering.<\/p>\n

Det har ogs\u00e5 v\u00e6ret startskuddet til en kampagne fra partierne til h\u00f8jre. De mener, \u00bbdet skal kunne betale sig at arbejde\u00ab. De sociale ydelser er for h\u00f8je, og de vil s\u00e6nke dem.<\/p>\n

K\u00f8en af folk uden arbejde er gjort l\u00e6ngere ved at g\u00f8re det sv\u00e6rt at f\u00e5 en pension. I dag skal man have et meget sv\u00e6rt handicap for at f\u00e5 en pension.<\/p>\n

Nogle, der b\u00f8r have en pension, bliver i \u00e5revis holdt p\u00e5 s\u00e5kaldte midlertidige ydelser. De er ekstra lave. S\u00e5 regner man med, at de nok skal f\u00e5 et arbejde.<\/p>\n

Taberne er bl.a. personer med handicap, hvor en \u00f8konomisk gulerod bare ikke virker. Dem, der ikke kan arbejde.<\/p>\n

P\u00e5 et marked, hvor produktion handler om profit, f\u00e5r mange med handikap sv\u00e6rt ved at klare sig. Rummeligheden er ikke \u00e5benlys og der er brug for s\u00e6rlige tiltag.<\/p>\n

Et af dem er social\u00f8konomiske virksomheder. Det er blot et af mange n\u00f8dvendigt redskaber for at kunne t\u00e6nke arbejde p\u00e5 andre m\u00e5der end de, der er et redskab til profit \u2013 og dermed ekskluderende for de mange, der ikke kan betale sig.<\/p>\n

Bj\u00f8rn Svensson, Sarah Glerup, Peter Mikkelsen og Jan Jakobsens artikel bringes ogs\u00e5 i magasinet Solidaritet 3\/2015.<\/a><\/p>\n

http:\/\/modkraft.dk\/artikel\/reformramt-men-ikke-forskr-mt<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Illustration: Sarah Glerup. Handikamp er klassekamp. Seks historie om handikappedes vilk\u00e5r i konkurrencestaten. Af Bj\u00f8rn Svensson, Sarah Glerup, Peter Mikkelsen og Jan Jakobsen. Denne samling artikler handler alle om handikap p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de. Vi \u2013 Bj\u00f8rn Svensson, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,3,1],"tags":[],"class_list":["post-4463","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-artikler-og-kronikker","category-handicapdebat","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4463","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4463"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4463\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4470,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4463\/revisions\/4470"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4463"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4463"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jan-jakobsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4463"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}